Besvarelse af medlemsforslag om reducering af engangsemballage i Københavns Kommune

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at det godkendes, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med de relevante forvaltninger udarbejder et budgetnotat for at gå videre med anbefalingerne frem mod Budget24,
2. at det godkendes, at første at-punkt i medlemsforslaget om engangsemballage stillet af Socialdemokratiet på Borgerrepræsentationens møde d. 25. august 2022 jf. bilag 1, hermed er håndteret.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen (BR) har d. 25. august 2022 (bilag 1) pålagt Økonomiforvaltningen i samarbejde med relevante forvaltninger at kortlægge brugen af engangsemballage i de ca. 70.000 daglige måltider, som Københavns Kommune distribuerer, samt komme med anbefalinger til, hvordan mængden af engangsemballage i de kommunale måltider kan reduceres.

BR vedtog under behandlingen af medlemsforslaget et ændringsforslag om, at kortlægningen af brugen af engangsemballage i de kommunale måltider samt anbefalinger til reduceringer bliver behandlet i sammenhæng med en fælles plast- og emballage reduktionsstrategi i regi af hovedstadens kommuner (KKR Hovedstaden), der efter planen skulle præsenteres for BR frem mod 2023 (jf. sag til BR-mødet d. 4. februar 2021). Denne reduktionsstrategi er dog aldrig blevet udarbejdet, da der ikke blev prioriteret ressourcer til arbejdet. Dermed besvares medlemsforslaget om engangsemballage i de kommunale måltider uafhængigt af en sådan plast- og emballage reduktionsstrategi. 

Engangsemballage forstås som en samlet betegnelse for produkter, som anvendes til indpakning, opbevaring, beskyttelse og transport af varer og kun anvendes en enkelt gang i praksis. Når man taler om engangsemballage udgøres en stor andel af plast. Meget engangsemballage af plast har en kort livscyklus og skal sorteres til genanvendelse efter endt brug for at kunne indgå i en cirkulær økonomi. 

Engangsemballage skal imødekomme mange behov fx ift. hygiejne, holdbarhed, mærkning mv. Der findes alternative emballagematerialer fx biobaseret og bionedbrydelig engangsemballage. Disse går under betegnelsen ”bioplast” og markedsføres som bionedbrydelige og/eller komposterbare, men kan være problematiske at håndtere og genanvende inden for rammerne af den affaldsinfrastruktur, som eksisterer i dag. Hvis de skal bruges som fødevareemballage, skal der desuden en barriere-coating til for at give materialerne ilt-, vand-, fedt- og olieresistente egenskaber.

Brugen af engangsemballage i de kommunale måltider

I Københavns Kommune serveres dagligt ca. 70.000 måltider i ca. 1000 forskellige institutioner og kommunale tilbud. De fleste institutioner i Københavns Kommune har eget køkken og producerer selv mad, som de serverer i vaskbart service (porcelæn/melanin). De bruger derfor ikke engangsemballage i større omfang til madservering. Engangsservice bliver typisk brugt lejlighedsvis ved sygdom eller travlhed.

De institutioner, som i dag ikke har produktionskøkken, modtager varm mad fra et af kommunens to centralkøkkener: Københavns Madservice (KMS) og EAT-skolemad (EAT) enten i bulk og/eller i engangsemballage. EAT og KMS producerer samlet mellem 8000 til 10.000 måltider dagligt til institutioner og til hjemmeboende.

Løsning

Generelle data og målsætninger ift. engangsemballage

I Københavns Kommune indkøbes der store mængder af forbrugsartikler, hvilket både omfatter emballage, affaldsposer, rengøringsartikler mm. Økonomiforvaltningen har lavet en sortering af varekategorier, som har tilknytning til mad og måltider. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at sortere indkøbsdata udelukkende indkøbt til offentlige måltider. Dermed inkluderer data også forbrugsartikler købt ind til bl.a. kantiner, kulturhuse og mødeforplejning i Københavns Kommune. Det gælder varekategorier, som fx kaffebægere, tallerkener, drikkeglas, rørepinde, engangsbestik samt bokse og bægere til opbevaring af fødevarer. Derimod er kategorier som fx affaldsposer, hånddesinfektion, toiletpapir, vådservietter og shampoo blevet frasorteret, da disse varer ikke bliver brugt i forbindelse med mad og måltider. 

Tabel 1: Samlet indkøb af engangsemballage brugt til mad og måltider fra 2019-2022 på Københavns Kommunes største leverandører (ABENA, Hørkram og Plant2Plast):

En opgørelse på indkøbsdata fra 2022 viser, at Københavns Kommune har købt engangsemballage brugt til mad og måltider for ca. 10,2 mio. kr. sidste år (se tabel 1). Da der er tale om et estimat, må det eksakte indkøb af engangsemballage, som kun er blevet brugt til offentlige måltider, forventes at være mindre.  

I Københavns Kommunes Indkøbspolitik 2023-2026 er det en indsats, at Københavns Kommune vil arbejde med at fremme cirkulære indkøbskrav, og at den emballage, der indkøbes, skal kunne adskilles repareres, genanvendes eller affaldssorteres korrekt. Dette understøttes ligeledes af obligatoriske emballagekrav, der stilles i kommunens aftaler jf. BR’s beslutning den 4. februar 2021. Dette gælder bl.a. krav til plastemballage, herunder krav til brug af plasttyper, krav til høj andel af genanvendt plast om muligt, krav til transportemballage og anvendelse af emballage mv. i fødevareudbud osv. En oversigt over samtlige krav for forvaltningerne fremgår i vejledningen Det Grønne Opslagsværk.  

Anbefaling 1: Systematisk dataindsamling, udregning af baseline og målsætning for reduktion af engangsemballage på tværs af forvaltninger

Da der i dag ikke eksisterer en systematisk indsamling af data for engangsemballage, er det svært at opgøre det reelle brug og identificere potentiale for reduktion. Økonomiforvaltningen anbefaler derfor, at der i forbindelse med udbudsprocesser stilles krav til, at leverandører skal kunne levere data på emballagetype, antal og vægt samt øvrige indkøbsinformationer såsom beløb, organisatorisk enhed mm. Dette vil kræve en ændring i de eksisterende statistikkrav, som stilles til leverandører.

Center for Indkøb undersøger allerede gennem markedsdialog på EAT-emballage leverandørernes mulighed for at levere disse opgørelser og forventer at kunne stille et øget statistikkrav i den nye aftale, der starter i 2023. Det er anbefalingen, at dette gøres på alle leverandøraftaler, og at der løbende følges op på dataindsamlingen tværs af Københavns Kommune for at følge forbruget af engangsemballage.   

På baggrund af en bedre dataindsamling anbefaler Økonomiforvaltningen, at der udarbejdes en baseline for forbrug af engangsemballage i Københavns Kommune samt beregnes et reduktionspotentiale. På denne baggrund vil der kunne opstilles målsætninger på tværs af forvaltningerne, som kan fremlægges til politisk beslutning.

Indsatsen vil kræve at der afsættes midler i form af medarbejderressourcer til at indhente, opgøre og følge op på dataopgørelser. Derudover kan indsatsen kræve tilførsel af midler til samarbejde med en ekstern konsulent for at beregne reduktionspotentialet.

Brug af engangsemballage i Københavns Kommunes centralkøkkener

EAT-skolemad

EAT serverer mellem 6.000-8.000 retter om dagen i engangsemballage, der indkøbes hos aftaleleverandør Plant2Plast A/S. Forbruget af engangsemballage følger salget 1:1 med antal brugere i EAT-ordningen. Maden transporteres dagligt i mellem 1.200 og 1.500 engangsbulke til skolerne, hvor maden udportioneres i engangsbakker i skolernes EAT-boder.

EAT leverer til 57 skoler i Københavns Kommune med bred variation i antal måltider og størrelse på boder, faciliteterne på skolerne samt måltidssituationen for de spisende elever. De forskellige forhold på skolerne gør, at logistikken for måltidsservering skal skræddersys den enkelte skoles behov. 

Skal der indføres genbrugelig emballage i EAT-ordningen, kræver det kapacitet ift. servering og spisefaciliteter, vaskemuligheder og opbevaring af genbrugsemballage på den enkelte skole. Derudover er det en forudsætning, at emballagen afleveres tilbage til genbrug og ikke smides ud, fx af de elever, som forlader skolens område i spisepausen. Det stiller også krav til de lærere og bodmedarbejdere på skolerne, som skal sørge for, at emballagen afleveres tilbage til genbrug, samt de chauffører som skal have mulighed og plads i bilerne til at returnere det brugte service. 

EAT-ordningen anvender bionedbrydeligt emballage til deres engangsbakker til måltidsservering. For at denne løsning skal være fordelagtig, kræver det, at emballagen sorteres til genanvendelse sammen med madaffaldet fra skolerne og efterfølgende sendes til et behandlingsanlæg, som kan omsætte madrester og bionedbrydelig komposterbar emballage via industriel kompostering. Dette stiller også krav til lærere og bodmedarbejdere, som skal sikre at emballagen sorteres rigtig.

I EAT arbejder man i dag med flere initiativer for at reducere brugen af engangsemballage. Der er med skoleåret 2022 indført et nyt initiativ med vaskbart stålbestik til 2/3 af de elever. 1/3 af måltiderne serveres stadigvæk med engangsbestik i træ til de elever, som forlader skolens område i pauserne.  

EAT er også i gang med at undersøge mulighederne for at anvende genbrugeligt emballage i fremtiden. Det er bl.a. i forbindelse med, at der bygges et nyt EAT-køkken, som skal stå færdigt ultimo 2024 og vil betyde mere optimale og større opvaskefaciliteter for at kunne vaske genbrugelige bulke og service centralt i EAT-køkkenet. Der er søgt eksterne fondsmidler til at gennemføre pilotforsøg løbende i de næste par år. Man vil bl.a. undersøge: 

• Om engangsbulke til transport af mad kan erstattes med genbrugelige i metal, som kan vaskes.
• Om man kan tilbyde komponenter fx dressinger i separat flaske eller skål for at minimere madspild, reducere engangsemballage og samtidig opnå en bedre måltidsoplevelse for borgerne.

Anbefaling 2: Styrkelse af pilotforsøg i EAT

Økonomiforvaltningen anbefaler, at der afsættes ressourcer til at understøtte yderligere pilotforsøg i EAT-køkkenet. Pilotforsøgene vil skulle have fokus på at adressere de ovennævnte barrierer for brug af genbrugelig emballage i EAT- ordningen, herunder undersøge løsninger for de særlige behov ift. faciliteter, medarbejderressourcer og rammer omkring måltidet, som kan muliggøre en kultur- og adfærdsændring og understøtte brugen af genbrugsemballage.

Det er Økonomiforvaltningens anbefaling, at der pga. af pilotforsøgene formuleres forslag til konkrete reduktionsindsatser og -målsætninger på tværs af EAT-ordningen, som vil skulle fremlægges til politisk behandling.

Indsatsen vil kræve tilførsel af midler til projektledelse, indkøb af genbrugelige emballage, opvaske- og tørrefaciliteter på skolerne, mv.  

Københavns Madservice

Københavns Madservice (KMS) producerer ca. 2.000 portioner mad hver dag plus valgfrie bi-retter til ca. 12 plejehjem i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og til hjemmeboende borgere over 18 år (fra hhv. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen) samt til midlertidige døgnophold og døgntilbud, som ikke har egen madproduktion. Hos KMS følger brug af engangsemballage salget 1:1 med efterspørgslen på antal retter. En opgørelse ifm. det seneste udbud af emballageleverandør i 2018 viste, at KMS forbruger ca. 1 mio. styks emballage årligt.  

KMS bruger i tillæg også plast i produktionen til at emballere en stor del af den mad, der produceres. KMS har en ’cook chill produktion’, hvor en stor del af maden tilberedes i plastik for at kunne nedkøles og opbevares i et lukket system. På den måde forurenes maden ikke og kan holde sig i længere tid. Der anvendes plast til opbevaring og forsegling af maden. Hele produktionsmetoden er således koblet til brugen af plast og lader sig ikke umiddelbart erstatte. Der eksisterer ikke i dag en konkret opgørelse over hvor meget emballage, som bliver brugt i produktionsleddet.  

KMS’ primære målgruppe er hjemmeboende borgere (ca. 1200 kunder), som har særlige behov ift. emballage. Der skal tages højde for ergonomi, sensoriske stimuli, tilgængelighed og sikker håndtering. Ifølge KMS er det vanskeligt at bruge genbrugeligt emballage primært af hensyn til fødevaresikkerheden. De nuværende hygiejnekrav kan betyde, at chaufførerne, som udleverer maden, ikke kan tage den brugte emballage med tilbage i samme bil, hvor det transporteres sammen med de nye måltider. Ligeledes er der ift. levering til hjemmeboende borgere et arbejdsmiljøhensyn til chaufførerne, dvs. at vægten af emballagen ikke må være for stor.

Som led i at reducere mængden af engangsemballage leverer KMS i dag survarer til hjemmeboende borgere i glas i stedet for at udportionere i plastemballage. Borgerne kan bestille tre forskellige survarer 1 gang pr. måned. 

Anbefaling 3: Pilotforsøg med leverandør og evt. andre kommuner

Det er nødvendigt at udvikle og samle erfaringer med løsninger med genbrugelig og vaskbar emballage, da de nuværende erfaringer er begrænsede.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at Københavns Kommune indgår i et samarbejde med en eller flere leverandører i et pilotprojekt om genbrugelig emballage til ældre og sårbare borgere, der får udleveret mad fra Københavns Kommune. Samarbejdet kan med fordel involvere andre kommuner fx i Gate21-regi, da andre kommuner står overfor samme udfordringer. Formålet vil være at udvikle løsninger, som er skalerbare og tager hensyn til borgernes og produktionens behov, som måltidsoplevelse, ernæring, holdbarhed og nem håndterbarhed.

Pba. af pilotforsøgene er det Økonomiforvaltningens anbefaling, at der udarbejdes forslag til reduktionsindsatser- og målsætninger ift. engangsemballage til udbringning af mad til ældre og sårbare, herunder i KMS. Indsatserne og målsætninger vil skulle politisk behandles.

Denne indsats vil kræve midler til bl.a. køb af materialer, medarbejderressourcer og projektledelse.   

Økonomi

Såfremt Borgerrepræsentationen vælger at gå videre med anbefalingerne, skal der udarbejdes et budgetnotat med de økonomiske udgifter.

Videre proces

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender sagen, vil Økonomiforvaltningen i samarbejde med de relevante forvaltninger udarbejde et budgetnotat med overstående anbefalinger til indsatser ifm. Budget 24.