Mødedato: 14.05.2013, kl. 12:00
Mødested: Rådhus Malmø

Anlægsbevilling til fritidshjem på Amager Fælled Skole, Amager

Se alle bilag
Der skal tages stilling til anlægsbevilling til ombygning af den tidligere inspektørbolig på Amager Fælled Skole, Sundholmsvej 4B, således, at den kan anvendes til fritidshjem med 2 grupper.  

Tidligere beslutninger

Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

  1. at der gives en anlægsbevilling på i alt 7,0 mio. kr. (2013 p/l) til ombygning af ejendommen Sundholmsvej 4B til fritidshjem med 2 grupper. Der anvises dækning for beløbet på Børne- og Ungdomsudvalgets ramme, jf. tabel 1 i økonomiafsnittet.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.

Problemstilling

Som følge af det store kapacitetsmæssige pres på byens folkeskoler mangler fritidsområdet også pladser til de mange elever. Der er pasningsgaranti for de yngste børn i fritidsinstitutioner og for at sikre, at alle elever får tilbudt en plads i nærheden af deres skole, blev der i budget 2013 afsat midler til at udbygge fritidsområdet med 29 nye grupper. Grupperne bliver bygget tæt på skoler, hvor behovet er størst, herunder på skoler, som forventes at blive udbygget de kommende år.

Amager Fælled Skole er ved at udvikle sig til en 4-sporet skole. I indeværende skoleår er der således 4 børnehaveklasser, og det må forudses, at behovet også fremover er 4 børnehaveklasser. Kapacitetspresset på skolen skaber et tilsvarende kapacitetspres på fritidshjemmene. Derfor søges der om midler til at etablere 2 grupper til Amager Fælled Skoles elever.

Løsning

Projektbeskrivelse

Den eksisterende bygning på Sundholmsvej 4B er tom efter fraflytning af tandlægeklinikken på 1. sal og Områdeløft (TMF) i stuen. Bygningen er opført i 1918 i forbindelse med Amager Fælled Skole og er på i alt 370 m2, fordelt på to etager. Derudover er der fuld kælder, som dog er for lavloftet til brug.

Efter ombygning vil bygningen indeholde 2 fritidshjemsgrupper og fungere som satellit til den selvejende institution Solen og Stjernerne, som også bor i skolens lokaler og som den deler udeareal med.

Bygningsarbejderne omfatter indvendige ombygninger og tilpasning af tekniske installationer for at sikre en velfungerende institution. Derudover opereres med en delvis opgradering af klimaskærmen, bl.a. ved udskiftning af nedslidte og utætte vinduer og kviste samt en sikring af tilgængeligheden med elevator og handicaptoilet.

Brugerinddragelse

Projektet er udarbejdet i tæt samarbejde mellem ledelse og bestyrelse fra Solen og Stjernerne. Brugerne er yderst tilfredse med projektet.

Tidsplan

Indretningen vil være færdig til skolestart 2013/14.

Praktikpladser

Projektets størrelse betyder, at det ikke indeholder praktikpladser.

Høring i Københavns Ejendomme

Høringssvar fra Københavns Ejendomme fremgår af bilag 2. Høringssvaret giver ikke forvaltningen anledning til bemærkninger.

Økonomi

Anlægsøkonomi

I budget 2013 blev der afsat 126,1 mio. kr. (2013 p/l) til etablering af 29 fritidshjem/ KKFO-grupper. Anlægsbevilingen til 2 nye fritidshjemgrupper ved Amager Fælled Skole finansieres af denne ramme.


Anlægsbevillingen finansieres og udmøntes således:
 

Tabel 1: Fritidshjem ved Amager Fælled Skole

(2013 p/l)

Udvalg

Bevilling

Funktion

2013 (1.000 kr.)

Finansiering

Børne- og Ungdomsudvalget (BUU)

Anlæg

05.25.15.3

7.000

Udmøntning

Børne- og Ungdomsudvalget (BUU)

Anlæg

05.25.15.3

885

Udmøntning

Kultur- og Fritidsudvalget (KFU)

KEjD Anlæg

05.25.15.3

6.115

Udgift i alt

 

7.000

 

Anlægsudgifterne kan fordeles således: 

Tabel 2 - Opdeling af udgifter

(2013 p/l)

Mio. kr.

Ekstern Rådgivning

0,5

Interne udgifter

0,1

Anlægsudgifter

7,4

I alt

8,0

 

Anlægsbevillinger vedrørende de resterende 27 fritidshjem/KKFO grupper fremsættes løbende i takt med, at der udarbejdes projekter, der kan imødekomme dette behov.

Benchmark anlægsøkonomi

Det er ikke muligt at opstille et benchmark for anlægsudgiften, da der ikke eksisterer et tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag. Grupperne vurderes dog at være relativt billige at etablere, da der er tale om en ombygning.

Driftsøkonomi

De årlige driftsudgifter for de nye fritidshjemspladser ekskl. husleje forventes at blive 2.507.743 kr., svarende til 44.781 kr. pr. plads. Hvis pladserne i stedet blev etableret på en institution, hvor driftsudgifterne svarer til gennemsnittet for alle institutioner, ville den årlige driftsudgift have været 2.498.473 kr. Det svarer til 44.616 kr. pr. plads. Placeringen i en selvstændig bygning medvirker til, at pladserne er lidt dyrere end gennemsnittet.

Der anvises dækning for driftsudgiften på funktion 5.25.15.1, fritidshjem.

Videre proces

Efter proceduren for inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget i anlægssager sendes indstillingen til høring i Kultur- og Fritidsudvalget. Herefter fremlægges sagen for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. 
 



Else Sommer                         /Knud Langberg

Oversigt over politisk behandling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der gives en anlægsbevilling på i alt 7,0 mio. kr. (2013 p/l) til ombygning af ejendommen Sundholmsvej 4B til fritidshjem med 2 grupper. Der anvises dækning for beløbet på Børne- og Ungdomsudvalgets ramme, jf. tabel 1 i økonomiafsnittet

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 10. april 2013

Indstillingen blev godkendt.


Kultur- og Fritidsforvaltningen oversender sagen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

”Kultur- og Fritidsforvaltningen skal på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget meddele, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ingen bemærkninger har til, at sagen om

·         Anlægsbevilling til fritidshjem på Amager Fælled Skole, Amager

gennemføres i den foreliggende form. Der henvises i øvrigt til Kultur- og Fritidsforvaltningens administrative høringssvar.”

Beslutning

Dagsordenspunkt 26: Anlægsbevilling til fritidshjem på Amager Fælled Skole, Amager

Indstillingen blev anbefalet uden afstemning.

Til top