Mødedato: 14.01.2025, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. januar 2025

 

Mødet startede kl. 15.30 og sluttede kl. 17.45

 

I mødet deltog:

Overborgmester Lars Weiss (A)

Laura Rosenvinge (A)

Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod (Ø)

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø)

Sinem Demir (Ø)

Klaus Goldschmidt Henriksen (Ø)

Børne- og Ungdomsborgmester Jakob Næsager (C)

Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nyegaard (B)

Christopher Røhl (B)

Sundheds- og Omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (F)

Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V)

 

Fraværende med afbud:

Andreas Keil (A), ferie.

 

Fraværende uden afbud:

Ole Birk Olesen (I).  

 

Dagsorden

Der blev anmodet om foretræde i forbindelse med dagsordenspunkt 3 om ”Forslag fra Ungerådet om røg- og nikotinfri arbejdstid i Københavns Kommune”. Anmodningen var fra følgende repræsentanter fra Ungerådet: Jo Roza Ejstrup, Vegas Svenningsen, Ahmed Ali og Noah Fræmohs.

Under foretrædet deltog også Natasha Alexandra Dottin fra Ungerådets Sekretariat i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

 

Økonomiudvalget besluttede at imødekomme anmodningen om foretræde.

Økonomiudvalget besluttede i den forbindelse, at dagsordenspunkt 3 om ”Forslag fra Ungerådet om røg- og nikotinfri arbejdstid i Københavns Kommune” skulle behandles som nyt dagsordenspunkt 2.

På baggrund af ovenstående, blev det oprindelige dagsordenspunkt 2 til dagsordenspunkt 3, osv.

 

Dagsordenen blev herefter godkendt.

Til top