Politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 14. juni 2005

J.nr. ØU 271/2005

10. Politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget

· Drøfter udkastet til politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune

· Drøfter oprettelsen af en selskabsenhed under Økonomiforvaltningen

· Sender udkastet til en politik for aktivt ejerskab i høring i udvalgene, og

· Anmoder udvalgene om at fremsende udvalgenes høringssvar til Økonomiforvaltningen senest torsdag den 1. september 2005.

RESUME

Økonomiudvalget besluttede den 4. maj 2004, at Økonomiforvaltningen skulle igangsætte udarbejdelsen af en politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune.

I efteråret 2004 gennemførte Rambøll Management en interviewundersøgelse blandt et udsnit af Københavns Kommunes bestyrelsesrepræsentanter. Rambøll udarbejdede på den baggrund et analysebidrag til det videre arbejde med at formulere et udkast til aktivt ejerskabspolitik.

Den 7. december 2004 besluttede Økonomiudvalget, at afholde en konference om aktivt ejerskab i Københavns Kommune. Konferencen blev afholdt mandag den 17. januar 2005.

Økonomiforvaltningen har med udgangspunkt i de temaer, der blev drøftet på konferencen udarbejde et udkast til en politik for aktivt ejerskab.

Økonomiforvaltningen har desuden inddraget konklusionerne fra den undersøgelse Rambøll Management har foretaget blandt et udvalg af kommunens bestyrelsesmedlemmer i det videre arbejde.

Økonomiforvaltningen har desuden fulgt op på Økonomiudvalgets beslutning om at indarbejde synspunkterne om retningslinierne for en opdateringen af budget- og regnskabshåndbogen fra KPMG's undersøgelse af varetagelsen af København Kommunes ejerskab i Ørestadsselskabet i politik for aktivt ejerskab.

Det indstilles, at Økonomiudvalget drøfter anbefalinger i udkastet til en aktiv ejerskabspolitik i Københavns Kommune.

En overordnet konklusion, der kan drages af Økonomiforvaltningens udkast til en politik for aktivt ejerskab, er, at der er behov for at kommunen styrker sin indsats for at varetage rollen som ejer i de større selskaber, som for eksempel Københavns Energi, Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S og i det kommende Sjællandske Trafikselskab.

Forslaget om en selskabsenhed følger op på en lignende udvikling i staten. I Finansministeriet og Transport- og Energiministeriet har man efter anbefaling fra blandt andet Rigsrevisionen ligeledes oprettet selskabsenheder ud fra en målsætning om at styrke og samle de forvaltningsmæssige kompetencer med henblik på at kunne give selskaberne et professionelt med - og modspil

Det indstilles på den baggrund, at Økonomiudvalget drøfter oprettelsen af en selskabsenhed under Økonomiforvaltningen.

Det indstilles endvidere, at udkastet til politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune sendes i høring i udvalgene.

SAGSBESKRIVELSE

1. Baggrund

Økonomiudvalget besluttede den 4. maj 2004, at Økonomiforvaltningen skulle igangsætte udarbejdelsen af en politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune.

Aktivt ejerskab ("Corporate Governance") skulle sætte fokus på kommunens deltagelse i selskaber, bestyrelser o. lign. Målet har været, at sætte varetagelsen af kommunens interesser i diverse selskaber, bestyrelser mv. på den politiske dagsorden ved at udarbejde en politik for udøvelsen af et aktivt ejerskab i Københavns Kommune.

Økonomiudvalget tilkendegav på mødet den 4. maj at en politik for aktivt ejerskab skulle sætte fokus på varetagelse af kommunens rolle overfor såvel større selskaber som mindre selskaber, organisationer, institutioner mv.

Økonomiforvaltningen nedsatte herefter en projektgruppe, der skulle koordinere aktiviteterne omkring udarbejdelse af en udkastet til en politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune.

2. Formålet med en politik for aktivt ejerskab

Formålet med projektet har været at sætte varetagelsen af kommunens interesser i diverse selskaber, bestyrelser mv. på den politiske dagsorden ved at udarbejde en politik for udøvelsen af et "aktivt ejerskab".

Varetagelsen af kommunens interesser vedrører sikringen af kommunens værdier og andre interesser.

Sikring af Københavns Kommune værdier drejer sig om at fastholde og udvikle Københavns Kommunes økonomiske værdier.

Sikringen af andre interesser drejer sig om at sikre sammenhæng mellem selskabernes virksomhed og de strategier, som Borgerrepræsentationen og kommunens udvalg har vedtaget for byens udvikling herunder fx kommune- og lokalplaner, erhvervs- og miljøpolitik.

3. Aktiviteter i forbindelse med udarbejdelse af udkast til politik for aktivt ejerskab

På baggrund af Økonomiudvalgets bemærkninger i forbindelse med beslutningen om at igangsætte udarbejdelse af en politik for aktivt ejerskab har projektgruppen gennemført følgende aktiviteter:

· Gennemførelsen af interviewundersøgelse blandt kommunens bestyrelsesmedlemmer

· Afholdelse af en konference om aktivt ejerskab i Københavns Kommune

· Udarbejdet et udkast til politik for aktivt ejerskab

4. Interviewundersøgelse blandt kommunens bestyrelsesrrepræsentanter

Økonomiforvaltningen bad i efteråret 2004 Rambøll Management om at foretage en interviewundersøgelse blandt et udvalg af kommunens bestyrelsesmedlemmer.

Rambøll Management har på den baggrund udarbejdet en rapport, der opsummerer bestyrelsesmedlemmernes erfaringer med bestyrelsesarbejdet samt forslag til indholdet af en aktivt ejerskabspolitik.

Rapportens konklusioner blev præsenteret på Økonomiudvalgets konference om aktivt ejerskab i januar 2005. Konklusionerne er endvidere inddraget i arbejdet med at formulere udkastet til politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune.

Rapporten er vedlagt som bilag til udkastet til politik for aktivt ejerskab.

5. Konference

Økonomiudvalget besluttede i december 2004 at afholde en konference om aktivt ejerskab i Københavns Kommune.

Konference om aktivt ejerskab blev afholdt mandag den 17. januar 2005. Der var ca. 100 konferencedeltagere. Følgende temaer blev særligt berørt på konference:

· Rekruttering af bestyrelsesmedlemmer

· Uddannelse/information i forbindelse med bestyrelsesarbejdet

· Tilbagemelding/koordinering

· Mål og krav til selskaberne

Temaerne er bearbejdet videre i udkastet til politik for aktivt ejerskab med udgangspunkt i tilkendegivelser fra den efterfølgende paneldebat mellem politikere og oplægsholdere og øvrige konferencedeltagere.

6. Udarbejdelsen af politik for aktivt ejerskab

Projektgruppen har i efteråret 2004 indsamlet og studeret litteratur om aktivt ejerskab inden for den private og offentlige sektor. Desuden har projektgruppen søgt at afdække eksisterende vejledninger og politikker blandt kommunens forvaltninger for at få et overblik over kommunens nuværende praksis med styringen af Københavns Kommunes selskaber.

Udgangspunktet for udkastet til en politik for aktivt ejerskab i København Kommune har blandt andet været studiet af praksis i organisationer, der kan sidestilles med kommunen.

Blandt andet har staten i to publikationer Statslige aktieselskaber – tilsyn, ansvar og styring (2003) og i Staten som aktionær (2004) opstillet retningslinier for den statslige styring af aktieselskaber. Baggrunden for statens anbefalinger er dels inspireret af Nørbyudvalgets anbefalinger omkring god selskabsledelse i Danmark (2001) desuden er arbejdet med at professionalisere ejerskabet i staten blevet støttet af Rigsrevisionen, der anbefaler at der afsættes flere forvaltningsmæssige ressourcer til at give statens selskaber et professionelt modspil.

Statens retningslinier har desuden virket til inspirationskilde i arbejdet med at udarbejde politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune.

I forbindelse med formuleringen af en politik for aktivt ejerskab er erfaringer og synspunkter desuden indgået som et væsentligt parameter. Disse er opsamlet på henholdsvis konferencen den 17. januar 2005 samt i den rapport som Rambøll Management har udarbejdet.

Endelig har kredsen af administrerende direktører nedsat en følgegruppe i forbindelse med bearbejdelse af en politik med repræsentanter fra samtlige forvaltninger. Der er afholdt to møder i følgegruppen, hvor Rambølls rapport samt udkast til politik for aktivt ejerskab har været drøftet.

7. Anbefalingerne vedrørende udkast til politik for aktivt ejerskab

Anbefalingerne i udkastet til en politik for aktivt ejerskab er overordnet delt mellem anbefalinger for varetagelsen af ejerskabet i de større selskaber samt varetagelsen af ejerskabet i mindre selskaber, organisationer, institutioner mv.

Større selskaber defineres som selskaber der er optaget i oversigten i kommunens regnskab. Oversigten er vedlagt som bilag til politikken. I forbindelse med høringen af udvalgene vil, der i høringssvaret kunnet tages stilling til om oversigten er dækkende for de selskaber, som udvalgene mener bør omfattes af definitionen større selskaber.

Mindre selskaber, organisationer, institutioner mv. dækker over de øvrige bestyrelser i selvejerende institutioner, kollegiebestyrelser mv., hvortil kommunen udpeger bestyrelsesmedlemmer.

Anbefalingerne i politikken er opsummeret nedenfor. Der henvises til udkastet til politik for aktivt ejerskab for at få et indblik i den fulde sammenhængende argumentation for anbefalingerne.

Anbefalinger for de større selskaber er formuleret indenfor følgende områder:

a) Baggrund for deltagelsen i selskaberne

Her anbefales det, at udvalgene sikrer:

§ at der foretages en grundig overvejelse af, om opgaven bedst løses i et selskab, herunder hvilken selskabsform, der er den optimale

§ at det undersøges eller løbende påses, at der er hjemmel hertil, herunder til den pågældende selskabsform

§ at det klargøres, hvilke konsekvenser dette har, især i forhold til kommunal indflydelse, offentlighed, m.v.

Formålet med disse anbefalinger er at sikre, at kommunens deltagelse i de større selskaber fortsat er hensigtsmæssigt såvel juridisk som administrativt.

b) Varetagelsen af kommunens rolle som ejer

Her anbefales det:

§ at der tilsigtes en adskillelse af rollen som ejer og bestyrelsens rolle, således at kommunens rolle som ejer vil være at følge op på selskabets målsætninger, mens bestyrelsen forestår den overordnede ledelse af selskabet

§ ; at udvalgene opstiller retningslinier for den information til kommunen, som ønskes tilvejebragt i forbindelse med afrapporteringen fra selskabet og

§ at udvalgene opstiller retningslinier for udarbejdelse af en politik vedrørende åbenhed og kommunikation omkring selskabets forhold

Formålet med disse anbefalinger er at udvikle og sikre et godt fundament for Københavns Kommunes varetagelse af rollen som ejer i de større selskaber.

c) Rekrutteringen af bestyrelsesmedlemmer

Her anbefales det, at udvalgene sikrer:

§ at der for hvert selskab udarbejdes en beskrivelse af arbejdet i bestyrelsen

§ at det overvejes at rekruttere flere eksterne bestyrelsesrepræsentanter for at imødegå de skærpede krav til bestyrelsesrepræsentationen i nogle af kommunens større selskaber .

Med anbefalingerne sættes der fokus på, at det arbejde der skal varetages i bestyrelsen skal beskrives som udgangspunkt for en dialog i de enkelte udvalg omkring rekruttering af bestyrelsesmedlemmer til de forskellige bestyrelsesposter.

Desuden bør udvalgene overveje om det i forhold til nogle bestyrelsesposter vil være en fordel for kommunen, hvis der rekrutteres flere eksterne bestyrelsesmedlemmer. I den forbindelse bør det i forhold til hvert enkelt selskab konkret overvejes om det er politkere eller eksterne repræsentanter, der bedst varetager kommunens interesser.

d) Forvaltningens ansvar overfor de politiske udvalg og bestyrelsesmedlemmer

Her anbefales det at:

§ at Økonomiforvaltningen undersøger relevante kursustilbud for sagsbehandlere i forbindelse med bestyrelsesbetjening, at der sekundært overvejes at oprette et kursus for sagsbehandlere i bestyrelsesbetjening i Københavns kommune. Kurset bør bl.a. sætte øget fokus på forvaltningens ansvar i forhold til de respektive udvalg, etc.

§ at Økonomiforvaltningen reviderer retningslinierne i Budget- og regnskabshåndbogen. Revisionen bør foreligge ultimo 2005 med ikrafttræden for budgetåret 2006. Revisionen skal indeholde:

- en præcisering af, hvilke selskaber der er omfattet af bestemmelsene.

- en vurdering af, om kommunens tilsyn bør omfatte en løbende vurdering af afvigelser og risici i forhold til de kommunale selskabers budgettering.

- & nbsp; en præcisering af ansvarsdelingen mellem forvaltning og bestyrelsesmedlem.

- retningslinier for Københavns Kommunes betjening af bestyrelsesmedlemmer i kommunens selskaber, således at der sikres ensartethed i betjeningen.

· at de enkelte fagudvalg i forbindelse med fastsættelsen og vedtagelsen af en strategi for aktivt ejerskab beslutter omfanget af forvaltningens betjening af bestyrelsesmedlemmerne, og krav til dialog og tilbagemeldinger fra bestyrelsesmedlemmerne.

Anbefalinger følger op på Økonomiudvalgets beslutning (ØU 159/2005) om, at indarbejde synspunkter fra KPMG rapporten omkring varetagelsen af København Kommunes ejerskab i Ørestadsselskabet vedrørende risikostyring af selskaberne i udkast til aktivt ejerskabspolitik i København Kommune. Risikostyringen vil være et central element i den opdatering af de retningslinierne i budget- og regnskabshåndbogen som anbefales.

Desuden sættes der fokus på at få klargjort retningslinierne for betjeningen af bestyrelsesmedlemmerne udpeget af kommunen, så de enkelte udvalg på den baggrund kan beslutte omfanget af forvaltningens betjening af bestyrelsesmedlemmerne. Dette kan ske sammen med en styrkelse af uddannelsen af forvaltningens medarbejdere.

e) Information, uddannelse og opfølgning

Her anbefales det:

§ at Økonomiforvaltningen udstyrer nyudpegede bestyrelsesmedlemmer med en basis informationspakke og at denne information gøres tilgængelig på KK-net.

§ at Økonomiforvaltningen er ansvarlig for, at nyudpegede bestyrelsesmedlemmer modtager en introduktion i bestyrelsesarbejde. Introduktionen foretages første gang i 2006.

Anbefalingerne sigter mod at styrke medlemmerne af Borgerrepræsentationens udgangspunkt for deltagelse i bestyrelsesarbejdet.

Anbefalingerne vedrørende de mindre selskaber, organisationer, institutioner mv. er formuleret indenfor følgende områder:

a) Baggrund for kommunal udpegning af bestyrelsesmedlemmer

Her anbefales det, at de berørte udvalg sikrer:

§ at der inden konstitueringen af den nye Borgerrepræsentation i december 2005 foretages en grundig overvejelse af

- om opgaven bedst løses i et mindre selskab mv.

- om kommunen (fortsat) har den fornødne interesse i at deltage/være repræsenteret i det mindre selskab mv. og/eller dets ledelse

- hvilke alternativer, der måtte være til deltagelsen/repræsentationen i det mindre selskab mv. (udtræden, kontraktsforhold, insourcing etc.)

Formåle t med disse anbefalinger er ligesom for de større selskaber at sikre, at kommunens deltagelse i de forskellige bestyrelser fortsat er hensigtsmæssigt såvel juridisk og såvel som administrativt. Det bliver udvalgene der efter indstilling fra forvaltningerne, der kommer til at afgive indstilling til Borgerrepræsentationen herom.

I forbindelse med de mindre bestyrelser kan man overordnet skelne mellem skal deltage, og kan deltage. Overvejelserne i de enkelte udvalg omkring hvorvidt Borgerrepræsentationen fortsat skal udpege bestyrelsesmedlemmer, vil kunne ske i de tilfælde, hvor det ikke er et lovgivningsmæssigt eller andre juridiske krav om at kommunen udpeger bestyrelsesmedlemmer.

b) Rekruttering af bestyrelsesmedlemmer

Her anbefales det, at udvalgene sikrer:

§ at der udarbejdes en arbejdsbeskrivelse i forhold til de sektorpolitiske interesser, der skal varetages i bestyrelsen, og at dette arbejde sker i samarbejde mellem det mindre selskab mv. og den pågældende forvaltning, hvor ejerskabet er forankret.

§ at kompetencen til at udpege bestyrelsesmedlemmer til mindre selskaber, mv., hvor dette er muligt i henhold til den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 2, delegeres til det relevante fagudvalg, og at kommunens fagforvaltninger på baggrund af arbejdsbeskrivelsen indstiller en eller flere personer til at varetage det pågældende bestyrelseshverv.

Med anbefalingerne sættes der fokus på at det arbejde, der skal varetages i bestyrelsen skal beskrives som udgangspunkt for en dialog i de enkelte udvalg omkring rekruttering af bestyrelsesmedlemmer til de forskellige bestyrelsesposter.

For at lette den politiske proces omkring udpegningen af bestyrelsesmedlemmer foreslås det endvidere at kompetencen til at udpege bestyrelsesmedlemmer delegeres til udvalgene, hvor det er muligt i forhold til styrelsesloven. Det forudsættes selvfølgelig, at delegeringen af kompetencen tiltrædes af Borgerrepræsentationen.

8. Implementering og opfølgning på politik for aktivt ejerskab

Politik for aktivt ejerskab opstiller – jf. ovenfor - en række anbefalinger for, hvorledes forvaltninger bør arbejde videre med at udvikle et aktivt ejerskab for større selskaber.

For de mindre selskaber, organisationer, institutioner mv. vedkommende opstilles en række anbefalinger for udvalgenes opfølgning særligt i forhold udpegningen og rekrutteringen af medlemmer til disse typer af bestyrelser. Det skal ske inden i forbindelse med konstitueringen af den nye Borgerrepræsentation.

Implementeringen af politikken for aktivt ejerskab for de større selskaber kan deles i to faser: En implementeringsfase og en opfølgningsfase.

I implementeringsfasen skal det fagudvalg, hvor kommunens ejerskab/kontakt til de enkelte selskaber, organisationer, institutioner mv. er forankret efter indstilling fra forvaltningen vedtage en strategi for aktivt ejerskab for hvert enkelt selskab på baggrund af nedenstående anbefalinger. Implementeringsfasen varer frem til 1.april 2006.

Opfølgningsfasen består af en årlig afrapportering til Økonomiudvalget om udviklingen i det aktive ejerskab i den enkelte forvaltning. Første afrapportering forelægges Økonomiudvalget inden sommeren 2006.

Desuden revurderes politikken for aktivt ejerskab mindst hver fjerde år efter tiltrædelsen af en ny Borgerrepræsentation for at følge op på udviklingen indenfor styringen af offentlige selskaber mv. Første gang bliver dog i 2010 efter som en revurdering af politikken med udgangspunkt i at følge op på ny viden ikke findes relevant at gennemføre allerede i foråret 2006.

9. Oprettelse af selskabsenhed i Økonomiforvaltningen

En overordnet konklusion i Økonomiforvaltningens udkast til en politik for aktivt ejerskab er, at der er behov for at kommunen styrker sin indsats for at varetage rollen som ejer i de større selskaber. Derfor bør Økonomiudvalget drøfte muligheden for at oprette en selskabsenhed. Enheden vil få ansvaret for varetagelse af ejerskabet i nogle af de større selskaber, der pt. er placeret under Økonomiudvalget.

Disse selskaber større selskaber kunne for eksempel være:

Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S, Komplementarselskabet Sluseholmen A/S, Udviklingsselskabet Prøvestenen A/S og Trafikselskabet Sjælland.

Desuden bør det overvejes, at overflytte ansvaret for ejerskabet for Københavns Energi, R98 og Amager – og Vestforbrænding I/S samt evt. CTR I/S under Økonomiudvalget. Begrundelsen herfor er at få en klar adskillelse af myndighedsrollen og ejerrollen. Det forudsættes, at det skal ske i et samarbejde med den forvaltning, der har myndighedsansvaret.

Behovet for en styrkelse af ejerskabet i de ovennævnte selskaber vedrører først og fremmest en tættere opfølgning på de mål og strategier, som politik for aktivt ejerskab anbefaler som det væsentlige redskab i kommunens styring af selskaberne.

Disse mål og strategier kan blandt andet være:

§ aktiviteter og resultater i selskabet

§ påvirkning af det eksterne miljø

§ udvikling og vedligeholdelse af interne vidensressourcer

§ etisk og socialt ansvar

§ arbejdsmiljø

§ kvalitet

Desuden vil en selskabsenhed kunne sikre en bedre og tættere opfølgning på selskabernes forvaltning af de kommunale aktiver, som er placeret i selskaberne.

I den forbindelse vil fokus blandt andet være på:

§ kvartalsregnskaber

§ regnskabs- og revisionsstandarder

§ rapportering af nøgletal for virksomhedens drift – fx enheds eller marginalpriser på virksomhedens produktion

§ Risikovurderingerne i forhold til selskabets overordnede økonomi samt risikovurderinger af større drifts- eller anlægsaktiviteter i selskabet

KPMG rapportens anbefalinger vedrørende varetagelse af kommunens medejerskab i Ørestadsselskabet understøtter konklusionerne fra Økonomiforvaltningens arbejde med udkast til en aktiv ejerskabspolitik. KPMG anbefaler blandt andet, at forvaltningen laver en tættere opfølgning omkring økonomiske risici i forbindelse med selskabets dispositioner.

Økonomiudvalget har den 19. april 2005 på baggrund af drøftelsen af KPMG rapportens anbefalinger vedrørende Ørestadsselskabet besluttet, at Økonomiforvaltningen skal følge selskabs økonomi nøjere blandt andet i form af løbende rapporteringer til Økonomiudvalget omkring risici forbundet med selskabets økonomiske dispositioner.

Det foreslås på den baggrund, at Økonomiudvalget drøfter oprettelsen af en selskabsenhed under Økonomiforvaltningen.

Forslag til selskabsenhedens opgaver:

Selskabsenhedens opgave kunne overordnet være både at sikre opfølgning på den ejerinformation som Økonomiforvaltningen modtager fra de selskaber, hvor ejerskabet er forankret i Økonomiudvalget samt fungere som vidensbank som andre forvaltninger kan trække på i forbindelse ved varetagelsen af det ejerskab, der forankret i de enkelte forvaltninger.

Staten har i to publikationer Statslige aktieselskaber – tilsyn, ansvar og styring (2003) og i Staten som aktionær (2004) uddybet de retningslinier, hvorefter d en statslige styring foregår. Retningslinierne er desuden indgået i arbejdet med at udarbejde politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune.

Eksterne aktiviteter:

Selskabsenhedens opgaver bliver at styrke dialogen med selskaberne omkring den ejerinformation, som selskabet tilvejebringer overfor kommunen. Dette vedrører opfølgning på selskabernes:

· Regnskab

· Budget

· Anlægsaktiviteter

· Andre målsætninger fastsat af kommunen – herunder miljø, arbejdsmiljø ect.

· Større dispositioner i selskaberne, der kræver godkendelse eller orientering af ejeren

Interne aktiviteter:

Selskabsenhedens opgave bliver internt i kommunen at:

· Styrke koordinering omkring varetagelsen af ejerskabet i de større selskaber

· Styrke den politiske betjening

· Styrke og udvikle den forvaltningsmæssige kompetence vedrørende selskaber

· Styrke rådgivningen og sparring af kommunens øvrige forvaltninger omkring selskabsspørgsmål

· At fungere som vidensbank i omkring selskabsstyring i kommunen

Bemanding og organisatorisk forankring af selskabsenheden:

Selskabsenheden vil kunne oprettes pr. 1. januar 2006 i forbindelse med implementeringen af den nye kommunale struktur. Bemanding af enheden kan delvist ske ved overførelse af årsværk fra de kontorer i Økonomiforvaltningen, der i dag arbejder med varetagelsen af kommunens ejerskab. Desuden forventes det, at der skal tilføres ekstra ressourcer fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen til selskabsenheden.

Økonomiforvaltningen vil igangsætte et analysearbejde om selskabsenhedens opgaver m.v. som kan fremlægges for Økonomiudvalget inden fremlæggelsen af forslag til ændring af styrelsesvedtægten i forbindelse med ændringen af Københavns Kommunes struktur.

10. Den videre proces

Tidsplanen for det videre arbejde forventes at blive:

· Høring af udvalgene frem til 1. spetember 2005

· Medio september 2005 Økonomiudvalgets 2. behandling af udkastet til en politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune på baggrund af udvalgens høringssvar

· Oktober 2005 behandling af udkast til politik for aktivt ejerskab i Borgerrepræsentationen med henblik på vedtagelse af politikken.

· Primo 2006 udvalgene følger op på anbefalingerne vedrørende de mindre selskaber, organisationer, institutioner mv. i forbindelse med besættelse af bestyrelsesposterne.

· 1. april 2006 udvalgene afslutter udarbejdelsen af strategi for aktivt ejerskab for de større selskaber

· Juni 2006 Økonomiudvalget behandler første statusredegørelse for arbejdet med det aktive ejerskab i kommunen.

ØKONOMI

Politikken for aktivt ejerskab forventes som samlet ikke at medføre ekstra udgifter forvaltningerne, hvor der alene behandles spørgsmål vedrørende de mindre selskaber, organisationer, institutioner mv. Vurderingen bygger på, at opfølgningen på anbefalingerne sker i forbindelse med en opgave omkring udpegning af bestyrelsesmedlemmer på der allerede varetages af de enkelte forvaltninger i forvejen.

For forvaltninger, hvor ejerskabet af kommunens større selskaber er forankret forventes implementeringen af en strategi for aktivt ejerskab at medføre et ekstra ressourcetræk i forbindelse med udarbejdelsen af strategierne for de enkelte selskaber. Modsat forventes efterfølgende en administrativ lettelse eftersom effekten af politik for aktivt ejerskab vil være klarer retningslinier for varetagelsen af arbejdet.

Eventuelle ekstraudgifter ved oprettelsen af en selskabsenhed i Økonomiforvaltningen vil blive håndteret i forbindelse med implementeringen af den Københavns Kommune nye struktur i efteråret 2005.

MILJØVURDERING

Politik for aktivt ejerskab har ikke i sig selv nogle miljømæssige konsekvenser, men et øget fokus på miljø i forbindelse med varetagelsen af kommunens ejerskab i større selskaber kan på sigt medfører miljømæssige forbedringer i kommunen.

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

Der har i forbindelse med udarbejdelsen af udkast til politik for aktivt ejerskab været nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter fra samtlige forvaltninger

Det indstilles endvidere, at udkast til politik for aktivt ejerskab sendes i høring i udvalgene med frist for oversendelse til Økonomiforvaltningen senest torsdag den 1. september 2005.

BILAG

1. Udkast til politik for aktivt ejerskab

2. Rambøll Management, Analysebidrag vedr. Aktivt Ejerskab, (2005)

3. Uddrag af Budget- og regnskabshåndbogen, afsnit 7.5., (2003)

4. Rapport fra arbejdsgruppe om Københavns Kommunes deltagelse i selskaber (2000)

5. Udpeget af kommunen, KL & Københavns Kommune (Fremlægges på aflæggerbordet)

6. Selskabsoversigt (Regnskab 2004)

Erik Jacobsen

/Bjarne Winge

Til top