Ændring af Økonomiudvalgets forretningsorden 2022-2025 (2. behandling)
På Økonomiudvalgets møde den 23. april 2024 blev det besluttet, at dagsordenen til Økonomiudvalgsmøderne fra 2025 skal udsendes om tirsdagen, seks hverdage før et møde, fremfor om onsdagen, som det er tilfældet i dag. Økonomiudvalgets forretningsorden skal opdateres som følge af beslutningen.
Økonomiudvalget godkendte indstillingen på mødet den 10. december 2024 og oversendte sagen til 2. behandling til mødet den 14. januar 2025. Økonomiudvalget forelægges hermed den opdaterede forretningsorden for perioden 2022-2025 til 2. behandling.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
1. at ændringerne til Økonomiudvalgets forretningsorden, jf. bilag 1, godkendes.
Problemstilling
Økonomiudvalget fastsætter selv sin forretningsorden, jf. lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024).
På Økonomiudvalgets møde den 23. april 2024 besluttede udvalget, at dagsordenen til Økonomiudvalgsmøderne startende fra 2025 skal udsendes om tirsdagen, seks hverdage før et møde, fremfor om onsdagen, som det er tilfældet i dag.
Løsning
Som følge af Økonomiudvalgets beslutning skal udvalgets forretningsorden opdateres.
Der opdateres i noterne til § 6 vedr. Økonomiudvalgets dagsorden, så dagen for udsendelse af dagsorden er i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning om, at dagsordenen fremover skal udsendes om tirsdagen.
Derudover er fristen for indgivelse af medlemsforslag rykket fra mandag syv hverdage før et Økonomiudvalgsmøde til fredag ni hverdage før, jf. Økonomiudvalgets beslutning herom den 23. april 2024.
I bilag 1 er den opdaterede forretningsorden 2022-2025 vedlagt med rettelsesmarkeringer.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Ændringer i forretningsordenen kræver efter forretningsorden to behandlinger i Økonomiudvalget og forelægges for udvalget på møderne den 10. december 2024 og 14. januar 2025. Såfremt indstillingen godkendes på begge møder, træder forretningsordenen i kraft straks efter mødet den 14. januar 2025.
Forretningsordenen offentliggøres efterfølgende på Københavns Kommunes hjemmeside under Økonomiudvalget.
Søren Hartmann Hede /Christian Vigh
Oversigt over politisk behandling
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. december 2024
Indstillingen blev godkendt uden afstemning og oversendt til andenbehandling i Økonomiudvalget den 14. januar 2025.