Mødedato: 14.05.2013, kl. 12:00
Mødested: Rådhus Malmø

Anlægsbevilling til høje licitationsresultater på daginstitutionsprojekter

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til anlægsbevilling til høje licitationsresultater for daginstitutionsbyggerier.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der gives en anlægsbevilling på i alt 7,883 mio. kr. (2013 p/l) i 2014 til at dække ugunstige licitationsresultater på daginstitutionsprojekterne på Ved Glyptoteket, Edith Rhodes Vej samt Islands Brygge. Fordelingen sker jf. tabel 2 i økonomiafsnittet,
  2. at rådighedsbeløbet finansieres fra Økonomiudvalgets pulje til uforudsete anlægsudgifter. Bevillingsmæssige ændringer fortages jf. tabel 1 i økonomiafsnittet.

Problemstilling

På Borgerrepræsentationens møder den 1. november 2012, 24. januar 2013 og 14. marts 2013 blev der givet anlægsbevillinger til at opføre nye daginstitutioner på henholdsvis Islands Brygge 68-72 på Amager, Edith Rodes Vej på Østerbro og Ved Glyptoteket 2-4 i Indre By. Disse tre projekter har nu været i licitation, hvor entreprenører har afgivet tilbud på at opføre daginstitutionerne. Tilbuddene har vist sig at være dyrere end forventet i de oprindelige anlægsindstillinger. Børne- og Ungdomsforvaltningen og Københavns Ejendomme har derfor i fællesskab anmodet om, at der frigives nogle af de midler, der er afsat i aftalen Fremgang i Fællesskab. I aftalen står der om midlerne: "Under Økonomiudvalget afsættes endvidere en pulje som anvendes primært til nye pavilloner til daginstitutioner, subsidiært til ugunstige licitationsresultater i forbindelse med konkrete anlægssager på daginstitutionsområdet. Det vil gøre det muligt at etablere den nødvendige kapacitet tidligt nok til at dække årets første måneder, hvor kapacitetspresset er størst, indtil permanent kapacitet kan gøres færdig og klar. Puljen til nye pavilloner og ekstra midler til håndtering af prisstigninger på anlægssager lægges sammen med puljen til uforudsete anlægsudgifter. Den samlede pulje skal således også dække et evt. ekstra pres på kapaciteten på daginstitutionsområdet primært i 2013 i forbindelse med Børne- og Ungdomsforvaltningens nedbrydning af den nye behovsprognose i juni måned 2013."

Da denne indstilling søger midler der afsættes med aftalen Fremgang i Fællesskab, sker forelæggelse af denne indstilling  med forbehold for Borgerrepræsentationens vedtagelse af Fremgang i Fællesskab, der behandles på mødet den 23. maj 2013.

Københavns Ejendomme og Børne- og Ungdomsforvaltningen oplyser følgende om de 3 byggeprojekter:

Islands Brygge 68-72, Amager

Projektet har været i licitation den 22. april 2013, og licitationsresultatet overstiger det oprindelige budget med ca. 25 procent, svarende til  7 mio. kr. Det har været muligt at finde besparelser på 3,4 mio. kr. uden at det går ud over funktionaliteten. Der søges derfor om 3,6 mio. kr. til at dække det høje licitationsresultat.

Edith Rodes Vej i De Gamles By, Østerbro

Projektet har været i licitation den 24. april 2013, og økonomien har vist sig at være ca. 18 procent over budget svarende til 5,5 mio. kr. Ved at gennemgå projektet har det været muligt, at finde besparelser på 2,75 mio. kr. uden at det går ud over funktionaliteten. Der søges derfor om 2,75 mio. kr.

Ved Glyptoteket 2-4, Indre By

Projektet har været i licitation den 16. april 2013, og økonomien har vist sig at være 15 procent over budget svarende til 3 mio. kr. Ved at gennemgå projektet har det været muligt, at finde besparelser på 1,45 mio. kr. uden at det går ud over funktionaliteten. Der søges derfor om 1,55 mio. kr.

Forsinkelse

Projekterne er placeret i bydele med stigende behov for pladser på 0-5 års området. Samtidig er der i bydelene andre projekter, der af forskellige årsager allerede er blevet forsinket. Projekterne er planlagt til ibrugtagning i henholdsvis januar, april og maj 2014, hvilket er afgørende for at kunne afhjælpe i spidsbelastningsperioden og dermed sikre pasning inden for en afstand af 4 kilometer mellem daginstituion og hjem. Københavns Ejendomme vurderer , at hvis der skal spares yderligere på de tre projekter, vil projekterne blive forsinkede mellem 2-4 måneder.

I aftalen Fremgang i Fællesskab, indgår der midler til forcering af projekterne Ved Glyptoteket og Edith Rodes Vej, da der er stort pres på kapaciteten i Indre By og Nørre bro. Der afsættes i aftalen 4,8 mio. kr. samlet til forcering og midlerne er stjernemarkeret.  Det er anslået, at 1 mio. kr. skulle gå til Ved Glyptoteket, og 0,47 mio. kr. til Edith Rodes Vej. Det har nu vist sig, at fordelingen mellem projekterne ikke bliver som anslået, og at en forcering af Ved Glyptoteket ikke kommer til at koste noget, hvorimod Edith Rodes Vej kommer til at koste 2 mio. kr. Der skal ikke gives særskilt anlægsbevilling til forceringen, da anlægsbevillingen gives direkte med vedtagelsen af Fremgang i Fællesskab.

Det høje licitationsresultat betyder, at projektet ved Glyptoteket bliver forsinket med yderligere en måned. Projektet på Edith Rodes Vej vil blive forsinket en uge, og projektet på Islands Brygge stadig vil overholde tidsplanen, da det har været muligt at forcere dette projekt inden for Børne- og Ungdomsudvalgets egen ramme.

 

Hvis midlerne i denne indstilling ikke bevilges, vil projekterne blive forsinkede 2-4 måneder.

Løsning

For at sikre, at de tre daginstitutionsprojekter bliver færdige til tiden, og i den besluttede kvalitet, bevilges der midler til at dække differencen mellem licitationsresultaterne og det oprindeligt afsatte budget.

Økonomi

Med aftalen Fremgang i Fællesskab tilføres puljen til uforudsete anlægsudgifter under Økonomiudvalget 32 mio. kr. for at kunne sikre den nødvendige kapacitet til at dække kapacitetsbehovet i årets første måneder hvor kapacitetspresset er størst. Da det er disse midler, der søges af, er indstillingen under forudsætning af, at aftalen Fremgang i Fællesskab vedtages af Borgerrepræsentationen.


Økonomien udmøntes på følgende måde:
 

Tabel 1. Bevillingsmæssige ændringer (2013 p/l)

Udvalg

Bevilling

Funktion

2014    (1.000 kr)

Varig

Økonomiudvalget

Fælles anlægspuljer

6.45.51.3

-7.883

Nej

Kultur- og Fritidsudvalget

KEjD, Anlæg

5.25.14.3

7.883

Nej

 

Tabel 2. Anlægsbevilling som følge af høje licitationsresultater (2013 p/l)

Projekt

Udvalg

Bevilling

Funktion

2014 (1.000 kr)

Islands Brygge 68-72

Kultur- og Fritidsudvalget (KFU)

KEjD, Anlæg

5.25.14.3

3.600

Glyptoteket 2-4

Kultur- og Fritidsudvalget

(KFU)

KEjD, Anlæg

5.25.14.3

1.533

Edith Rhodes vej

Kultur- og Fritidsudvalget

(KFU)

KEjD, Anlæg

5.25.14.3

2.750

I alt

7.883

 

Der har indtil videre været afholdt licitation på 17 af de 21 daginstitutionsprojekter, der skal bygges af Københavns Ejendomme på baggrund af budget 2012.

Af disse 17 projekter har tre af projekterne opnået en gunstig licitation med et samlet overskud på ca. 0,3 mio. kr. 14 af projekterne har opnået en ugunstig licitation med budgetoverskridelser på mellem 0,5 og 8 mio. kr. og et samlet underskud på ca. 16 mio. kr.

Dette har medført lange spareprocesser med forsinkelser til følge, her er der nedsparet ca. 7 mio. kr. og Københavns Ejendomme har på disse projekter pt. finansieret et underskud på samlet ca. 9 mio. kr. Ud over de 9 mio. kr. har der i løbet af april, været afholdt licitation på tre de projekter, der er behandlet i denne indstilling. Disse har alle har haft en ugunstig licitation, hvorfor det ikke har været muligt at finansiere dem inden for Københavns Ejendommes budget.


Tabel 3. Kategorisering af anlægsmidler
  

1.000 kr.(2013 p/l)

2014

Ekstern rådgivning

Heraf Islands Brygge

320

Heraf Edith Rodes Vej

265

Heraf Glyptoteket 2-4

167

Interne udgifter

Heraf Islands Brygge

80

Heraf Edith Rodes Vej

60

Heraf Glyptoteket 2-4

34

Anlæg af projektet

Heraf Islands Brygge

3.200

Heraf Edith Rodes Vej

2.425

Heraf Glyptoteket 2-4

1.332

I alt

7.883

 

Praktikpladser

De tre samlede byggesager inklusiv de oprindeligt afsatte anlægsbevillinger sikrer tilsammen beskæftigelse af praktikanter på mindst 4,55 årsværk.

Videre proces

Indstillingen fremlægges for Borgerrepræsentationen.

 

 

Claus Juhl                                                 /Bjarne Winge

Beslutning

Dagsordenspunkt 18: Anlægsbevilling til høje licitationsresultater på daginstitutionsprojekter

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. maj 2013

Indstillingen blev anbefalet uden afstemning.

Til top