Redegørelse om udviklingen i Københavns Kommunes restance 2022

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at den årlige redegørelse om restanceudviklingen for 2022 tages til efterretning.

Problemstilling

Den centrale opkrævning af alle Københavns Kommunes tilgodehavender, som består af borgeres og virksomheders gæld til Københavns Kommune (KK) varetages af Koncernservice (KS) i Økonomiforvaltningen. Økonomiforvaltningen (ØKF) igangsætter efter forfald rykkerforløb på gælden, og såfremt den fortsat ikke er betalt, overdrages gælden herefter til inddrivelse hos Gældsstyrelsen (GS).

Efter sædvanlig praksis forelægges Økonomiudvalget (ØU) redegørelsen om restanceudviklingen i Københavns Kommune for det forgangne år (2022).

Løsning

Ultimo 2022 udgjorde KK’s samlede restance 974,4 mio. kr. (fraregnet statsrefusion), jf. bilag 1, hvilket er et fald på 34,8 mio. kr., svarende til 3,4 pct. i forhold til 2021.  

I 2022 er metoden til opgørelse af restancen justeret, hvilket betyder, at den afdragsfrie andel af billån ikke længere indgår i KK’s restance. Ligeledes er metoden til opgørelse af faktureringsgrundlaget justeret således, at alle tilbageførte krav, medregnes i faktureringsgrundlaget for 2022. Dette giver en mere retvisende opgørelse.

Figur 1: Restanceudviklingen i mio. kr. fraregnet statsrefusion (2018-2022)

Note: I 2018 var der en ekstraordinær afskrivning foretaget af GS, hvor KK delvist blev kompenseret af staten. Anm: Løbende p/l. Anm: Statsrefusion: Staten giver fuld eller delvis refusion af kommuners udgifter til enkelte ydelser. Anm: KK’s samlede restance er fraregnet statsrefusion, da statens andel ikke påvirker kommunens økonomi.

Figur 1 ovenfor illustrerer udviklingen i KK’s samlede restance. KK’s samlede restance udgjorde 974,4 mio. kr. ultimo 2022, fordelt på 668,4 mio. kr., der er oversendt til inddrivelse hos GS, og 306,1 mio. kr., der ikke er oversendt til GS, jf. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Inden restancen oversendes til inddrivelse hos GS, bliver den forsøgt opkrævet af KK via betalingsaftaler med skyldner, påmindelser, rykning eller modregning.

Ikke oversendt KK restance i 2022 sammenlignet med 2021

KK’s restance, der ikke er oversendt til inddrivelse hos GS, er faldet med 49,9 mio. kr. fra 2021 til 2022 og udgjorde 306,1 mio. kr. ultimo 2022. Faldet skyldes hovedsageligt et fald i restancen vedrørende mellemkommunale krav, fordi mellemværender mellem KK og andre kommuner er afklaret. Det har reduceret udeståender på området. 18,3 mio. kr. af faldet i restancen skyldes den ændrede opgørelsesmetode i 2022. 

Derudover har det nye inddrivelsessystem, Public Sector Revenue Management (PSRM), gjort det muligt at oversende flere rykkergebyrer til inddrivelse hos GS, hvor disse tidligere lå passivt i KK’s debitorsystem.

Som følge af forældelse og løbende drift, er afskrivningerne i KK steget fra 35,9 mio. kr. i 2021 til 57,5 mio. kr. i 2022, hvilket også har påvirket restancen. I 2022 har der været et større fokus på at afskrive forældet gæld og på at overdrage mere restancemasse til GS. Det er sket i tråd med krav fra Intern Revision og som led i den igangværende tilkobling til PSRM.

KK’s restance hos GS i 2022 sammenlignet med 2021

KK’s samlede restancesum til inddrivelse hos GS udgjorde 668,4 mio. kr. ultimo 2022. Det er en stigning på 15,2 mio. kr. svarende til 2,3 pct. i forhold til 2021.

GS har i 2022 inddrevet gæld for 94,1 mio. kr. og foretaget afskrivninger for 24,6 mio. kr. Til sammenligning inddrev GS i 2021 gæld for 61,8 mio. kr. og foretog afskrivninger for 14,1 mio. kr.

KK’s restancesum hos GS har været stigende siden lukningen af Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), hvilket gør sig gældende for alle kommuner. Restancen forventes fortsat at være stigende indtil GS’ nye inddrivelsessystem, PSRM, er taget i brug for samtlige restancetyper. Det forventes tidligst at ske i 2025. KK er blandt de kommuner, der er længst fremme med tilkoblingen til PSRM.

De største restanceområder (fraregnet statsrefusion), der ligger til inddrivelse hos GS ultimo 2022, er Socialret (152,7 mio. kr.), Parkeringsafgifter (111,1 mio. kr.), Gebyrer (103,5 mio. kr.) og Civilretlige fordringer (83,8 mio. kr.). Oversigt over alle restancetyper fremgår af bilag 1.

 Fakturerede beløb samt indbetalinger i 2022 sammenlignet med 2021

Indbetalinger kan enten stamme fra borgeres og virksomheders almindelige betaling af opkrævninger, inddrivelse hos GS eller fra modregning i borgeres og virksomheders andre tilgodehavender hos KK eller staten. GS er den restanceinddrivende myndighed, der inddriver restancer via f.eks. lønindeholdelse eller ved at foretage udlæg, mens KK (ligesom de øvrige kommuner) står for inddrivelse af ejendomsskatter.

Figur 2. Fakturerede beløb og indbetalinger i KK i 2021 og 2022 (mia. kr.)

Figur 2 viser, at de samlede indbetalinger via opkrævning og inddrivelse er faldet fra ca. 10,1 mia. kr. i 2021 til ca. 9,8 mia. kr. i 2022. Tilsvarende er det samlede faktureringsgrundlag faldet fra ca. 10,7 mia. kr. i 2021 til ca. 10,1 mia. kr. i 2022. Den tidligere nævnte ændring i opgørelsesmetoden i 2022 medfører en teknisk nedskrivning af faktureringsgrundlaget på 435 mio. kr., hvilket ikke har nogen realøkonomisk effekt. I 2021 var der desuden en ekstraordinær stigning i fakturerede beløb og indbetalinger, som blandt andet skyldes en udskydelse af betaling af dækningsafgiften på ejendomsskatteområdet fra 2020 til 2021 på grund af corona.

Status på tilslutning til PSRM

KK deltager ligesom de øvrige kommuner i et program, der arbejder med at koble restancetyper på GS’ nye inddrivelsessystem PSRM. Arbejdet er forankret i Kommunernes Landsforening (KL) og kommunernes IT-fællesskab (KOMBIT) og har til formål at bistå kommunerne med tilkoblingen til PSRM. KK’s tilkobling til PSRM er forankret i KS, som varetager KK’s interesser og rådgiver forvaltningerne i forhold til system- og forretningstilpasninger. 

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har stået for udviklingen af PSRM og kortlægningen af de stamdata- og filterregler, der skal være opfyldt for, at restancerne kan sendes til inddrivelse i PSRM. De kommunale restancetyper er indtil videre kategoriseret i 15 forretningsområder, der hver rummer mellem 2 og 14 restancetyper.

KS har i 2022 tilkoblet to fulde forretningsområder: Bibliotek og Parkering. Derudover er restancetyper under forretningsområderne Sygedagpenge, Indefrysningslån, Forbrug og renovation samt tilhørende Gebyrer og Renter delvist tilkoblet. I 2023 forventer KS at påbegynde tilkoblingen af forretningsområdet Daginstitution.  

 Tabsrisiko

ØKF udarbejder årligt en opgørelse af tabsrisikoen for den del af KK’s restance, der er oversendt til inddrivelse hos GS. Tabsrisikoen udgør den del af KK’s oversendte restance, som der er en risiko for, at GS ikke kan inddrive.

Opgørelsen er baseret på Skatteministeriets kursværdier for de forskellige restancetyper. Kursværdien er udtryk for, hvor stor en procentdel af restancen, der forventes at kunne inddrives. Den er blandt andet baseret på den forventede betalingsevne opgjort pr. restancetype. For de forskellige restancetyper er der differentierede forventninger til, hvor stor en andel af restance, der reelt forventes inddrevet. For nogle typer er det en forholdsvis lav andel, da gælden vedrører borgere med ringe betalingsevne, f.eks. kontanthjælpsmodtagere.

Ultimo 2022 var kursværdien henholdsvis ca. 31 pct. for det gamle inddrivelsessystem Debitor Motor Inddrivelse (DMI) og ca. 43 pct. for PSRM. Den højere kursværdi for PSRM skyldes blandt andet, at PSRM har flere inddrivelsesværktøjer end DMI.

Det er GS’ forventning, at den samlede inddrivelse i GS vil stige i takt med, at flere restancetyper tilkobles PSRM og mere restance oversendes til PSRM.

Den samlede opgørelse af tabsrisikoen for KK’s restance sendt til inddrivelse i DMI og PSRM er ultimo 2022 opgjort til 455,2 mio. kr. (fraregnet statsrefusion). Til sammenligning udgjorde tabsrisikoen for KK’s restance ultimo 2021 412,7 mio. kr. Den samlede kursværdi er faldet fra ca. 37 pct. i 2021 til ca. 32 pct. i 2022.

Økonomi

Tabsrisikoen er fra 2021 til 2022 steget med 42,5 mio. kr. fra 412,7 mio. kr. til 455,2 mio. kr., der indregnes i reel kasse primo 2023.

Videre proces