Forslag til Rygepolitik
Forslag til Rygepolitik
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 14. juni 2005
J.nr. ØU 260/2005
6. Forslag til Rygepolitik
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller
· at Økonomiudvalget principgodkender det fremlagte forslag til rygepolitik
· at forslaget herefter sendes til høring i hovedsamarbejdsudvalgene og Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation med svarfrist den 1. okt. 2005
RESUME
Den nuværende rygepolitik fra 1996 har vist sig ikke at garantere røgfrie miljøer i tilstrækkeligt omfang. Samtidig er der kommet en øget viden om farligheden af passiv rygning og også en ændret holdning til passiv rygning. Økonomiforvaltningen har i samarbejde med de øvrige forvaltninger udarbejdet et forslag til en ny rygepolitik, der tager udgangspunkt i, at kommunens arbejdspladser skal være røgfri. Rygning kan kun foregå udendørs. Det foreslås, at forslaget igen forelægges for Økonomiudvalget efter høring af hovedsamarbejdsudvalgene og Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen behandlede den 30. september 2004 et medlemsforslag – BR 436/04 – om, at Københavns Rådhus skulle være en røgfri arbejdsplads. Rygning skulle dog være tilladt et begrænset antal steder med udsugning. Forslaget blev henvist til Økonomiudvalget sammen med en række ændringsforslag. Økonomiforvaltningen har på denne baggrund udarbejdet et forslag, der omfatter alle kommunens arbejdspladser.
Evaluering af den
nuværende rygepolitik
Københavns Kommune vedtog i 1996 en rygepolitik, der byggede på et balancesynspunkt. Der skulle tages hensyn til både rygere og ikke-rygere. Det er dog grundlæggende, at ikke-rygere ikke ufrivilligt skal lade sig udsætte for røg – dog med visse forbehold som f.eks. hensynet til klienter og patienter inden for særforsorgen og på plejehjem mv.
Rygepolitikken har senest været evalueret i 2004 i forbindelse med en forespørgsel fra Indenrigs- og Sundhedsministeren. Status var, at halvdelen af forvaltningerne havde udarbejdet lokale rygepolitikker baseret på de overordnede principper vedtaget af Borgerrepræsentationen i 1996. To forvaltninger mente, at der var behov for en opstramning af lovgivningen om røgfri miljøer, en forvaltning mente, at der var behov for en stramning vedr. passiv rygning, mens en forvaltning mente, at det må bero på en konkret vurdering på den enkelte arbejdsplads.
Med hensyn til udsættelse for passiv rygning viste undersøgelsen, at gældende lov i meget høj grad blev efterlevet i daginstitutioner, skoler og andre undervisningsinstitutioner. På døgninstitutioner for børn og unge angav kun en tredjedel, at loven overholdes helt. På ældreområdet var problematikken tilsvarende. Kun halvdelen mente, at loven overholdes helt, mens et mindre antal mente, at loven ikke overholdes.
Fremkomsten af dette ikke særligt positive billede kalder på handling i lyset af den forøgede viden om skadeligheden ved passiv rygning. Økonomiforvaltningen har i samarbejde med de øvrige forvaltninger udarbejdet et forslag til rygepolitik, der som udgangspunkt har, at medarbejderne har ret til at arbejde i et røgfrit miljø. Rygning må kun ske udendørs.
Skadeligheden ved
passiv rygning
Der er i de sidste 20 år kommet en lang række videnskabelige rapporter, der beskæftiger sig med sammenhængen mellem passiv rygning og sygdom. Røg består af en blanding af 4000 kemiske stoffer. Mange af dem er sundhedsskadelige: 200 er giftige og 40-50 er kræftfremkaldende hos dyr og mennesker. Der er ved passiv rygning generelt tale om, at større udsættelse medfører større risiko for sygdom og gener.
I dansk sammenhæng publicerede Arbejdsmiljøinstituttet i 2004 en rapport: "Passiv rygning - et problem inden for restaurationsbranchen. Helbredsrisiko, risikovurdering, intervention". I rapporten beregnes det, at udsættelse for passiv røg på arbejdspladser i Danmark er skyld i 47 dødsfald og mere end tusinde sygdomstilfælde. Samlet vurderes det, at mere end hundrede dødsfald hvert år i Danmark er forårsaget af passiv rygning.
Der er i dag dokumentation for, at der er en sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft. Der er en øget risiko på 20-30 % for lungekræft ved passiv rygning for hhv. kvinder og mænd. Ved udsættelse for passiv rygning på arbejdspladsen har aldrig-rygere en øget risiko på 16-19 % for at udvikle lungekræft. Arbejdsskadestyrelsen har i 2004 anerkendt lungekræft som følge af passiv rygning på arbejdspladsen som en erhvervssygdom i en konkret sag.
Det er også veldokumenteret, at
der ved passiv rygning er en øget risiko for hjertekarsygdomme. Passiv rygning
øger risikoen for blodprop i hjertet med 25-35 %. Personer som allerede har
haft en blodprop i hjertet er særligt følsomme for udsættelse for tobaksrøg.
Ved hjertekarsygdomme ses betydelige skadevirkninger allerede ved lave niveauer
af udsættelse for passiv rygning.
Særlige problemstillinger gør sig gældende for personer med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) og astma. Passiv røg kan hos personer med KOL og astma udløse og forværre symptomer og anfald.
Foruden de egentlige sundhedsproblemer i form af sygdom og symptomer medfører udsættelse for tobaksrøg også en række gener og ulemper som f.eks. lugtgener, irritation af øjne og slimhinder. Blandt de akutte gener kan også henregnes de psykiske gener, der kan forekomme ved, at personer bliver bekymrede over, om passiv rygning kan skade dem. Hertil kommer den ærgrelse og irritation, der kan følge af udsættelsen for passiv rygning.
Procedure
Det foreslås, at forslaget efter Økonomiudvalgets behandling sendes til høring i hovedsamarbejdsudvalgene og Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation med svarfrist den 1. okt. 2005. Når disses bemærkninger foreligger, vil Økonomiforvaltningen på ny fremlægge en indstilling til endelig godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Bemærkninger til
forslaget
Pkt. 3: For medarbejdere, der arbejder med børn – daginstitutioner, skoler, fritidstilbud, døgninstitutioner mv. – er der allerede i lovgivningen fastsat, at der kun må ryges i lokaler, der ikke er bestemt til at blive brugt af børnene. Det fremlagte forslag udvider rygeforbuddet til også at gælde ved udendørs samvær med børnene.
Pkt. 4: Det udgør et særligt problem, at visse medarbejdere har deres arbejde i brugernes hjem, f.eks. hjemmepleje. Det er vurderingen, at kommunen har pligt til at levere denne ydelse uden at kunne stille som be tingelse, at modtageren af ydelsen ikke ryger, mens arbejdet udføres. Det foreslås i stedet, at der i forbindelse med visitation af ydelser over for brugeren pointeres, at man forventer, at der ikke ryges, mens arbejdet udføres.
ØKONOMI
Omkostninger i forbindelse med tilbud om rygeafvænning betales af forvaltningerne inden for de eksisterende budgetter.
MILJØVURDERING
ANDRE KONSEKVENSER
HØRING
BILAG: Rygepolitik
I Københavns Kommune
/