Kombineret udlejning - indsats mod ghettoisering (Socialudvalget)
Kombineret udlejning - indsats mod ghettoisering (Socialudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 14. marts 2006
J.nr. ØU 75/2006
4. Kombineret udlejning - indsats mod ghettoisering (Socialudvalget)
INDSTILLING
Socialforvaltningen indstiller,
at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der udarbejdes konkrete modeller for kombineret udlejning i sammenhæng med fleksibel udlejning i de af Socialministeren udpegede fire boligområder i København,
at Socialforvaltningen går i dialog med de almene boligorganisationer om at øge kommunens anvisningsrettigheder i boligafdelingerne med en forholdsvis lavere andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet,
at
udredningsarbejdet munder ud i et forslag til udlejningsstrategi for hvert
enkelt område, der skal behandles i Borgerrepræsentationen i løbet af foråret
2006 med ikrafttrædelse medio 2006,
at
arbejdet foregår i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen
og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 18. januar 2006
Kontorchef
Rikke Lauritzen og Borgmester Mikkel Warming (begge Ø) samt
"To nye at-punkter tilføjes:
at Borgerrepræsentationen henvender sig til regeringen for at anmode om lovgivning, der giver mulighed for regional boligsocial anvisning
at Borgerrepræsentationen henvender sig til regeringen for at anmode om lovgivning, der giver mulighed for at kommunen får adgang til lejligheder i den private udlejningsmasse til såvel bolig-social anvisning, som erstatningsboliger ift. gennemførelse af kombineret udlejning i København."
Wallait Khan (Løsgænger) stillede ændringsforslag om at udsætte sagen. Ændringsforslaget faldt med følgende stemmeafgivelse:
MEDLEM |
FOR |
IMOD |
UNDLOD |
FRAVÆRENDE |
Mikkel Warming, Ø |
|
X |
|
|
Rikke Lauritzen, Ø |
|
X |
|
|
|
|
|
|
X |
|
|
X |
|
|
Lars
Rasmussen, A |
|
X |
|
|
Morten Westergaard,
A |
|
X |
|
|
Margrethe
Wivel, B |
X |
|
|
|
Leslie
Arentoft, V |
X |
|
|
|
Peter Schlüter,
C |
X |
|
|
|
Wallait Khan, Løsgænger |
X |
|
|
|
|
X |
|
|
|
RESULTAT |
5 |
5 |
0 |
1 |
Wallait Khan (Løsgænger) stillede følgende ændringsforslag:
"Udvalget retter henvendelse til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget med henblik på en offentlig diskussion i Københavns Kommune for hvordan indsatsen mod ghettoisering på bl.a. boligområdet skal foregå".
Et enigt udvalg tiltrådte ændringsforslaget.
Udvalget ønskede delt afstemning om ændringsforslaget fra
Rikke Lauritzen og Borgmester Mikkel Warming (begge Ø) samt
MEDLEM |
FOR |
IMOD |
UNDLOD |
FRAVÆRENDE |
Mikkel Warming, Ø |
X |
|
|
|
Rikke Lauritzen, Ø |
X |
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
|
|
Lars
Rasmussen, A |
X |
|
|
|
Morten
Westergaard, A |
X |
|
|
|
M
argrethe
Wivel, B |
X |
|
|
|
Leslie
Arentoft, V |
|
X |
|
|
Peter Schlüter,
C |
|
X |
|
|
Wallait Khan, Løsgænger |
|
X |
|
|
|
X |
|
|
|
RESULTAT |
7 |
3 |
0 |
1 |
Anden del af ændringsforslaget fra ændringsforslaget fra
Rikke Lauritzen og Borgmester Mikkel Warming (begge Ø) samt
MEDLEM |
FOR |
IMOD |
UNDLOD |
FRAVÆRENDE |
Mikkel Warming, Ø |
X |
|
|
|
Rikke Lauritzen, Ø |
X |
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
|
|
Lars
Rasmussen, A |
X |
|
|
|
Morten
Westergaard, A |
X |
|
|
|
Margrethe
Wivel, B |
|
|
X |
|
Leslie
Arentoft, V |
|
X |
|
|
Peter Schlüter,
C |
|
X |
|
|
Wallait Khan, Løsgænger |
|
X |
|
|
|
X |
|
|
|
RESULTAT |
7 |
3 |
0 |
1 |
Forvaltningens indstilling blev herefter tiltrådt af enigt udvalg.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til indstillingen".
RESUME
Som led i opfølgningen på Regeringens
strategi mod ghettoisering vedtog Folketinget i foråret 2005 en række ændringer
af almenboligloven og lov om kommunal anvisning.
Det nye lovgrundlag giver visse kommuner, herunder Københavns Kommune,
mulighed for at indføre nye udlejningsmodeller med det formål at modvirke en
uhensigtsmæssig beboersammensætning.
Der er tale om tre forskellige udlejningsmodeller, nemlig kombineret
udlejning, fleksibel udlejning og 100 % kommunal anvisning. Modellerne kan
enten anvendes hver for sig eller i sammenhæng.
Kombineret udlejning indebærer, at boligsøgende kan afvises fra
ventelisten i de af socialministeriet udpegede boligområder alene med den
begrundelse, at de er kontanthjælpsmodtagere eller nyankomne udlændinge under
introduktionsprogrammet (udlændinge på starthjælp eller introduktionsydelse).
Kommunen er forpligtet til at anvise en anden passende erstatningsbolig til den
afviste boligsøgende, hvis denne er registeret som boligsøgende i
boligorganisationen senest på datoen for kommunalbestyrelsens beslutning om, at
kontanthjælpsmodtagere eller personer på starthjælp eller introduktionsydelse
skal afvises.
Formålet er at sikre, at de udvalgte boligområder ikke bliver
yderligere belastet af en uhensigtsmæssig beboersammensætning.
I København er følgende fire boligområder omfattet af de nye regler:
·
Aldersrogade
I og II (Lejerbo) samt Vognvænget (VIBO)
·
Mjølnerparken
(Lejerbo)
·
Akacieparken
(Lejerbo)
·
Tingbjerg/Utterslevhuse
(FSB og Samvirkende Boligselskaber).
Fleksibel udlejning går ud på, at der gives
særlige grupper fortrinsret til en bolig foran personer på boligselskabernes
venteliste. De særlige grupper kan bl.a. omfatte pendlere fra andre kommuner,
der har arbejde i kommunen, studerende og skilsmisseramte personer. Igen er
formålet at modvirke en uhensigtsmæssig beboersammensætning.
Kombineret udlejnin
g kan kombineres med
aftaler om fleksibel udlejning af indtil 90 % af de ledige boliger.
Som alternativ til kombineret udlejning og
fleksibel udlejning kan kommunen beslutte at iværksætte 100 % kommunal
anvisning i de udpegede områder. Dette er med fordel anvendt i andre kommuner
og giver mulighed for, at der generelt anvises mere ressourcestærke beboere til
de udvalgte områder.
Københavns Kommune mangler i modsætning til
mange omegnskommuner boliger i almindelighed, og almene boliger i særdeleshed.
Derfor vil en løsning med 100 % kommunal anvisning alt andet lige hænge sammen
med mulighederne for at anvise boliger efter boligsociale kriterier.
Afgørende for alle tre modeller er, at
kommunen sideløbende med iværksættelse af alternative udlejningsmodeller skal
opfylde sine boligsociale forpligtelser.
Ydermere er det vigtigt at præcisere, at en beslutning om at iværksætte
kombineret udlejning betyder, at kommunen forpligtes til at anvise
erstatningsboliger til de personer, der afvises fra boligselskabernes
venteliste, hvis disse er registeret som boligsøgende i boligorganisationen
senest på datoen for kommunalbestyrelsens beslutning om, at
kontanthjælpsmodtagere eller personer på starthjælp eller introduktionsydelse
skal afvises.
Disse to forhold betyder tilsammen, at
kommunens behov for at disponere over boliger til anvisning stiger.
På grund af den generelle beboersammensætning
i de almene boligafdelinger i København, vil det være meget vanskeligt at løse
problemerne med en uhensigtsmæssig beboersammensætning alene ved at omfordele ressourcesvage
beboere i de almene boliger inden for kommunens egne grænser. Andelen af
kontanthjælpsmodtagere i aldersgruppen 18 – 66 år i den almene boligsektor i
København ligger således på ca. 28 %.
Københavns Kommune har tidligere peget på, at der bør ske en regional
boliganvisning med det formål at sprede de afviste kontanthjælpsmodtagere mest
muligt. En sådan mulighed er imidlertid ikke indeholdt i det nu vedtagne
regelsæt.
Herudover bør der tilvejebringes bedre muligheder for at anvise boliger
i private udlejningsejendomme. Loven åbner i dag op for, at der kan indgås
frivillige aftaler med private udlejere om at give kommunen mulighed for
anvisning af lejligheder. På baggrund af en række forhandlinger med private
udlejere er det indtil nu ikke lykkedes at indgå sådanne frivillige aftaler.
Iværksættelse af én eller flere
af udlejningsmodellerne vil endvidere indebære administrative merudgifter samt
forøgede forpligtelser for kommunen i relation til betaling af tomgangsleje.
Selv om anvendelsen af de nye
udlejningsregler kun vurderes at have en begrænset effekt på kort sigt bør de
afprøves i praksis.
Det indstilles derfor, at der udarbejdes
konkrete modeller for kombineret udlejning i sammenhæng med fleksibel udlejning
i de af Socialministeren udpegede boligområder i København.
Det indstilles endvidere, at
Socialforvaltningen går i dialog med boligorganisationerne om at øge kommunens
anvisningsrettigheder i boligafdelingerne med en forholdsvis lavere andel af
beboere udenfor arbejdsmarkedet og at udredningsarbejdet munder ud i et forslag
til udlejningsstrategi for hvert enkelt område, der skal behandles i
Borgerrepræsentationen i løbet af foråret 2006 med henblik på ikrafttræden medio
2006.
Det indstilles samtidig, at arbejdet foregår i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen
SAGSBESKRIVELSE
Som led i opfølgningen på Regeringens
strategi mod ghettoisering vedtog Folketinget i foråret 2005 en række ændringer
af almenboligloven og lov om kommunal anvisning.
Det nye lovgrundlag giver visse kommuner, herunder Københavns Kommune,
mulighed for at indføre nye udlejningsmodeller med det formål at modvirke en
uhensigtsmæssig beboersammensætning.
Der er tale om tre forskellige udlejningsmodeller, nemlig kombineret
udlejning, fleksibel udlejning og 100 % kommunal anvisning. Modellerne kan
enten anvendes hver for sig eller i sammenhæng.
Kombineret udlejning
indebærer, at boligsøgende kan afvises fra ventelisten i de af socialministeriet
udpegede boligområder alene med den begrundelse, at de er
kontanthjælpsmodtagere eller nyankomne udlændinge under introduktionsprogrammet
(udlændinge på starthjælp eller introduktionsydelse). Kommunen er forpligtet
til at anvise en passende erstatningsbolig til den afviste boligsøgende, hvis
denne er registeret som boligsøgende i boligorganisationen senest på datoen for
kommunalbestyrelsens beslutning om, at kontanthjælpsmodtagere eller personer på
starthjælp eller introduktionsydelse skal afvises.
.
Fleksibel udlejning går ud på, at der gives særlige grupper
fortrinsret til en bolig foran personer på boligselskabernes venteliste. De
særlige grupper kan bl.a. omfatte pendlere fra andre kommuner, der har arbejde
i kommunen, studerende og skilsmisseramte personer. Igen er formålet at
modvirke en uhensigtsmæssig beboersammensætning.
100 % kommunal anvisning indebærer, at kommunen overtager den samlede
anvisning til udvalgte boligområder. Dette er med fordel anvendt i andre
kommuner og giver mulighed for, at der generelt anvises mere ressourcestærke
beboere til de udvalgte områder.
Uanset hvilken model der vælges er det
vigtigt at fastholde, at kommunen fortsat er forpligtet til at anvise boliger
efter de boligsociale kriterier.
Hvis der indføres en model med kombineret udlejning får kommunen
ydermere en forpligtelse til at anvise erstatningsboliger til de afvise
boligsøgende, hvis disse er registeret som boligsøgende i boligorganisationen
senest på datoen for kommunalbestyrelsens beslutning om, at kontanthjælpsmodtagere
eller personer på starthjælp eller introduktionsydelse skal afvises.
Disse to forhold indebærer, at kommunens
behov for at disponere over boliger til anvisning stiger.
I det følgende skal der redegøres nærmere for
de enkelte anvisningsmodeller.
Kombineret
udlejning
Kombineret udlejning kan anvendes i områder med en høj andel af
personer udenfor arbejdsmarkedet, som opfylder nedenstående kriterier. Det er
socialministerens kompetence at udvælge de relevante områder på baggrund af de
i loven fastsatte kriterier. I København er følgende fire områder udpeget.
·
Aldersrogade
I og II (Lejerbo) samt Vognvænget (VIBO)
I
alt 838 boliger/2.622 beboere
·
Mjølnerparken
(Lejerbo) - 559 boliger/2.193 beboere
·
Akacieparken
(Lejerbo) - 392 boliger/1.324 beboere
·
Tingbjerg/Utterslevhuse
(FSB og Samvirkende Boligselskaber) I
alt 2.453 boliger/6.255 beboere
Beregningerne der ligger til grund for socialministeriets udvælgelse
vedlægges som bilag 1.
Reglerne om kombineret udlejning er et
redskab for kommunen til at styrke beboersammensætningen i de udpegede boligområder.
Det er derfor Borgerrepræsentationen, der entydigt beslutter, i hvilket omfang
reglerne skal tages i anvendelse i de udpegede områder med de retsvirkninger,
der følger heraf.
Kombineret udlejning betyder, at Borgerrepræsentationen kan beslutte, at boligorganisationerne ved
udlejning af ledige boliger i enkelte eller alle afdelinger, som er beliggende
indenfor de udpegede områder, skal afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke
allerede har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes evt. ægtefælle (registreret partner og samlevere gennem
mindst to år sidestilles hermed) i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget
kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Det er herved forudsat, at
boligen kan udlejes til andre boligsøgende på ventelisten.
Ordningen er forudsat udformet som en
kommunal godkendelsesordning, hvilket vil sige, at kommunen inden udlejning
påser, at den boligsøgende, som boligen påtænkes udlejet til, ikke er kontanthjælpsmodtager
m.v., og meddeler oplysning herom til boligorganisationen.
Loven forudsætter, at kommunen om nødvendigt
kan indhente oplysninger fra den boligsøgendes fraflytningskommune.
En beslutning om kombineret udlejning har
nogle afledte konsekvenser, som kommunen bør forholde sig principielt til inden
beslutningen træffes.
De vigtigste problemstillinger skal kort
gennemgås.
Boligsocial
anvisning, anvisning af erstatningsbolig og kommunens anvisningsrettigheder
Kombineret udlejning vil alt andet lige få størst effekt, hvis de udvalgte
boligafdelinger samtidig friholdes for boligsocial anvisning.
Herudover følger det af reglerne om kombineret udlejning, at kommunen forpligtes
til at anvise en afvist boligsøgende en anden passende bolig, hvis denne er
registeret som boligsøgende i boligorganisationen senest på datoen for
kommunalbestyrelsens beslutning om, at kontanthjælpsmodtagere eller personer på
starthjælp eller introduktionsydelse skal afvises. Dette skal så vidt muligt ske
inden 6 måneder og ellers hurtigst muligt herefter.
Behovet for erstatningsboliger afhænger af den valgte udlejningsmodel,
men vil alt andet lige øge kommunens behov for at råde over boliger til
anvisning. Foreløbige beregninger anslår behovet for erstatningsboliger baseret
på de fire udpegede områder til mellem 150 og 300 boliger.
Loven åbner mulighed for, at socialministeren kan forhøje kommunens
anvisningsrettigheder, hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunen og
boligorganisationerne.
Da Københavns Kommunes nuværende anvisningsret til 33 % af de almene
boliger er baseret på en frivillig aftale med de almene boligorganisationer bør
det afklares, om boligselskaberne er indstillet på solidarisk at kompensere
kommunen i forbindelse med valget af en konkret udlejningsstrategi.
Fare for nye "ghettodannelser".
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er det vigtigt at sikre sig, at
en kombineret anvisning ikke fører til nye områder med en uhensigtsmæssig
beboersammensætning.
I Københavns Kommune er andelen af beboere
uden for arbejdsmarkedet generelt høj i de almene boliger.
Der er derfor fare for, at kombineret anvisning fører til omfordeling af kontanthjælpsmodtagere fra de
udpegede afdelinger med en høj koncentration af personer uden for
arbejdsmarkedet til de andre afdelinger med en lavere men stadig høj
koncentration af personer uden for arbejdsmarkedet.
Problemstillingen illustreres af bilag 2, som viser andelen af beboere
i alders
gruppen 16 – 66 år, som pr. 1. januar 2003 var udenfor arbejdsstyrken,
i de 153 almene boligafdelinger, der har mere end 100 familieboliger. Tilsammen
rummer de 153 boligafdelinger ca. 32.000 familieboliger eller ca. 64 % af
kommunens 50.000 almene familieboliger. Som det fremgår, er der kun 17
afdelinger, hvor andelen af beboere i den nævnte aldersgruppe lå under 30 % og
den laveste andel ligger på 24 %. De 17 afdelinger repræsenterer ca. 3.700
boliger og 8 boligorganisationer."
Der er derfor behov for en nærmere analyse af de muligheder, der
konkret er for at omfordele afviste kontanthjælpsmodtagere til disse områder.
Øget behov for dokumentation
De nye regler forudsætter i langt højere udstrækning end i dag, at det
er muligt at tilvejebringe valide data om målgrupper, personprofiler og
udviklingstendenser i boligområderne.
Socialforvaltningen er derfor i samarbejde med boligorganisationerne i færd med
at udarbejde kravsspecifikationer til et IT-understøttet boliganvisningssystem.
Endvidere besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på mødet den
12. oktober 2005, at der i 2006 anvendes
450.000 kr. på opgradering af et IT-system i boliganvisningen (FA
492/05).
KAB - Bygge- og Boligadministration har i samarbejde med Rådgivende
Sociologer og med støtte fra Fonden Realdania og Landsbyggefonden iværksat et
projekt med udvikling af et redskab til at kortlægge den sociale kapital i et
boligområde. Det færdige redskab vil blive stillet gratis til rådighed for de,
som måtte ønske at benytte det.
Administrative merudgifter
Hel eller delvis iværksættelse af reglerne om kombineret udlejning vil
betyde administrative merudgifter i relation til både godkendelse af
boligsøgende fra boligorganisationernes venteliste samt oprettelse og
administration af en særlig venteliste for afviste boligsøgende.
Fleksibel udlejning
Den kombinerede udlejning skal ses i sammenhæng med fleksibel
udlejning. Efter denne bestemmelse kan kommunen og de almene
boligorganisationer indgå aftaler om, at der skal gives fortrinsret til boliger
til særlige grupper, f.eks. pendlere fra andre kommuner, der har arbejde i
København, studerende, skilsmisseramte personer e.a.
Iværksættelse af kombineret udlejning vil alt andet lige få størst effekt,
hvis det sker i sammenhæng med fleksibel udlejning. På den måde kan ledige
boliger i højere udstrækning gives til mere ressourcestærke personer.
Aftaler om fleksibel udlejning kan maksimalt omfatte 90 % af de ledige
boliger i en afdeling, idet mindst 10 % af udlejningen skal ske via de
sædvanlige ventelisteregler. Fortrinsretten efter de fleksible kriterier
suspenderer ventelisterne uden, at det udløser krav om erstatningsboliger.
De afdelinger, der er beliggende i de udpegede områder, er allerede i
dag i varierende omfang omfattet af fleksibel udlejning, jf. bilag 3.
Tiltaget har indtil videre haft en begrænset effekt og har primært virket dæmpende på den fortsatte udvikling.
Det er derfor Plan & Arkitekturs opfattelse, at aftalerne om fleksibel
udlejning bør revurderes som led i overvejelserne om at indføre en model for
kombineret udlejning. I den forbindelse bør det i samarbejde med boligorganisationerne
overvejes, om der er behov for en særlig markedsføringsindsats, der kan
understøtte den fleksible udlejning i afdelingerne i bestræbelserne på at
tiltrække mere ressourcestærke grupper til boligområderne.
100
% kommunal anvisning
Kommunen har også efter de hidtil gældende
regler haft mulighed for at indgå aftale med boligorganisationerne om
anvisningsret indtil 100 % af boligerne i en given afdeling. En ændring af almenboligloven betyder, at kommunen nu - i
forhold til afdelingerne i de udpegede områder - kan beslutte at overtage
anvisningsretten helt eller delvist uanset,
om der kan opnås aftale med boligorganisationen herom.
Kommunen har allerede i dag indgået aftaler
med boligselskaberne om 100 % anvisning
i forbindelse med etableri
ng af særboliger til udsatte grupper. Erfaringerne
med disse aftaler er gode.
Det nye i lovforslaget er, at kommunen får mulighed for at anvise mere ressourcestærke boligsøgende med et
mindre akut boligbehov til områder med en belastet beboersammensætning.
Dette vil i givet fald kræve en lempelse af de meget stramme kriterier
for den boligsociale anvisning, som Borgerrepræsentationen har vedtaget.
Borgerrepræsentationen traf med virkning fra 1. januar 1998 en række
beslutninger om den fremtidige boliganvisning i Københavns Kommune. Dette
indebar blandt andet, at kommunal anvisning af bolig skal ske efter sociale
kriterier. Det blev præciseret, at kerneopgaven er løsning af påtrængende
boligsociale behov.
Den primære målgruppe er familier og enlige, der ud over at mangle en
egnet bolig, også har risiko for at få andre alvorlige problemer, og hvor
løsningen af det boligsociale behov afhjælper disse problemer helt eller
delvist.
En beslutning om 100 % anvisningsret til boligerne i de udpegede
områder eller dele heraf bør derfor kædes sammen med en revurdering af
kriterierne for boligsocial anvisning og oprettelse af en alternativ
venteliste.
I det omfang kommunen vælger at overtage anvisningen må forventes
merudgifter. For det første vil kommunens forpligtelser overfor
boligselskaberne stige, da det følger af almenboligloven, at kommunen skal
betale lejen fra det tidspunkt, hvor en ledig bolig er til rådighed for
kommunen. Ydermere må kommunens udgifter forventes at stige som følge af flere
fraflytninger og dermed udgifter til istandsættelse.
Herudover vil indførelse af en ordning med 100 % kommunal anvisning
medføre administrative merudgifter. Dette vil blandt andet omfatte udarbejdelse
af nye anvisningskriterier, oprettelse af sager, oprettelse og ajourføring af
en ny venteliste, samt administration i forbindelse med udbetaling af
erstatning for tomgangsleje og istandsættelse ved fraflytning.
De samlede konsekvenser af en 100 % kommunal anvisning i udvalgte
boligområder bør afdækkes nærmere inden beslutning herom træffes.
Forvaltningens vurdering
Den samlede andel af kontanthjælpsmodtagere i aldersgruppen 18 – 66 år
i de almene boligafdelinger udgør knap 28 % mod godt 12 % i byen som helhed.
Dermed kan andelen af kontanthjælpsmodtagere i de almene boligområder i
København i sig selv kan være til hinder for, at der kan ske en spredning af
personer på kontanthjælp alene ved at omfordele beboere i de almene boliger inden
for kommunens egne grænser
Såfremt lovens intentioner skal opfyldes skal der åbnes op for nye
anvisningsmuligheder.
Københavns Kommune har tidligere peget på, at der bør ske en regional
boliganvisning med det formål at sprede de afviste kontanthjælpsmodtagere mest
muligt. En sådan mulighed er imidlertid ikke indeholdt i det nu vedtagne
regelsæt.
Herudover bør der tilvejebringes bedre muligheder for at anvise boliger
i private udlejningsejendomme. Loven åbner i dag op for, at der kan indgås
frivillige aftaler med private udlejere om at give kommunen mulighed for
anvisning af lejligheder. På baggrund af en række forhandlinger med private
udlejere er det indtil nu ikke lykkedes at indgå sådanne frivillige aftaler.
Selv om anvendelsen af de nye
udlejningsregler kun vurderes at have en begrænset effekt på kort sigt bør de
afprøves i praksis.
Samtidig bør de konkrete
konsekvenser af loven afdækkes nærmere, og det indstilles at dette sker i
forbindelse med udarbejdelse af konkrete udlejningsaftaler.
Det indstilles endvidere, at Socialforvaltningen går i dialog med de almene
boligorganisationer om mulighederne for at udarbejde sådanne udlejningsaftaler.
Bygge- og Teknikforvaltningen
har tilkendegivet at være indstillet på at medvirke.
Udredningsarbejdet forudsættes at munde ud i konkrete forslag til
udlejningsstrategier for de respektive områder. Som led heri forudsættes
kommunen at forhandle med boligselskaberne om en forhøjelse af
anvisningsretten, der modsvarer den konkrete udlejningsstrategi, herunder
udviklingen i flyttefrekvensen i de udpegede områder.
Forslagene forventes fremlagt
til behandling i Borgerrepræsentationen i løbet af foråret 2006 med henblik på
ikrafttrædelse medio 2006.
I den forbindelse skal det
nævnes, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i en besvarelse den 11.
april 2005 til Jesper Schou Hansen har skrevet, at modellen for kombineret
udlejning blandt andet under forudsætning for Borgerrepræsentationens
godkendelse kunne træde i kraft i Akacieparken ultimo 2005.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet
af Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Der må forventes administrative medudgifter i forbindelse med
iværksættelse af nye udlejningsaftaler baseret på de nye regler, herunder i
særdeleshed i forbindelse med godkendelse af boligsøgende fra
boligorganisationernes ventelister i de udpegede områder og oprettelse og
ajourføring af en særlig venteliste for afviste boligsøgende.
I det omfang kommunen vælger at overtage 100
% anvisning vil det ligeledes betyde merudgifter for kommunen.
I henhold til almenboligloven skal kommunen
betale lejen fra det tidspunkt, hvor den ledige bolig er til rådighed for
kommunen og indtil den bliver lejet ud. Kommunen skal endvidere garantere for
boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for
boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Kommunen skal
ligeledes betale lejen indtil det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have
haft virkning, hvis kommunen ændrer sin beslutning om at råde over boligen,
jfr. § 59 stk. 1 i almenboligloven.
Herudover må eventuel indførelse af en ordning med 100 % kommunal
anvisning medføre administrative merudgifter. Dette vil blandt andet omfatte
udarbejdelse af nye anvisningskriterier, oprettelse af sager, oprettelse og
ajourføring af en ny venteliste, samt administration i forbindelse med
udbetaling af erstatning for tomgangsleje og istandsættelse ved fraflytning.
I forbindelse med fremlæggelse af konkrete udlejningsstrategier vil der derfor blive udarbejdet særskilt budgetforslag.
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
1.
Beregninger, der
ligger til grund for Socialministeriets udvælgelse af 4 områder i København.
2.
Tabel over 16-66
årige beboere udenfor arbejdsstyrken i almene familieboliger– afdelinger med
over 100 boliger.
3.
Oversigt over
eksisterende fleksible udlejningsaftaler m.v. i de udpegede områder.