Redegørelse og indstilling om kompetenceforholdene i Københavns Kommune vedrørende det kommunale beredskab, og herunder om varetagelsen af den daglige administration af de kommunale beredskabsopgaver i kommunens forvaltning (ØU ogTMU)

Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 14. marts 2006
J.nr. ØU 76/2006
1. Redegørelse og indstilling om kompetenceforholdene i Københavns Kommune vedrørende det kommunale beredskab, og herunder om varetagelsen af den daglige administration af de kommunale beredskabsopgaver i kommunens forvaltning (ØU ogTMU)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
og Økonomiforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og
Økonomiudvalget at anbefale Borgerrepræsentationen,
at redegørelsen om kompetenceforholdene vedrørende det kommunale beredskab
i Københavns Kommune, herunder om Beredskabskommissionens umiddelbare
varetagelse af redningsberedskabet, udvalgenes umiddelbare varetagelse af de
civile beredskabsopgaver samt om afgrænsningen af kommunens
redningsberedskabsopgaver i forhold til øvrige opgaver, som varetages af
Københavns Brandvæsen, tages til efterretning,
at Beredskabskommissionen
fremover foretager indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om
den samlede beredskabsplan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab,
forbereder Borgerrepræsentationens beslutninger om redningsberedskabet som led
i varetagelsen af den umiddelbare forvaltning heraf, samt varetager den umiddelbare
forvaltning af Borgerrepræsentationens opgaver i henhold til §§ 34 – 37 i beredskabsloven,
at Københavns
Brandvæsen med tilhørende opgaver, herunder den daglige administration af Beredskabskommissionens
opgaver samt øvrige opgaver, som beskrevet nedenfor, flyttes fra Teknik- og
Miljøudvalget til Økonomiudvalget efter de ligeledes nedenfor beskrevne
principper,
at den daglige
administration af Beredskabskommissionens opgaver varetages af Københavns
Brandvæsen i Økonomiforvaltningen,
at bestemmelserne i § 19, stk. 2, i Styrelsesvedtægten
for Københavns Kommune om, at Teknik- og Miljøudvalget varetager den umiddelbare
forvaltning af kommunens opgaver vedrørende "brandvæsen" og "beredskab" som
følge heraf udgår, og
at det i § 12, stk. 6, i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune
indføjes, at Økonomiudvalget varetager "opgaver vedr. Københavns Brandvæsen,
bortset fra kommunens redningsberedskabsopgaver samt opgaver i henhold til §§
34 – 37 i beredskabsloven",
at sidstnævnte to at –
punkter oversendes til 2. behandling i Borgerrepræsentationen, jf. den
kommunale styrelseslov § 2, stk. 2, med henblik på ikrafttræden den 1. maj
2006, samt
at kompetenceforholdene
vedrørende det kommunale beredskab og den daglige administration af beredskabsopgaverne,
præciseres i bemærkningerne til § 12, stk. 6, om Økonomiudvalgets opgaver,
herunder opgaven vedrørende Københavns Brandvæsen,
at der under Økonomiudvalget
oprettes en ny bevilling, Københavns Brandvæsen, hvortil der overføres samtlige
bevillinger forbundet med brandvæsenet mv. med virkning pr. 1. januar 2006, jf.
bilag 1. Der gennemføres en gennemgang af Københavns Brandvæsens samlede
økonomi i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslag 2007,
at de bevillingsmæssige
ændringer som følge af overførslen af brandvæsenet mv. indarbejdes i
Økonomiudvalgets og Teknik-og Miljøudvalgets budgetrammer for 2007 og frem, jf.
bilag 2. Beredskabskommissionen vil i 2006 af tekniske grunde blive placeret
under Økonomiudvalget, men bliver fra 2007 udskilt som en selvstændig bevilling
i forbindelse med budgetforslag 2007, og
at et forventet
mindreforbrug i Københavns Brandvæsen i 2005 overføres fra Teknik- og
Miljøudvalget til Økonomiudvalget.
Teknik- og
Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2006
Anbefalet,
idet det forudsættes, at Økonomiudvalget finansierer de 500.000 kr., der i sagen
var forudsat finansieret af
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. marts 2006
"at Økonomiudvalget anbefaler forvaltningens indstilling, idet det præciseres, at der ved overflytningen af Københavns Brandvæsen fra Teknik- og Miljøudvalget overføres midler til to ekstra medarbejdere til at løse opgaverne på beredskabsområdet, og at det bl.a. sker ved, at der fra 2007 overføres 500.000 kr. fra Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget. Det præciseres herudover, at Københavns Brandvæsens mindreforbrug i 2005 anvendes til beredskab i overensstemmelse med Teknik- og Miljøudvalgets beslutning af 8. marts 2006."
Ændringsforslaget blev anbefalet uden afstemning.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Efter Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune varetager Teknik- og Miljøudvalget (tidligere Bygge- og Teknikudvalget) den umiddelbare forvaltning af opgaver vedrørende kommunens "brandvæsen" og "beredskab". Bygge- og Teknikudvalget har som følge heraf hidtil efter indstilling fra Beredskabskommissionen afgivet indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om kommunens samlede beredskabsplan. Sekretariatsbetjeningen af Beredskabskommissionen samt den daglige administration af Beredskabskommissionens opgaver er blevet varetaget af Københavns Brandvæsen i Teknik- og Miljøforvaltningen.
Efter en gennemgang af beredskabsloven (LBK nr. 137 af 1. marts 2004) og tilhørende bemærkninger, er det konstateret, at Beredskabskommissionen er at sidestille med et stående udvalg, og at Beredskabskommissionens opgaver i henhold til beredskabsloven derfor ikke kan placeres som en opgave under et af de stående udvalg, herunder Teknik- og Miljøudvalget. Der har derfor vist sig et behov for en afklaring og præcisering i kommunens styrelsesvedtægt af kompetenceforholdene i Københavns Kommune vedrørende det kommunale beredskab, herunder af afgrænsningen af kommunens beredskabsopgaver i henhold til beredskabsloven i forhold til de opgaver, som Københavns Brandvæsen i øvrigt varetager som en del at Teknik- og Miljøudvalgets tilgrænsende opgaver. I den forbindelse har der endvidere været behov for en vurdering af den mest hensigtsmæssige placering af den daglige administration af redningsberedskabsopgaven i den kommunale forvaltning.
Overborgmesteren er født formand for Beredskabskommissionen. Forsvarsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at et andet medlem af Borgerrepræsentationen udpeges til formand. Ved nedsættelsen af Beredskabskommissionen den 5. december 2005 besluttede Borgerrepræsentationen blandt andet under hensyn til det ændrede trusselsbillede at styrke kommissionens sammensætning med overborgmesteren som formand og borgmestrene for 5 af forvaltningerne som medlemmer, foruden politidirektøren, der tillige er født medlem.
Økonomiudvalget
blev på mødet den 10. januar 2006 orienteret om ovenstående og tilsluttede sig
overborgmesterens forslag om, at overborgmesteren forelægger en indstilling for
Borgerrepræsentationen med henblik på præcisering af kompetenceforholdene
vedrørende det kommunale beredskab, og herunder varetagelsen af den daglige
administration af beredskabsopgaven i den kommunale forvaltning.
I
det følgende har Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen i overensstemmelse
hermed nærmere redegjort for kompetenceforholdene vedrørende det kommunale
beredskab i Københavns Kommune, herunder om Beredskabskommissionens umiddelbare
varetagelse af redningsberedskabet, udvalgenes umiddelbare varetagelse af de
civile beredskabsopgaver samt om afgrænsningen af redningsberedskabsopgaven i
forhold til kommunens tilgrænsende opgaver, som i dag varetages af Københavns
Brandvæsen for Teknik- og Miljøudvalget.
Teknik- og Miljøforvaltningen
og Økonomiforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og
Økonomiudvalget at anbefale Borgerrepræsentationen,
at redegørelsen om
kompetenceforholdene vedrørende det kommunale beredskab i Københavns Kommune
tages til efterretning,
at Beredskabskommissionen
fremover foretager indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om
den samlede beredskabsplan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab,
forbereder Borgerrepræsentationens beslutninger om redningsberedskabet som led
i varetagelsen af den umiddelbare forvaltning heraf, samt varetager den umiddelbare
forvaltning af Borgerrepræsentationens opgaver i henhold til §§ 34 – 37 i beredskabsloven,
at Københavns
Brandvæsen med tilhørende opgaver, herunder den daglige administration af Beredskabskommissionens
opgaver samt øvrige opgaver, som beskrevet nedenfor, flyttes fra Teknik- og
Miljøudvalget til Økonomiudvalget efter de ligeledes nedenfor beskrevne
principper med henblik på den mest entydige organisering af administrationen af
disse opgaver, herunder i forhold til Beredskabskommissionen med dens nuværende
sammensætning og overborgmesteren som formand for kommissionen,
at den daglige
administration af Beredskabskommissionens opgaver varetages af Københavns
Brandvæsen i Økonomiforvaltningen,
at bestemmelserne i § 19, stk. 2, i Styrelsesvedtægten
for Københavns Kommune om, at Teknik- og Miljøudvalget varetager den umiddelbare
forvaltning af kommunens opgaver vedrørende "brandvæsen" og "beredskab" som
følge heraf udgår, og
at det i § 12, stk. 6, i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune
indføjes, at Økonomiudvalget varetager "opgaver vedr. Københavns Brandvæsen,
bortset fra kommunens redningsberedskabsopgaver samt opgaver i henhold til §§
34 – 37 i beredskabsloven",
at sidstnævnte to at –
punkter oversendes til 2. behandling i Borgerrepræsentationen, jf. den
kommunale styrelseslov § 2, stk. 2, med henblik på ikrafttræden den 1. maj
2006, samt
at kompetenceforholdene
vedrørende det kommunale beredskab og den daglige administration af beredskabsopgaverne,
præciseres i bemærkningerne til § 12, stk. 6, om Økonomiudvalgets opgaver,
herunder opgaven vedrørende Københavns Brandvæsen,
at der under Økonomiudvalget
oprettes en ny bevilling, Københavns Brandvæsen, hvortil der overføres samtlige
bevillinger forbundet med brandvæsenet mv. med virkning pr. 1. januar 2006, jf.
bilag 1. Der gennemføres en gennemgang af Københavns Brandvæsens samlede
økonomi i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslag 2007.
at de bevillingsmæssige
ændringer som følge af overførslen af brandvæsenet mv. indarbejdes i
Økonomiudvalgets og Teknik-og Miljøudvalgets budgetrammer for 2007 og frem, jf.
bilag 2. Beredskabskommissionen vil i 2006 af tekniske grunde blive placeret
under Økonomiudvalget, men bliver fra 2007 udskilt som en selvstændig bevilling
i forbindelse med budgetforslag 2007.
at et forventet
mindreforbrug i Københavns Brandvæsen i 2005 overføres fra Teknik- og
Miljøudvalget til Økonomiudvalget