Investeringsplan for renovering af de københavnske idrætsanlæg - renovering af samtlige anlæg til et tidssvarende niveau i perioden 2006-2010 (Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget)
Investeringsplan for renovering af de københavnske idrætsanlæg - renovering af samtlige anlæg til et tidssvarende niveau i perioden 2006-2010 (Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 14. juni 2005
J.nr. ØU 259/2005
22. Investeringsplan for renovering af de københavnske idrætsanlæg - renovering af samtlige anlæg til et tidssvarende niveau i perioden 2006-2010 (Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen og
Kultur- og Fritidsfor
valtningen indstiller, at Økonomiudvalget og Kultur- og
Fritidsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at rapporten
"Investeringsplan for renovering af de københavnske idrætsanlæg" tages til
efterretning, og at den indgår i forhandlingerne om budget 2006
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. juni 2005
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Borgerrepræsentationen
besluttede den 9. december 2004, at der skulle udarbejdes en investeringsplan
for de københavnske idrætsanlæg. Planen skal tage sigte på en genopretning af
samtlige 53 idrætsanlæg under det nuværende KI. Dette skal ske inden for en 5
årig periode.
Rapporten er
udarbejdet i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og Kultur- og
Fritidsforvaltningen. Konklusionen er, at gennemføres opretningen over en
5-årig periode, vil det koste i alt 445 mio. kr. at bringe anlæggene op på et
tidssvarende niveau. Beløbet er fremkommet ved, at det samlede opgjorte investeringsbehov
på 396 mio. kr. er tillagt ekstra midler for forringelser i den periode genopretningen
pågår.
Et tidssvarende
niveau er defineret som:
Opretning til et
vedligeholdelsesmæssigt niveau, som da anlægget var nyt
Energimæssig opgradering,
hvor der af vedligeholdelsesmæssige årsager foretages omfattende
bygningsmæssige indgreb og det totaløkonomisk er fornuftigt
Ændringer af
anlæggene, som sikrer, at myndigheds- og sikkerhedskrav af i dag er opfyldt
Mindre tilpasninger
af anlæggene afledt af deres anvendelse i dag.
Udgifterne
til planen skal sammenholdes med, at brugerbestyrelserne er kommet med
egentlige moderniseringsønsker for i alt 130,3 mio. kr.
Det fremhæves i
rapporten, at investeringsbehovet er opgivet under forudsætning af, at en
eventuel bevilling gives som en rammebevilling. Dermed er det muligt at udarbejde
en samlet plan for oprettelsen af idrætsanlæggene. Hvis planerne ikke kan realiseres
inden for en samlet rammebevilling, forventes udgifterne at blive større.
Det
vurderes, at der - såfremt planen gennemføres – skal afsættes 50 mio. kr.
årligt til løbende vedligehold. Herfra skal trækkes de midler, der allerede
anvendes i dag til vedligehold samt de besparelser på f.eks. energi, der opnås
som følge af genopretningen af anlæggene.
Opretningen
af anlæggene vil samtidig resultere i årlige energibesparelser på sigt på knap
6 mio. kr.
***
I forbindelse med rapporten har
Økonomiforvaltningen udarbejdet et katalog over mulige finansieringer af
investeringsplanen (bilag 2).
Her er der peget på følgende
finansieringskilder: Indtægter fra salg af Københavns Energi (KE), merindtægter
fra ejendomssalg, Offentligt Privat Partnerskab (OPP), udlicitering og
forpagtning, lukning af anlæg, låneoptagelse, KI (besparelser som konsekvens af
kommunaliseringen), og/eller et eventuelt udisponeret råderum i kommunens
budget, samt omprioriteringer inden for Kultur- og Fritidsudvalgets ramme og
stordriftsfordele i forbindelse med udbud.
Nærværende
rapport fremlægges med henblik på at indgå i forhandlingerne om budget 2006.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen behandlede
den 9. december 2004 et medlemsforslag om renovering af de københavnske
idrætsanlæg (BR617/04). Det blev besluttet:
· "At der med udgangspunkt i den
Idrætspolitiske redegørelse, inden d. 1. juni 2005, udarbejdes en
investeringsplan for renovering og udvikling af de københavnske idrætsanlæg
·
At
investeringsplanen tager sigte på at genoprette samtlige nedslidte københavnske
idrætsanlæg inden for en årrække på ikke mere end 5 år, således at de bringes
op i et tidssvarende niveau
·
At
investeringsplanen indeholder en beregning over udgifterne til renovering og
udvikling af de københavnske idrætsanlæg
· &nbs
p;
At
Økonomiforvaltningen udarbejder et katalog over mulige finansieringer af
planen."
Baggrund
Investeringsplanen giver et
overblik over vedligeholdelsesbehovet på de 53 københavnske idrætsanlæg under
KI. Hovedparten af anlæggene er nedslidte og enkelte er lukningstruede eller
lukkede. Rapporten er vedlagt (bilag 1).
Rapportens afsæt
Sigtet med rapporten er at give
et overblik over vedligeholdelsesstanden og det anslåede investeringsbehov for,
over en femårig periode, at bringe anlæggene op på et tidssvarende niveau.
I denne sammenhæng
er opretning til et tidssvarende niveau defineret som:
·
Opretning
til et vedligeholdelsesmæssigt niveau, som da anlægget var nyt
·
Energimæssig
opgradering, hvor der af vedligeholdelsesmæssige årsager foretages omfattende
bygningsmæssige indgreb og det totaløkonomisk er fornuftigt
·
Ændringer
af anlæggene, som sikrer, at myndigheds- og sikkerhedskrav af i dag er opfyldt
·
Mindre
tilpasninger af anlæggene afledt af deres anvendelse i dag.
Afgrænsningen betyder, at
udbygning eller ombygning med henblik på flere og nye aktiviteter ikke er med i
planen.
Planen for
genopretningen af idrætsanlæggene er udarbejdet ud fra byggefaglige kriterier.
Investeringsbehovet angiver prisen for de arbejder, der skal udføres på de enkelte
anlæg for at få anlægget op på et tidssvarende niveau.
Investeringsplanens konklusioner
Konklusionen er, at gennemføres opretningen
over en 5-årig periode, vil det koste i alt 445 mio. kr. at bringe anlæggene på
et tidssvarende niveau (bilag 1). Beløbet er fremkommet ved, at det samlede
opgjorte investeringsbehov på 396 mio. kr. er tillagt ekstra midler for
forringelser i den periode genopretningen pågår.
Herudover
er der opgjort moderniseringsønsker for 130,3 mio. kr. En stor del af disse
udgifter vedrører en omlægning af grusbaner til kunstgræsbaner. Ønsket skal ses
i sammenhæng med, at banerne er meget nedslidte, og at det med kunstgræs vil
være muligt at anvende banerne hele året. Dette skal sammenholdes med, at
banerne nu kun anvendes 3 måneder årligt.
Det vurderes, at der - såfremt
planen gennemføres – skal afsættes 50 mio. kr. årligt til løbende vedligehold.
Herfra skal trækkes de midler, der allerede anvendes i dag til vedligehold samt
de besparelser på f.eks. energi, der opnås som følge af genopretningen af
anlæggene.
Opretningen af anlæggene vil
samtidig resultere i årlige energibesparelser på sigt på knap 6 mio. kr.
Det skal bemærkes, at planen
hviler på kvalitetssikrede overslagstal. Først når den endelige udbudsform er
fundet, og der er foretaget licitation, vil beløbene være præcise.
Opdeling af udgifter på anlægstyper
Investeringsbehovet kan opdeles
på fire anlægstyper:
1.
Haller – samlet behov på 190 mio. kr.
2.
Grønne områder – samlet behov på 96 mio. kr.
3.
Svømmebade – samlet behov på 83 mio. kr.
4.
Øvrige anlæg – samlet behov på 27 mio. kr.
I planen indgår udgifter til 3
lukningstruede anlæg. Det er Østerbro Skøjtehal, Svanemøllehallen og Emdrup
Svømmebad.
Herudover er der en enkelt lukket
facilitet. Det er Bavnehøjbadet.
Behov for langtidsplanlægning
af vedligeholdelsesindsatsen
Midlerne til vedligehold er i de foregående år givet som specifikke
bevillinger til enkelte anlæg. Det har betydet, at KI ikke har kunnet
langtidsplanlægge vedligeholdelsesindsatsen og dermed opnå de stordriftsfordele,
der ligger heri.
En forudsætning for nærværende opgørelse af investeringsbehovet er, at en
eventuel bevilling gives som en samlet rammebevilling til området. Det skyldes
blandt andet, at det visse steder kan være en økonomisk fordel, f.eks. at udbyde
opgaver på tværs af ejendomsporteføljen. Et eksempel herpå kunne være
renovering af vinduer eller tage.
Hvis eventuelle bevillinger til renovering derimod afsættes enkeltvis,
forventes de samlede udgifter til at realisere planen at blive større.
Finansieringskilder
Det
indgår i grundlaget for rapporten at Økonomiforvaltningen skal udarbejde et katalog
over mulige finansieringer af investeringsplanen (bilag 2).
Her
peges på følgende finansieringskilder:
1.
Indtægter fra salg af Københavns Energi (KE)
2.
Merindtægter fra ejendomssalg
3.
Offentligt Privat Partnerskab (OPP)
4.
Udlicitering og forpagtning
5.
Lukning af anlæg
6.
Låneoptagelse
7.
KI (besparelser som konsekvens af kommunaliseringen)
8.
Et eventuelt udisponeret råderum i kommunens budget
9.
Omprioriteringer inden for Kultur- og Fritidsudvalgets ramme
10.
Stordriftsfordele i forbindelse med udbud
Nærværende
rapport fremlægges med henblik på at indgå
i forhandlingerne om budget 2006.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet
af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes.
Økonomi
Nærværende rapport har ingen
umiddelbare økonomiske konsekvenser.
Bilag
1. Rapporten "Investeringsplan for renovering af de
københavnske idrætsanlæg" – (Bilag
tidligere udsendt)
2. "Finansieringsforslag i forbindelse med
investeringsplan på idrætsområdet" – Notat fra Økonomiforvaltningen.
Erik
Jacobsen Carsten Haurum