Modtagelse af fondsmidler fra Nordea-fonden til projektet "Leg dig ind i bøgernes verden" på Københavns Hovedbibliotek
Før Borgerrepræsentationen kan tage stilling til en indstilling, skal Økonomiudvalgets erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative forhold, indhentes, jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 5.
I nærværende indstilling, skal Økonomiudvalget således alene tage stilling til den foreslåede erklæring i afsnittet "Indstilling".
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om Københavns Kommune skal modtage en fondsdonation fra Nordea-fonden til projektet "Leg dig ind i bøgernes verden", som indebærer etablering af en ny børneetage på Hovedbiblioteket, der understøtter aktiviteter for børn i alderen 0-12 år og deres voksne.
Tidligere beslutninger
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
- at det godkendes, at Københavns Kommune modtager 4,356 mio. kr. fra Nordea-fonden til projektet "Leg dig ind i bøgernes verden",
- at der gives en indtægtsbevilling på 2,680 mio. kr. i 2019 og en indtægtsbevilling på 1,676 mio. kr. i 2020 på Kultur- og Fritidsudvalgets servicebevilling, og at der gives en udgiftsbevilling på 2,211 mio. kr. i 2019 og en udgiftsbevilling på 1,3827 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets servicebevilling, samt at der gives en udgiftsbevilling på 0,469 mio. kr. i 2019 og en udgiftsbevilling på 0,2933 mio. kr. i 2020 på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.
Problemstilling
I undersøgelsen ”Børns læsning 2017” slås det fast, at børn læste mindre i 2017, end de gjorde i 2010. Dette er bekymrende, fordi manglende læsning kan medvirke til at hæmme den sproglige udvikling og dermed evnen til læring.
Der er derfor behov for en øget indsats for at styrke børns læsning - også fra bibliotekerne. Biblioteksudvikling og Hovedbiblioteket er, som Danmarks største folkebibliotek og fagcenter for bibliotekerne i København, en vigtig aktør på området. Biblioteksudvikling og Hovedbiblioteket har bl.a. en ambition om at udvikle en grundlæggende ny, forskningsbaseret måde, hvorpå man kan indrette fysiske børnebiblioteker og aktiviteter, der understøtter læsning, sprogudvikling og læring.
Løsning
Københavns Hovedbibliotek har ansøgt Nordea-fonden om tilskud til projektet ”Leg dig ind i bøgernes verden”. Projektet indeholder etablering af en ny børneetage på Hovedbiblioteket, der understøtter aktiviteter for børn i alderen 0-12 år og deres voksne.
Nordea-fonden meddelte den 1. marts 2019 Københavns Hovedbibliotek, at fonden vil støtte projektet med 4,356 mio. kr. ud af et budget på i alt 6,700 mio. kr.
Hovedbiblioteket har øremærket midler til denne indsats og kan derfor dække de resterende udgifter til projektet på 2,344 mio. kr. indenfor egen ramme.
Bevillingen fra Nordea-fonden er afgørende for at kunne gennemføre en fornyelse af tilbuddet til børn og unge. I Københavns Bibliotekers strategi 2014-2019 er børn og unge en prioriteret målgruppe. I forlængelse heraf er det ambitionen at gøre børn og unge til ivrige læsere og kritiske kulturforbrugere gennem litteraturformidling, digital dannelse og media literacy, dvs. evnen til at tilgå, analysere og evaluere forskellige medier.
Med projektet dedikerer Hovedbiblioteket en hel etage på 1.500 m2 til børn og deres voksne og skaber et nyt børnebibliotek med fokus på læsning, leg, litteratur og bevægelse baseret både på hjerneforskning, forskning om læsevaner og faglig ekspertise inden for literacy.
Økonomi
Med denne indstilling ønsker Kultur- og Fritidsforvaltningen at modtage et fondstilskud fra Nordea-fonden på 4,356 mio. kr. til realisering af projektet "Leg dig ind i bøgernes verden" på Hovedbiblioteket.
De bevillingsmæssige konsekvenser af denne indstilling fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr.* (2019 p/l) |
Varig? |
|||
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
||||||
2 |
KFU |
1060 Kultur og Fritid, service |
3.32.50.1 |
I |
-2.680 |
-1.676 |
0 |
0 |
Nej |
2 |
KFU |
1060 Kultur og Fritid, service |
3.32.50.1 |
U |
2.211 |
1.382,7 |
0 |
0 |
Nej |
2 |
ØU |
Finansposter |
7.65.85.7 |
U |
469 |
293,3 |
0 |
0 |
Nej |
I alt |
0 |
0 |
0 |
0 |
KFU = Kultur- og Fritidsudvalget
ØU = Økonomiudvalget
*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.
Videre proces
Såfremt denne indstilling godkendes, igangsættes projektet umiddelbart herefter.
Mette Touborg /Jakob Heide Petersen
Oversigt over politisk behandling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at det godkendes, at Københavns Kommune modtager 4,356 mio. kr. fra Nordea-fonden til projektet "Leg dig ind i bøgernes verden"
- at der gives en indtægtsbevilling på 2,680 mio. kr. i 2019 og en indtægtsbevilling på 1,676 mio. kr. i 2020 på Kultur- og Fritidsudvalgets servicebevilling, og at der gives en udgiftsbevilling på 2,211 mio. kr. i 2019 og en udgiftsbevilling på 1,3827 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets servicebevilling, samt at der gives en udgiftsbevilling på 0,469 mio. kr. i 2019 og en udgiftsbevilling på 0,2933 mio. kr. i 2020 på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 11. april 2019
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen.
Beslutning
Dagsordenspunkt 13: Modtagelse af fondsmidler fra Nordea-fonden til projektet "Leg dig ind i bøgernes verden" på Københavns Hovedbibliotek (2019-0083515)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. maj 2019
Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.