Økonomiske principper i kommunalreformen

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 14. juni 2005

J.nr. ØU 261/2005

4. Økonomiske principper i kommunalreformen

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget tager nærværende indstilling til efterretning

RESUME

På baggrund af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform igangsattes i efteråret 2004 et arbejde med at udrede de opgaver og tilknyttede udgifter, som skulle overflyttes fra en myndighed til en anden, som følge af reformen. I arbejdet deltager staten og de kommunale parter, herunder Københavns Kommune.

Samtidig blev det igangværende arbejde med at udarbejde en udligningsreform udsat, således at ændringerne i udligningssystemet ville kunne tage hensyn til den nye kommunale opgaveportefølje.

Arbejdet med at opgøre kommunernes, de kommende regioners og statens udgifter og indtægter ventes først afsluttet medio oktober 2005. Det er forventningen, at Københavns Kommune vil skulle afgive opgaver svarende til netto ca. 6,6 mia. kr. som følge af kommunalreformen. Heraf udgør bidraget til H:S 5,5 mia. kr.

Som en del af strukturaftalen blev det endvidere besluttet, at de kommunale skatteopgaver skulle overgå til staten. Skatteopgaverne skulle dog overgå på et tidligere tidspunkt og er derfor blevet håndteret sideløbende med det egentlige arbejde med kommunalreformen som en almindelig DUT-sag. Det vurderes, at Københavns Kommune vil miste i størrelsesordenen 49-64 mio. kr. i forbindelse med overførelsen af skatteopgaven til staten.

Denne indstilling redegør for de principper som har ligget/forventes at ligge til grund for arbejdet med kommunalreformen.

Københavns Kommune kan risikere et økonomisk tab i forbindelse med kommunalreformen, hvis

1) staten overvurderer udgifter for de opgaver , som kommunen skal afgive

2) staten undervurderer udgifter for de opgaver, som kommunen skal overtage

3) staten overvurderer den del af kommunens formue, som skal overføres

4) staten undervurderer den del af kommunens gæld, som skal afgives, eller

5) ændringerne i udligningssystemet ikke tilgodeser udgiftsbehovet i København, eksempelvis ved at inddrage selskabsskatten i udligningen, fjerne hovedstadsudligningen eller indføre nye sociale kriterier.

SAGSBESKRIVELSE

Regeringen indgik i foråret 2004 en aftale med Dansk Folkeparti om en strukturreform. Aftalen indebærer, at amterne nedlægges og amternes opgaver i fremtiden skal varetages af kommunerne, staten og 5 nyoprettede regioner uden ret til skatteudskrivning. Endvidere vil der ske en række opgaveomlægninger mellem kommunerne og staten.

København, Frederiksberg og Bornholm kommuner varetager under den nuværende forvaltningsstruktur både primær- og amtskommunale opgaver. De 3 kommuner er derfor ikke sammenlignelige med landets øvrige kommuner, hverken på indtægtssiden eller udgiftssiden. Det kommer bl.a. til udtryk i en højere udskrivningsprocent, som er summen af den primærkommunale- og den amtskommunale udskrivningsprocent.

Kommunalreformen vil således have mindre opgavemæssige konsekvenser for København (og Frederiksberg og Bornholm) end landets øvrige kommuner, da København i forvejen løser amtskommunale opgaver. Københavns Kommune skal derfor primært afgive opgaver til regionen og staten og i mindre grad overtage opgaver fra staten.

For at gøre de 3 kommuner sammenlignelige med de øvrige kommuner og kunne beregne de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af kommunalreformen for de 3 kommuner ønsker Indenrigs- og Sundhedsministeriet at "skrælle" de amtskommunale udgifter og indtægter af kommunerne, så de fremstår som primærkommuner. Det primærkommunale niveau vil efterfølgende danne udgangspunkt for tilførslen af udgifter og indtægter svarende til de nye kommunale opgaver. Når dette arbejde er afsluttet vil Københavns Kommune have en primærkommunal udgiftsside og en primærkommunal indtægtsside, som staten forventer, er i balance.

Opgaveomlægninger

Nedenstående opgaver overføres helt fra Københavns Kommune til enten stat eller region:

Opgaver

Udgifter i R2003,

2005 p/l

Til staten:

- Gymnasier og HF

- VUC

- SOSU, inkl. PGU

- Center for undervisningsmidler

Til regionen

- Erhvervsfremme

- Regionsplanlægning

- Jordforurening

- Sygehuse

- Sygesikring

372,5

123,9

51,7

12,4

17,0

10,6

29,8

5.516,4

1.657,2

I alt

7.791,5

Hertil kommer en række opgaver, som kun delvist skal overgå til enten stat eller region, samt nye opgaver som f.eks. medfinansieringen af Region Hovedstaden. Københavns Kommunes nettoudgifter forventes på den baggrund at blive reduceret med ca. 6,6 mia. kr. som følge af opgaveomlægningerne.

Københavns Kommune overtager fuldt ud beskæftigelsesområdet fra staten. Der er knyttet en betydelig usikkerhed til udgiften til at varetage denne opgave, idet udgiften bl.a. afhænger af om det skal være et A, B eller et C beskæftigelsescenter.

Proces

Staten har ikke på noget tidspunkt udmeldt en samlet tids- og procesplan for kommunalreformen. Processen har derfor været præget af en række uklarheder. Efterhånden tegner sig der dog et billede af, at de kommunaløkonomiske konsekvenser af kommunalreformen vil blive gjort op i 3 trin:

1. DUT-opgørelse af de berørte serviceområder og administration

2. Opgørelse af aktiver/passiver, rettigheder/pligter mv. og personale, der skal overgå til anden myndighed

3. Samlet finansieringsomlægning, inkl. udligningsreform, fastlægges i Finansieringsudvalget

Økonomiske principper

Der hersker stadig en vis usikkerhed omkring hvilke opgørelsesprincipper staten vil anvende i det videre arbejde med kommunalreformen. Nedenfor vil de økonomiske principper, som de sandsynligvis vil komme til at se ud, blive gennemgået trinvist.

DUT-opgørelse: I samarbejde med de kommunale parter er staten i færd med at opgøre de samlede udgifter og personaletal på de berørte serviceområder. Dette arbejde blev påbegyndt i efteråret og var forventet færdigt ved årskiftet. Arbejdet har dog vist sig mere omfattende og vanskeligere at håndtere end først antaget, og DUT-opgørelsen vil først være endeligt afsluttet i forbindelse med KL's kommuneforhandlinger medio juni.

Når DUT-opgørelsen er afsluttet, er der i princippet enighed mellem staten og de kommunale parter omkring de overordnede udgifter og personaletal, som skla overflyttes som følge af kommunalreformen. Det gælder både for serviceudgifter og administrationsudgifter.

Serviceudgifterne fordeles herefter på kommune-niveau efter en række objektive kriterier. Disse kriterier drøftes i Finansieringsudvalget. Indenrigs- og Sundhedsministeriet ambition er at fastlægge kommunernes fremtidige udgiftsside så præcist som muligt, så den afspejler de faktiske udgifter, som kommunerne står overfor ved budgetlægningen for 2007.

Tilsvarende fordeles administrationsudgifterne på kommune-niveau efter en fordelingsnøgle, som i øjeblikket bliver drøftet i Finansieringsudvalget. Det er forventningen, at fordelingsnøglen vil blive så objektiv som mulig.

Fordelingen af udgifterne på de enkelte kommuner er et udtryk for en beregnet tilnærmelse til det udgiftsniveau, som kommunerne i 2007 vil stå overfor. I trin 3 vil kommunerne blive tilført finansiering, der i princippet modsvarer udgifterne.

Usikkerheder for Københavns Kommune

For de 3 nævnte kommuner vil kommunalreformen således indeholde et trin mere end for de øvrige kommuner. Der vil derfor være knyttet en betydelig usikkerhed til opgørelsen af de nuværende amtskommunale udgifter og indtægter; en usikkerhed som kan smitte af på den samlede opgørelse af Københavns Kommunes fremtidige udgiftsside og indtægtsside, hvis de udgifter som bliver "skrællet" af kommunen overstiger de udgifter som kommunen efterfølgende bliver tildelt.

Eksempelvis har Københavns Kommune opgjort sine udgifter til sociale opgaver på det amtskommunale område til 837 mio. kr., ekskl. administrationsudgifter. Opgaver som Københavns Kommune også i fremtiden skal løse, blot som almindelig kommune. I en foreløbig samlet opgørelse på socialområdet er serviceudgifterne opgjort til 7,8 mia. kr., som skal overføres til kommunerne. Tilføres kommunerne sociale udgifter efter eksempelvis andel af beskatningsgrundlag vil Københavns Kommune få tilført udgifter (og formodentlig finansiering) på omkring 760 mio. kr. Bliver det tilfældet vil staten undervurdere Københavns Kommunes udgifter (og indtægter) med 77 mio. kr. Københavns Kommune ønsker derfor, at staten anvender kommunens faktiske udgifter i opgørelserne, eller alternativt nogle objektive fordelingskriterier, der kommer så tæt på de faktiske udgifter som muligt.

Hvis staten anvender forskellige beløb i reduktionen af Københavns Kommune til primærkommune og den efterfølgende tildeling til Københavns Kommune af "nye" kommunale opgaver vil der således være et gab mellem de faktiske udgifter, som kommunen anvender til at løse opgaven og de udgifter, som staten vurderer, at kommunen anvender på opgaven. Det kan have den afledte effekt, at den finansiering kommunen tildeles i trin 3 vil være for lille (eller for stor).

DUT-skattesagen er et konkret eksempel på en situation, hvor Københavns Kommune oplever et økonomisk tab som følge af opgaveomlægningerne, idet Københavns Kommunes andel af det reducerede bloktilskud overstiger den besparelse kommunen oplever som følge af overflytningen af skatteopgaven, jf. afsnit nedenfor. DUT-skattesagen er dog ikke fuldstændig sammenlignelig med resten af opgaveomflytningerne, da den i modsætning til de øvrige DUT-sager reguleres over bloktilskuddet efter Københavns Kommunes andel af beskatningsgrundlaget med virkning fra 05. Kommunen forventes at have en mindreindtægt på DUT-skattesagen på 49-64 mio. kr.

Risikoen for at Københavns Kommune kommer til at stå i en situation, hvor de beregnede udgifter, og dermed indtægter, er blevet undervurderet er på den baggrund større end for de øvrige kommuner.

I forbindelse med opgørelsen af administrationsudgifterne har Finansministeriet bedt Københavns Kommune udfylde et opfølgende spørgeskema. Finansministeriet har på baggrund heraf uformelt tilkendegivet, at ministeriet finder, at Københavns Kommunes amtskommunale andel af administrationsudgifterne er for lille. Ministeriet overvejer pt. om Københavns Kommunes indmeldte administrationsudgifter skal indgå i DUT-øvelsen eller om det skal være en fordelingsnøgle beregnet på baggrund af de øvrige amters administrationsudgifter.

Opgørelse af aktiver/passiver mv.: I forbindelse med kommunalreformen skal kommunernes formue og forpligtelser justeres i forhold til kommunalreformens opgaveomflytninger. Det betyder, at gæld, likviditet, forpligtelser, garantier mv., som kan henføres enten direkte eller indirekte til en opgave, som flyttes fra en myndighed til en anden, skal overflyttes fra den afgivende myndighed til den modtagende myndighed. Endvidere skal antallet af medarbejdere justeres som følge af opgaveomlægningerne. Den overordnede beskrivelse af disse justeringer er indeholdt i Lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (Procedureloven), mens principperne vil blive beskrevet i en bekendtgørelse, som udmønter Procedurelovens bestemmelser. Bekendtgørelsen vil blive sendt i høring ultimo juni 2005.

En andel af følgende af kommunens aktiver og passiver skal overføres til en anden myndighed som følge af kommunalreformen:

· likviditet

· gæld

· tjenestemandspensionsforpligtelser

· arbejdskadeerstatninger

· feriepengeforpligtelser

· leasingaftaler

Ifølge Procedureloven og udkast til bekendtgørelse vil følgende principper blive anvendt ved overførslen af aktiver/passiver mv. og medarbejdere:

· aktiver/passiver mv., som udelukkende er knyttet til varetagelsen af en opgave, overføres til den myndighed, der fremover skal varetage opgaven

· medarbejdere, som udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af en opgave, overføres til den myndighed, der fremover skal varetage opgaven

· til opgaver som ikke udelukkende er knyttet til varetagelsen af en opgave, men har en tværgående karakter, overføres en forholdsmæssig del af de aktiver/passiver mv., som ikke er fordelt efter ovenstående

· til opgaver som ikke udelukkende er knyttet til varetagelsen af en opgave, men har en tværgående karakter, overføres en forholdsmæssig del af de medarbejdere, som ikke er fordelt efter ovenstående

· den forholdsmæssige del vurderes på baggrund af den overførte opgaves udgiftsmæssige tyngde, sandsynligvis målt som lønudgiften

Procedureloven tilsikrer endvidere, at fordelingen af aktiver/passiver mv. og medarbejdere sker udfra et rimelighedshensyn. Loven åbner således mulighed for, at fordelingsnøglerne kan afviges, hvis der på baggrund af opgaveomflytningen ikke skønnes at være rimelighed i fordelingen af aktiver/passiver mv. og medarbejdere.

Den samlede overførsel af aktiver/passiver mv. og medarbejdere vil ske i henhold til en aftale mellem den afgivende og modtagende myndighed. Den afgivende myndighed udarbejder et aftaleudkast, som senest 1. januar 2006 forelægges den modtagende myndighed. Hvis den afgivende og modtagende myndighed ikke senest den 1. april 2006 er nået til enighed om en aftale, kan delingsrådene efter en i Procedureloven nærmere beskrevet proces i første omgang indkalde til nye forhandlinger og i anden omgang fremsætte et mæglingsforslag. Hvis der endnu ikke den 1. juni 2006 er opnået enighed mellem parterne træffer delingsrådet beslutning om fordelingen af aktiver/passiver mv. og medarbejdere.

Københavns Kommune skal således udarbejde 2 aftaleudkast: 1 til forelæggelse for delingsrådet for Region Hovedstaden og 1 til forelæggelse for staten. Det forventes, at aftaleudkastene er udarbejdet og forelagt regionen og staten medio oktober.

Aftaleudkastet udarbejdes på baggrund af det seneste kendte regnskab, dvs. regnskab 2004. Aftalerne vil dog blive korrigeret for efterfølgende ændringer i aktiver/passiver mv. helt frem til afgivelsen/overtagelsen pr. 1. januar 2007.

Usikkerheder for Københavns Kommune

På baggrund af Procedureloven og det foreliggende udkast til bekendtgørelse udestår der fortsat en række uafklarede spørgsmål, dels af principiel karakter og dels af mere københavner specifik karakter.

Det skal bl.a. bemærkes, at der ikke på det nuværende grundlag foreligger nogle tilkendegivelser om hvordan overførselsmidler mellem budgetårene, som midlertidigt indgår i kommunens likviditet, vil blive håndteret. Endvidere bør det bemærkes at der er nogle udeståender omkring håndteringen af Københavns Amts gæld i metroen vedr. 3 etape, håndteringen af Københavns Kommunes gæld og likviditet ift. H:S og håndteringen af Københavns Amts tilsagn om at yde et årligt driftstilskud til Amager Strandpark.

Endvidere håndterer Procedureloven og udkastet til bekendtgørelsen ikke den problemstilling, som kan opstå hvis den modtagende myndighed ikke ønsker at overtage en ejendom eller et lejemål, f.eks. hvis den modtagende myndighed ønsker at samle en opgave, som den modtager fra flere afgivende myndigheder, på ét sted. En sådan situation vil efterlade den afgivende myndighed med udgifter til en tomgangshusleje, hvis ejendommene ikke kan genudlejes eller afhændes.

Omflytningen af aktiver/passiver mv. kan endvidere medføre et økonomisk tab for kommunen, hvis kommunens formue overstiger kommunens gæld og de valgte fordelingsnøgler overvurderer den andel, som skal overflyttes i forbindelse med varetagelsen af tværgående opgaver. Omvendt vil det medføre en økonomisk gevinst, hvis fordelingsnøglerne undervurderer andelen, der skal overflyttes.

Finansieringsomlægning: Det afsluttende trin i kommunalreformen vil bestå i en omlægning af den kommunale finansiering, så den bl.a. er tilpasset den nye udgiftsstruktur. Omlægningen vil bestå af 3 trin:

· fastlæggelse af kommunal medfinansiering af regionerne

· tilførsel af de amtskommunale skatter

· udligningsreform.

Alle 3 trin er sket/vil ske i regi af Finansieringsudvalget under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

&n bsp;

Kommunal medfinansiering af regionerne

Den kommunale medfinansiering af regionerne er blevet drøftet i Finansieringsudvalget i efteråret 2004 og er i lov om regionernes finansiering fastlagt således, at kommunerne skal bidrage på følgende måde:

· et grundbidrag på 1.000 kr. pr. indb. til sundhedsområdet (opgjort til 504 mio. kr. for Københavns Kommune)

· et aktivitetsbestemt bidrag til sundhedsområdet (vurderet til 785 mio. kr. for Københavns Kommune)

· et udviklingsbidrag på 100 kr. pr. indb. (opgjort til 50 mio. kr.)

Følgende usikkerheder er knyttet til de nævnte beløb: Grundbidraget og udviklingsbidraget kan hæves (eller sænkes), hvis blot en tredjedel af kommunerne i en region stemmer for det. Grundbidraget på sundhedsområdet kan dog i udgangspunktet maksimalt hæves til 1.500 kr. pr. indbygger, mens udviklingsbidraget maksimalt kan hæves til 200 kr. pr. indbygger. Det aktivitetsbestemte bidrag er foreløbigt vurderet på baggrund af forbrugstal i sygehusvæsenet i 2003. Det faktiske beløb vil naturligvis ændres som følge af det faktiske forbrug i de enkelte budgetår.

Tilførsel af amtskommunale skatter

Kommunerne får tilført følgende indtægter:

· Den del af den nuværende amtskommunale indkomstskat som ikke modsvares af det nye sundhedsbidrag (8 pct.-point)

· Den amtskommunale grundskyld og den amtskommunale del af ejendomsværdiskatten

· Den amtskommunale dækningsafgift for offentlige ejendomme

Kommissoriet for Finansieringsudvalget åbner dog mulighed for at kommunerne ikke skal tilføres den resterende del af den amtskommunale indkomstskat. Den resterende finansiering må så i givet fald forventes at blive tilført kommunerne via bloktilskuddet.

Såfremt den amtslige indkomstskat skal tilføres kommunerne kan det ske efter flere principper. Et eksempel er, at kommunerne oven i den primærkommunale udskrivningsprocent kan lægge den gennemsnitlige amtskommunale udskrivningsprocent på 11,9 fratrukket 8,0 pct.-point, dvs. 3,9 pct.-point. Alternativer hertil er, at kommunerne tilføres beliggenhedsamtets udskrivningsprocent fratrukket 8,0 pct.-point eller at de lokale amtskommunale udskrivningsprocenter justeres for den nuværende udgiftsstruktur i forhold til den fremtidige. Principperne diskuteres i øjeblikket i Finansieringsudvalget.

For Københavns Kommune betyder det, at den amtskommunale udskrivningsprocent, som beregnes for at kunne reducere kommunen til en primærkommune, fratrukket 8 pct.-point (evt. justeret på baggrund af den fremtidige udgiftsstruktur), vil blive lagt oven i den af staten beregnede primærkommunale udskrivningsprocent. Da Københavns Kommunes primær- og amtskommunale udskrivningsprocent endnu ikke er beregnet, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at fastlægge kommunens fremtidige udskrivningsprocent. Københavns Kommunes fremtidige indtægter afhænger derfor i meget stor grad af hvordan Indenrigs- og Sundhedsministeriet beregner kommunens primærkommunale indtægtsside.

Endvidere betyder det for Københavns Kommune, at indtægterne fra ejendomsværdiskatten, grundskylden og dækningsafgifterne ikke vil afvige fra det nuværende niveau, idet kommunen pga. sin amtsstatus allerede i dag opkræver disse skatter

Udligningsreform

Den tidligere S,R regering igangsatte i efteråret 2000 arbejdet med en reform af det eksisterende tilskuds- og udligningssystem i Finansieringsudvalget. Finansieringsudvalget fremlagde i januar 2004 Et nyt udligningssystem - betænkning 1437. I forbindelse med V,K regeringens ønske om en omfattende kommunalreform blev det dog aftalt, at udformningen af et nyt udligningssystem skulle afvente den nye kommunale struktur, dvs. kommunesammenlægningerne og opgaveændringerne.

I foråret og formentlig efteråret 2005 bistår Finansieringsudvalget med at fordele udgifterne forbundet med de opgaver som flyttes rundt som følge af kommunalreformen, jf. ovenfor, mens udvalget efter sommerferien og frem til den endelige afrapportering i oktober 2005 vil drøfte udformningen af et nyt udligningssystem. På baggrund af den relativt korte periode, som Finansieringsudvalget har til rådighed, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilkendegivet, at ændringerne må tage udgangspunkt i de konkrete forslag og beregninger, som er indeholdt i Finansieringsudvalgets Betænkning 1437 fra januar 2004.

At udligningsreformen er blevet en integreret del af kommunalreformen medfører, at

· der skal tages hensyn til den nye kommunale opgaveportefølje, når udligningskriterierne skal udvælges

· udligningsreformen må formodes i højere grad at skulle afbøde byrdefordelingsmæssige virkninger af opgave- og finansieringsomlægningerne end at sikre en gennemgribende nyindretning af systemet

Det må dog formodes, at den underliggende præmis i Betænkning 1437om at tilstræbe et mere gennemsigtigt og overskueligt udligningssystem fortsat er gældende.

Kommissoriet for Finansieringsudvalget beskriver bl.a., at følgende muligheder kan indgå i udvalgets overvejelser om et nyt udligningssystem:

· at bloktilskuddet fordeles efter indbyggertal. Dette forventes at være udgiftsneutralt for Københavns Kommune.

· at der kan ske en justering af udligningsniveauerne. Dette forventes at medføre et tab for Københavns Kommune.

· at der ved fastsættelsen af udligningsniveauer kan tages hensyn til regionale forskelle i omkostninger. Dette forventes at være en gevinst for Københavns Kommune.

· at udgiftsbehovsudligningen kan opdeles, så det fremover er muligt at have forskellige udligningsniveauer for forskellige udgiftsområder. For Københavns Kommune forventes dette isoleret set at medføre et tab, men skal ses i sammenhæng med definitionen af et nyt og indsnævret hovedstadsområde.

· at der kan indføres nye udgiftsbehovskriterier, der bl.a. skal afspejle ændringerne i kommunernes opgaveportefølje. Konsekvensen for Københavns Kommune afhænger af hvilke kriterier, som erstattes, og hvilke nye kriterier, der kommer til.

· at der kan bibeholdes en form for hovedstadsudligning, der som minimum dækker det sammenhægende byområde omkring hovedstaden. Konsekvensen for Københavns Kommune afhænger af hvilke kommuner, som kommer til at indgå i hovedstadsudligningen.

· at det vurderes om yderligere kommunale finansieringskilder bør inddrages i udligningen (f.eks. selskabsskat). Dette forventes, at dette vil betyde et tab for Københavns Kommune.

Sammenfatning af principperne i kommunalreformen

Som det fremgår ovenfor udestår der stadig en afklaring af en lang række usikkerhedsmomenter på både indtægts- og udgiftssiden. Københavns Kommune deltager direkte i arbejdet i Finansieringsudvalget og en arbejdsgruppen vedr. aktiver/passiver mv. Endvidere har kommunen løbende bilaterale drøftelser med staten på områder vedr. kommunalreformen. Det er Københavns Kommunes mål i drøftelserne med staten at sikre en sammenhæng mellem de udgifter, som er knyttet til varetagelsen af de fremtidige opgaver, og de indtægter, som kommunen tilføres, således at serviceniveauet ikke påvirkes.

Københavns Kommune skal særligt være opmærksom på,

· at staten anvender de faktiske udgifter for kommunen, dels når kommunen skal beregnes som primærkommune og dels når kommunen får tilført "nye" kommunale opgaver

· at den amtskommunale andel af indkomstskatten tilføres kommunerne i henhold til den oprindelige aftaletekst om strukturreformen

· at de nye elementer i en udligningsreform ti lgodeser de problemer, som København som landets hovedstad og største by står overfor

På nuværende tidspunkt er staten ved at opgøre kommunernes samlede udgiftsside efter kommunalreformen. Udgiftssiden kan i princippet opgøres på følgende måde:

Udgifter:

Nuværende kommunalt udgiftsniveau

+ bidrag til regioner

+ udgifter til nye kommunale opgaver

= Nyt kommunalt udgiftsniveau

Heroverfor kan indtægtssiden i princippet opgøres på følgende måde:

Indtægter:

Nuværende kommunalt indtægtsniveau

+ amtskommunale skatter

+/- ændringer i det kommunale bloktilskud

+/- ændringer i udligningssystemet

= Nyt kommunalt indtægtsniveau

De endelige økonomiske og opgavemæssige konsekvenser af kommunalreformen vil være kendt når finansieringsomlægningen er på plads medio oktober.

Efter gennemførelsen af kommunalreformen vil der være en overgangsperiode, hvor den enkelte kommune højst kan opleve et årligt tab på 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget som følge af opgave- og finansieringsomlægningen. Kommunerne vil således blive kompenseret for et større tab. En kompensation, som gradvis udfases, og evt. kan erstattes af skattestigninger under hensyntagen til det eksisterende skattestop.

Status på overførsel af skatte- og inddrivelsesopgaven til staten

Der blev d. 9. maj indgået aftale mellem staten og Kommunernes Landsforening. om DUT-sagerne vedrørende skat-og inddrivelse på kommunalreformens område.

Denne aftale betyder følgende regulering af det primærkommunale bloktilskud med følgende beløb ved helårseffekt:

Korrektion i bloktilskud 2005-2008, mio.kr. 2005 p/l

	2005	2006	2007	2008
Beløb kommuner landsplan (skat + inddrivelse)	413,3	2465	2480	2480
Beløb København ( 9,7 pct.)	40,1	239,1	240,6	240,6

På skatteområdet er det Københavns Kommunes udgangspunkt, at der skal overføres 595 årsværk til staten pr. 1. november 2005. Disse årsværk er beskæftiget med opgaver vedrørende ligning, inddrivelse samt ansatte i skatteankenævnssekretariater.

Til sammenligning opererer staten med en forudsætning om, at der fra Københavns Kommune til staten skal overføres 571 årsværk.

De 595 overførte årsværk har baggrund i, at Københavns Kommune har taget udgangspunkt i, hvilket antal årsværk dut-forliget forudsætter til de tilbageværende enheder vedrørende opkrævning .

Således forudsætter dut-forliget, at Københavns Kommune skal have midler til den fortsatte opkrævning på 22 årsværk.

Idet Københavns Kommune relativt har en større andel end landsgennemsnittet af opgaverne vedrørende opkrævning og inddrivelse, betyder dette, at Københavns Kommune som udgangspunkt afgiver relativt flere årsværk til staten end forudsat i dut-forliget mellem staten og Kommunernes Landsforening. Den relativt større andel kan også aflæses af, at Københavns Kommune har haft ca. 35 mio.kr. af landets samlede skønnede indtægter fra gebyrer og retsafgifter på 134 mio.kr.

På den baggrund er det ikke overraskende, at Københavns Kommune også har haft relativt flere årsværk beskæftiget hermed.

Hvad angår borgerservice forudsættes det i dut-forliget, at Københavns Kommune skal have budgetmidler til 28 årsværk. På nuværende tidspunkt er der 14 årsværk beskæftiget med skatteopgaver i servicecentrene.

På baggrund af kommunens forventede manko for Københavns Kommune på dut-sagen på 49-64 mio.kr. samt den generelle usikkerhed om opgavesnittet mellem borgerservice og de statslige skattecentre, er det Økonomiforvaltningens opfattelse, at Københavns Kommune som udgangspunkt skal fastholde de 14 nuværende årsværk i borgerservice med henblik på at foretage den endelige dimensionering af borgerservice, når der foreligger mere konkrete analyser og erfaringer af behovet i borgerservice.

Konkret foregår overførslen ved oversendelse af oplysninger vedrørende medarbejderne til fusionsorganisationen. Herefter vil disse blive samlet og endeligt vil selve overflytningen af medarbejderne og antallet heraf ske efter forhandling med fusionsorganisationen.

;

De pågældende medarbejdere vil blive orienteret senest ultimo august om overflytningen til staten med henblik på at sikre en rimelig varslingstid.

Der har endvidere været en løbende orientering af medarbejdere i Samarbejdsudvalg mv., hvilket vil blive fortsat med henblik på sikring af den bedst mulige proces for de berørte medarbejdere.

Følgende tabel viser de forventede konsekvenser for Københavns Kommune, når DUT-sagen er fuldt indfaset:

Københavns Kommunes tab ved helårseffekt af DUT-sagen på skatteområdet, mio.kr. 2005 p/l

DUT-krav	Ligning	Inddrivelse	I alt
DUT-forliget	191,9	48,6	240,5
Budgetbidrag 2006	145-151	22-26	167-177
Indtægter fra eventuelle lejekontrakter med staten			10-15
Tab	41-47	23-27	49-64

Intervalangivelsen på skatteopgaven afhænger, af hvorvidt kommunen afgiver af staten forudsatte 453 på skatteopgaven eller de 455, som Københavns Kommune finder er beskæftiget med de pågældende opgaver. De 455 tager udgangspunkt i, at Københavns Kommune fortsat har beskæftiget 14 årsværk til skatteopgaven i servicecentrene.

På inddrivelsesopgaven afhænger intervallet for tabet af, hvorvidt Københavns Kommune afgiver de i dut-forliget forudsatte 118 årsværk til, eller de 140 årsværk, som Københavns Kommune finder har været beskæftiget med de pågældende opgaver på grund af en relativt større andel af disse sager.

Hertil kommer dog merindtægter, som kommunen kan realisere ved indgåelse af eventuelle lejemål med staten eller salg af disse ejendomme. Da disse afhænger af kommende forhandling med staten om både personale og ejendomme er det ikke muligt at skønne mere præcist herover end ovenstående skøn på 10-15 mio.kr. i årlige indtægter.

Disse forhandlinger skal være afsluttet senest medio august 2005, hvorefter medarbejderne vil blive orienteret.

Efter afsluttede forhandlinger vil de tilbageværende opgaver i kommunen bestå af folkeregisteropgaver, opkrævning, borgerservice samt opgaver vedrørende ejendomsskat, kasinokontrol samt støttefunktioner til de nævnte opgaver.

Det bemærkes, at aktiver og passiver på skatteområdet samt medarbejderoverførsel ikke reguleres i den generelle lovgivning herom, men er eksplicit håndteret i Skattelovgivningen.

Videre proces i DUT-sagen på skatte- og inddrivelsesområdet

Efter den endelig fastlæggelse af antallet af overførte årsværk og tilbageværende opgaver, vil det endelige DUT-regnestykke og de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune heraf kunne endeligt opgøres.

På den baggrund vil problemstillingen omkring overførslen af skatte- og inddrivelsesopgaven og det endeligt opgjorte tab som følge heraf, indgå i indstillingen vedrørende de samlede økonomiske konsekvenser af DUT-sagerne i kommunen, som Økonomiudvalget, i henhold til den nye DUT-procedure, får forelagt august 2005.

Intern proces

Økonomiforvaltningen vil indarbejde de økonomiske konsekvenser af kommunalreformen i udvalgenes budgetter i Indkaldelsescirkulæret for 2007. Udgangspunktet for justeringen af udvalgenes budgetter vil være de af staten anvendte beløb for Københavns Kommune.

Hvis aftalerne mellem Københavns Kommune og staten/Region Hovedstaden først indgås efter udarbejdelsen af indkaldelsescirkulæret kan der ske en korrektion af udvalgenes budgetter efterfølgende.

Frem mod afslutningen af arbejdet med kommunalreformen vil Økonomiforvaltningen løbende informere forvaltningerne om udviklingen i arbejdet i de nedsatte arbejdsgrupper.

ØKONOMI

- Selve indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser, men kommunalreformen vil have betydelige økonomiske konsekvenser for kommunen.

MILJØVURDERING

- Ingen

ANDRE KONSEKVENSER

- Ingen

HØRING

- Ingen

BILAG

- Ingen

Erik Jacobsen /

Bjarne Winge

Til top