Mødedato: 14.06.2005, kl. 15:00

Indstilling om festligholdelse af Københavns Rådhus 100 år 12. september 2005

Indstilling om festligholdelse af Københavns Rådhus 100 år 12. september 2005

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 14. juni 2005

 

 

 

J.nr.             ØU 276/2005

 

 

11.                Indstilling om festligholdelse af Københavns Rådhus 100 år 12. september 2005

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler

 

At Borgerrepræsentationen godkender, at der inden for en samlet ramme på 5 mio. kroner afholdes følgende arrangementer og aktiviteter i anledning af Rådhusets 100 års jubilæum:

 

·        < /span>Offentlig koncert på Rådhuspladsen

·        Reception med kongelig modtagelse

·        Promenadekoncert i Rådhushallen

·        Gallafest

·        Morgenkaffe for alle kommunens medarbejdere

·        Et populært hæfte om Rådhuset i 100 år

·        En 'coffee-table' bog om Københavns Rådhus

·        En særlig jubilæumsgave

·        En udstilling om Rådhuset og dets tidlige historie

·        Gratis omvisninger på Rådhuset

·        Servering af Rådhuspandekager

·        Digitalisering og præsentation af to historiske værker om Rådhuset

 

 

RESUME

Københavns Rådhus blev indviet den 12. september 1905 efter at have været under opførelse siden 1894.

 

Ved udarbejdelsen af forslag til fejringen af jubilæet er taget hensyn til at alle, der måtte have lyst at være med til at fejre Rådhuset, kan få mulighed derfor. Men også at der er et par arrangementer, hvor Københavns Borgerrepræsentation sammen med indbudte gæster kan få lejlighed til at fejre den runde fødselsdag.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Indvielsen af Københavns Rådhus i 1905 var en stor begivenhed. For første gang boede bystyret, Københavns Borgerrepræsentation, under eget tag efter flere hundrede års samliv med byens ret i de fem råd- og domhuse, der gik forud for det 6. rådhus – byens nuværende.

 

Det var et prægtigt hus, byen havde ladet opføre. Tegnet af professor Martin Nyrop, opført af de bedste håndværkere og de bedste materialer, tiden kunne opvise. Og rigt udsmykket for at vise, at Staden København var kommet til ære og værdighed med stærkt stigende folketal og en stærk økonomi.

Rådhuset blev ikke bare københavnernes rådhus. Det er på en måde hele Danmarks rådhus. Det har gennem de 100 år været rammen om kongelige begivenheder, statsbesøg, om modtagelser, statsbegravelser og Rådhuspladsen har været det sted, hvor borgerne både fra København og fra resten af landet har vist deres harme ved utallige demonstrationer, deres glæde ved Danmarks Befrielse og ved en lang række andre lejligheder – blandt andet hvert år, når de samles for at hilse det nye år velkomment.

Rådhusklokkerne kan høres af alle danskere hver dag kl. 12.00 på Danmarks Radio.

 

Når Rådhuset fylder 100 år i år, er det således værd at fejre på behørig vis.

Der vedlægges en idéskitse til aktiviteter, der kan indgå i fejringen.

 

Økonomiudvalget behandlede en indstilling ØU 178-2005 på sit møde den 10. maj 2005. Det blev besluttet at sende sagen til høring i Kultur- og Fritidsudvalget med en bemærkning om, at der gerne måtte fremkomme flere forslag til folkelige arrangementer med Rådhuset i centrum.

KFU behandlede sagen den 9. juni, og har afgivet et høringssvar, hvoraf fremgår, at KFU foreslår, at fejringen af Rådhusets jubilæum efter udvalgets mening skal bestå i:

·        Gratis omvisninger på Rådhuset

·        Servering af Rådhuspandekager

·        Én offentlig koncert på Rådhuspladsen

·        En udstilling om Rådhuset og dets historie

·        Digitalisering og præsentation af to historiske værker om Råhuset

 

Øknomiforvaltningen konstater, at forslaget om offentlig koncert på Rådhuspladsen samt udstillingen om Rådhuset er indeholdt i den allerede fremsendte indstilling til ØU.

De øvrige tre forslag findes så relevante, at de er indarbejdet i denne fornyede indstilling til Økonomiudvalget. De skønnes derudover at kunne rummes i det foreslåede budget på 5 mio. kroner.

 

 

Økonomi

Udgifterne til afholdelse af de forskellige arrangementer og aktiviteter er på 5,0 mio. kr. Beløbet finansieres af Økonomiforvaltningen 6.51.1 under forudsætning af at Økonomiforvaltningen får et tilsvarende beløb overført fra 2004 til 2005. Der er fremlagt en sag herom, der har været til behandling i Økonomiudvaget (ØU 253/05) den 7. juni og behandles i Borgerrepræsentationen den 15.-16. juni 2005.

 

 

Høring

Der er foretaget høring af  Kultur- og Fritidsudvalget (KFU 230/2005). Høringssvaret er bilagt.

 

Andre konsekvenser

-

 

BILAG VEDLAGT

Københavns Rådhus 1905 – 2005 (Oprindelig version uden KFU's senest tilkomne og indarbejdede forslag.

Høringssvar fra KFU

 

 

Paul Sax Møller                 /           Jan Horskjær             

 

Til top