Københavns Kommunes regnskab 2014

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Københavns Kommunes regnskab for 2014, jf. bilag 1 og 2, godkendes og afgives til ekstern revision.

Det udgiftsbaserede regnskab 2013 viser et resultat på 1.631 mio. kr., mens der i det vedtagne budget var budgetteret med et resultat på -325 mio. kr. Resultatet af det udgiftsbaserede regnskab er dermed 1.956 mio. kr. bedre end budgetteret. Der var budgetteret med et kassetræk på 325 mio. kr. i det vedtagne budget som følge af udskudte anlægsprojekter, hvor finansieringen af projekterne er opbygget i kassen.

Det omkostningsbaserede regnskab udviser et resultat på 2.416 mio. kr. I det omkostningsbaserede regnskab er der korrigeret for optjening og udbetaling af tjenestemandspensioner samt afskrivninger.

Nedenfor gennemgås hovedresultaterne i det udgiftsbaserede regnskab fordelt på styringsområder.

1. Resultat af regnskab 2014 (serviceudgifter)

Regnskabet for 2014 udviser et resultat for serviceudgifter på 22.715 mio. kr., hvilket er 557 mio. kr. under kommunens måltal for serviceudgifter, inklusiv servicebufferpuljen. I forhold til korrigeret budget er mindreforbruget 237 mio. kr. (dvs. eksklusiv servicebufferpuljen).

Mindreforbruget på serviceudgifter skyldes en fortsat stram styring af serviceudgifterne i Københavns Kommune og kan primært henføres til generel tilbageholdenhed på stort set alle udgiftsområder. Alle udvalg overholder udvalgets måltal for serviceudgifter.

De seneste oplysninger fra KL viser, at landets kommuner som helhed forventer et mindreforbrug på servicerammen på ca. 2,3 mia. kr. og merforbrug på 0,2 mia. kr. på bruttoanlæg i forhold til aftaleniveauet.

Det bemærkes, at udvalgene samlet set forventede et forbrug i 2014 på 22.857 mio. kr. i forbindelse med forventet regnskab pr. oktober 2014 (behandlet på ØU den 18/11 2014). Det realiserede forbrug er 142 mio. kr. lavere end forventet pr. oktober 2014.

2. Bruttoanlæg

Regnskabsresultatet for bruttoanlæg udviser et forbrug på 3.358 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 173 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget og et mindreforbrug på 542 mio. kr. i forhold til vedtaget budget.

Mindreforbruget skyldes hovedsagligt aktivitetsforskydninger i en række anlægsprojekter under flere udvalg. Forklaringer på afvigelserne under de enkelte udvalg fremgår af bilag 3.

Forventningerne til bruttoanlægsforbruget i 2014 er vist i nedenstående tabel 1. 

Tabel 1. Forventninger til samt resultatet af anlægsudgifter i 2014

Mio. kr.	Vedtaget budget	Forventet regnskab april	Forventet regnskab august	Forventet regnskab oktober	Regnskab 2014
Bruttoanlæg	3.900	4.164	3.860	3.540	3.358

Forventningerne har generelt også i løbet af 2014 været for optimistiske i forhold til regnskabsresultatet på bruttoanlæg. Indmeldingerne til oktoberprognosen på anlægsområdet var ikke præcise nok. ØKF vil i samarbejde med forvaltningerne arbejde på at forbedre prognosepræcisionen i 2015.

Regnskabsresultatet for 2013 var på 3.614 mio. kr. Forbruget på bruttoanlæg i 2014 er dermed faldet med 256 mio. kr. i forhold til forbruget i 2013.

3. Overførsler mv.

Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 86 mio. kr. på styringsområdet Overførsler mv. De væsentligeste forhold på Overførsler mv. er:

• Et mindreforbrug på 18,2 mio. kr. under Sundheds- og Omsorgsudvalget til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, der skyldes en aftagende vækst i forbruget i 2014 i forholdt til 2013. Området er tilført 82,4 mio. kr. i forbindelse med oktober prognosen under den antagelse, at væksten vil være på samme niveau som i 2013.
• Et mindreforbrug på 13,8 mio. kr. under Socialudvalget, der primært skyldes færre udgifter til førtidspension grundet en konservativ budgettering af antallet af førtidspensionister på den nye ordning, samt færre udgifter til sociale ydelser, som primært skyldes, at der har været tilkendt færre ydelser end forventet grundet længerevarende sagsbehandlingstider.
• Et mindreforbrug på 52,7 mio. kr. under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, som bl.a. består af: i) mindreforbrug på 20,1 mio. kr. på den efterspørgselsstyrede indsats, der skyldes mindreforbrug på tilbud til indsatsklare ledige: ii) et mindreforbrug på 32,7 mio. kr. på forsørgelsesydelser (kontanthjælp, sygedagpenge, a-dagpenge og seniorjob). Mindreforbruget skyldes afvigelser mellem budgetterede og realiserede enhedspriser og aktivitet.

De ovenfor nævnte områder på service, anlæg og overførsler mv. er nærmere beskrevet i bilag 3.

4. Kassebeholdning og langfristet gæld

Den likvide kassebeholdning er i løbet af 2014 faldet med 1.846 mio. kr. fra 7.173 mio. kr. primo 2014 til 5.327 mio. kr. ultimo 2014.

Årsagen til faldet i likviditeten, på trods af et positivt driftsresultat på 1,6 mia. kr. skyldes, at kommunen har indskudt 2 mia. kr. i Metro-selskabet til finansiering af metro til Sydhavnen., afdraget på gæld, samt tilbageført repo-belåning (kort belåning med sikkerhed i obligationer, se yderligere forklaring i bilag 3) af realkreditobligationer på 1.004 mio. kr.

Kommunens gennemsnitlige daglige likviditet hen over året var i 2014 på 7.176 mio. kr.

Kommunen opgør løbende den reelle kasse til brug for den langfristede budgettering og økonomistyring. Den reelle kasse er defineret som den del af kassebeholdningen, som ikke er disponeret til besluttede aktiviteter og forventede risici. Den reelle kasse er ultimo 2014 opgjort til 1.191 mio. kr. jf. bilag 5.

Københavns Kommunes gæld er i løbet af de senere år reduceret ganske betydeligt. I 2014 faldt gælden med 237 mio. kr. til 2.357 mio. kr. Gælden svarer ultimo 2014 til 4.062 kr. pr. indbygger, hvilket er betydeligt under landsgennemsnittet.

Koncernbalancen

Københavns Kommunes regnskab er aflagt efter de gældende regler om udgifts- og omkostningsbaserede regnskaber i Budget- og Regnskabssystem for kommuner, fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. I kommunens balance indgår alene kommunens ejerandel af egenkapitalen i kommunalt ejede selskaber, og dermed bl.a. ikke den gæld, kommunen hæfter for som følge af ejerskab i selskaber eller eksplicit garantistillelse.

Københavns Kommune har derfor igen i regnskab 2014 valgt at inkludere en koncernbalance, der viser en samlet balance for koncernen Københavns Kommune inkl. de datterselskaber, hvor kommunen ejer mindst 50 pct.

Koncernbalancen viser, at Københavns Kommune har en balancesum på i alt 102,2 mia. kr. Et væsentligt punkt ved koncernbalancen er, at kommunen direkte og indirekte, dvs. gennem datterselskaberne, har en langfristet gæld, der er optaget delvis til finansiering af selskabernes anlægsaktiver, f.eks. metroen i København på ca. 48,9 mia. kr., hvoraf Københavns Kommune hæfter for 30,8 mia. kr. som følge af Københavns Kommunes ejerandel i selskaberne. By & Havn er indregnet med en ejerandel på 55 pct., når By & Havn indregnes med den fremtidige ejerandel på 95 pct. hæfter Københavns Kommune for yderligere 6,5 mia. kr.

Stigningen i den samlede koncerngæld siden 2013 er på 9,9 mia. kr., hvoraf 4,8 mia. kr. vedrører Københavns Kommunes hæftelse. Da kommunen som følge af selskabernes retsform og/eller som følge af eksplicit garantistillelse hæfter for gælden, vil ØKF også fremover arbejde på risikostyringen af denne eksponering.

Koncernbalancen er udspecificeret i bilag 4.

5. Prognosepræcision

For at forbedre den økonomiske styring har Københavns Kommune fastsat en målsætning for forvaltningernes budgetopfølgning, der angiver en maksimal afvigelse mellem det prognosticerede forbrug og regnskabsresultatet, som mindskes fra 1,5 pct. i 1. kvartalsprognose til 0,5 pct. i 3. kvartalsprognose.

Tabel 2. Procentvise afvigelser mellem forventet forbrug og regnskab i 2014 på styringsområder

 

Pct.	1. Kvartalsprognose	Halvårsregnskab	2. Kvartalsprognose
Service	1,2%	1,0%	0,6%
Bruttoanlæg	24,0%	15,0%	5,4%
Overførsler mv.	4,4%	1,1%	0,9%
Københavns Kommunes Mål	1,50%	1,00%	0,50%

 

Målsætningen er i 2014 næste opfyldt for serviceområdet. Overførselsområdet er forbedret siden sidste år, men er stadig et stykke fra målet. Der er derimod stadig et stykke vej på anlægsområdet. Set over flere år sker der dog forbedring, hvilket blandt andet skyldes den kvartalsvise opfølgning på kommunens anlægsprojekter.

Der vil fremadrettet stadig være fokus på en forbedret prognosepræcision for de enkelte forvaltninger. I 2014 vil der tages særligt fat på kommunens prognosticering af overførelsesområdet.

Mikkel Hemmingsen

                                        /Bjarne Winge

Dagsordenspunkt 2: Københavns Kommunes regnskab 2014

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. april 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.