Klimatilpasningsredegørelsen 2019 – igangsætning af skybrudsprojekter (Projektpakke 2020) og foranalyser
Før Borgerrepræsentationen kan tage stilling til en indstilling, skal Økonomiudvalgets erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative forhold, indhentes, jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 5.
I nærværende indstilling, skal Økonomiudvalget således alene tage stilling til den foreslåede erklæring i afsnittet "Indstilling".
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til status for klimatilpasningsindsatsen i København, igangsætning af skybrudsprojekter og foranalyser i 2020 og fremskrivning af bevillinger.
Tidligere beslutninger
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
-
at Klimatilpasningsredegørelsen 2019, jf. bilag 2, tages til efterretning,
-
at skybrudsprojekterne Bispebjerg Bakke, Frederik V’s Vej, Fælledparken, Øster Allé og Mimersparken (Projektpakke 2020) igangsættes, jf. bilag 2, og der gives en rådighedsbevilling på 56,1 mio. kr. og frigives særskilte anlægsbevillinger på i alt 56,1 mio. kr. (takstmidler). Rådighedsbevillingen på 56,1 mio. kr. mellemfinansieres af kassen. De 56,1 mio. kr. afsættes, og anlægsbevillingerne frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Klima anlæg, jf. bilag 3,
-
at foranalyser af skybrudsprojekterne Sturlasgade, Floridavej, H.C. Andersens Boulevard, Rensning af frakoblet regnvand i Bispebjerg og Tingbjerg igangsættes, jf. bilag 3, og der gives en rådighedsbevilling på 2,1 mio. kr. og frigives særskilte anlægsbevillinger på i alt 2,1 mio. kr. (takstmidler). Rådighedsbevillingen på 2,1 mio. kr. mellemfinansieres af kassen. De 2,1 mio. kr. afsættes, og anlægsbevillingerne frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Klima anlæg, jf. bilag 3,
-
at rådighedsbeløbet på 6,0 mio. til det igangværende skybrudsprojekt Husum Vænge (takstmidler) hæves med 0,6 mio. kr., og der frigives en anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Klima anlæg, jf. bilag 3 og 4,
-
at rådighedsbeløbet på samlet 14,7 mio. kr. til de igangværende skybrudsprojekter Lygten Kanal og Carl Jacobsens Vej (takstmidler) annulleres og nedskrives med 14,7 mio. kr., jf. bilag 3 og 4,
-
at der gives en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,3 mio. kr. og frigives en anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. til de afholdte udgifter på skybrudsprojektet Carl Jacobsens Vej (takstmidler). Indtægtsbevillingen er finansieret af HOFOR til betaling af de afholdte anlægsudgifter på skybrudsprojektet Carl Jacobsens Vej, jf. bilag 3, tabel 6 og 7,
-
at anlægsbevillingerne på bevilling Klima anlæg fra 2020 pris- og lønfremskrives med Københavns Kommunes p/l-sats på anlæg, og der i første sag om bevillingsmæssige ændringer i 2020 gives en tillægsbevilling (takstmidler), jf. økonomiafsnittet. Tillægsbevillingen mellemfinansieres af kassen,
-
at bevillingen Klima drift fra 2020 pris- og lønfremskrives med Københavns Kommunes p/l-sats.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har vedtaget, at København skal skybrudssikres med 300 konkrete projekter (Borgerrepræsentationen (BR) 26. november 2015) over 20 år. Hvert år tages der politisk stilling til, hvilke af projekterne der skal igangsættes. Skybrudsprojekter og foranalyser er finansieret af takstmidler og påvirker ikke Teknik- og Miljøudvalgets anlægsmåltal.
Løsning
Klimatilpasningsredegørelsen viser status for fremdriften i skybrudssikringen af København, for igangsatte og gennemførte projekter og igangsatte masterplaner, og beskriver forvaltningens erfaringer fra projekter og masterplaner, jf. bilag 2 og nedenfor. Redegørelsen præsenterer desuden forslag til Projektpakke 2020 med igangsætning af fem projekter. Med Projektpakke 2020 er i alt 63 projekter igangsat, inkl. projekter, der er i bero på grund af prioriteringen af anlægsmåltal.
Projektpakke 2020
Tabel 1: Projektpakke 2020, jf. bilag 2, s. 34-39
1. Bispebjerg Bakke (Bispebjerg) |
Skybrudsvej til et planlagt forsinkelsesbassin i Lersøparken. Vil reducere oversvømmelser af bolig- og institutionsområder syd og øst for Bispebjerg Hospital. |
2. Frederik V’s Vej (Østerbro) |
Skybrudsvej til et planlagt forsinkelsesareal i Fælledparken. Vil reducere oversvømmelser af Blegdamsvej, Ryesgade og Rigshospitalets kældre. |
3. Fælledparken (Østerbro) |
Forsinkelsesareal i det sydlige hjørne af Blegdamsfælleden i Fælledparken. Et græsareal, der delvist anvendes til fodboldbaner, terrænreguleres, og en del af grusstien Filosofgangen hæves. Vil medvirke til at reducere oversvømmelser af Blegdamsvej og Ryesgade. |
4. Øster Allé (Østerbro) |
Skybrudsvej til et planlagt forsinkelsesareal i Fælledparken. Vil tillige opsamle vand fra vejen i magasiner via en permeabel belægning. Vil reducere oversvømmelser af Blegdamsvej og Ryesgade. |
5. Mimersparken (Nørrebro) |
Klimasikring af cykel- og gangtunnelen Nordvestpassagen (Overførselssagen 2018/2019) og de omkringliggende stier og opholdsarealer skal anvendes til opmagasinering af vand under skybrud. Vil reducere oversvømmelser af omkringliggende bygninger. |
De fire første projekter igangsættes, da de indgår i afsluttede masterplaner og er klar til igangsættelse. Projektet Mimersparken er ikke et af skybrudsplanens 300 projekter (BR 26. november 2015), men sættes i gang med Projektpakke 2020, så det kan gøres klar til anlæg parallelt med projektet Nordvestpassagen. De fem projekter vurderes at kunne anlægges uden forringelse af nuværende byrum.
Masterplaner
Borgerrepræsentationen igangsatte 13. december 2018 arbejdet med 32 masterplaner over fire år (2019-2022). Masterplanerne er en foranalyse, som skal kvalificere grundlaget for projekterne. Seks masterplaner er færdige, 15 er i gang, og seks planlægges igangsat i 2020. Erfaringerne viser, at anlægsøkonomien for projekterne i en masterplan i flere tilfælde ændres i forhold til, hvad der blev lagt til grund, da projekterne blev vedtaget (BR 26. november 2015), og at der i nogle tilfælde vil være behov for at udvikle nye projekter. Økonomien i Masterplan for Sjælør Boulevard og Masterplan for Lersøparken er ændret med henholdsvis 0,1% og 3% (bilag 2, s. 21 og 23). Forvaltningen vurderer, at det er for tidligt at konkludere, om ændringer i denne størrelsesorden vil gælde for alle masterplaner.
Igangsættelse af nye masterplaner (foranalyser)
Forvaltningen indstiller, at der igangsættes masterplaner (foranalyser) for nedenstående fem projekter, jf. tabel 2. Forvaltningen havde oprindelig planlagt at udføre analyserne efter 2022, og de blev derfor ikke sat i gang 13. december 2018 sammen med de 32 masterplaner. Forvaltningen foreslår af nedennævnte årsager, at de igangsættes primo 2020.
Tabel 2: Masterplaner, som igangsættes i 2020, jf. bilag 2, s. 17
Sturlasgade |
Analyserne igangsættes nu, idet forvaltningen vurderer, at det er økonomisk fordelagtigt at integrere dem i det allerede igangsatte arbejde |
Floridavej |
|
H.C. Andersens Boulevard |
|
Rensning af frakoblet regnvand Bispebjerg |
Analyserne igangsættes nu for at kunne skybrudssikre i forbindelse med udviklingsplanen for Tingbjerg |
Tingbjerg |
Tilpasning af tidligere bevillinger i tre skybrudsprojekter
-
Arbejdet med projektet Husum Vænge har vist, at udformningen af Karlslundevej syd for Husum Vænge bør ændres, for at vandet kan blive ledt videre til projektet i parken. Det anbefales derfor, at den tidligere bevilling hæves med 0,6 mio. kr.
-
Arbejdet med Lygten Kanal har vist, at projektet bør udføres som en rørløsning frem for en åben kanal, da løsningen er billigere og kan integreres i HOFORs skybrudsledning i Tagensvej. Projektet Carl Jacobsens Vej bør udføres som en rørløsning frem for ved terrænreguleringer af vejen, da det er billigere end en overfladeløsning, ligesom løsningen er bedre forenelig med de lokale trafikale forhold. Det anbefales, at de to projekter overgår til HOFOR, og at bevillingerne annulleres. Der er et forbrug på 0,3 mio. kr. på projektet Carl Jacobsens Vej, som dækkes af HOFOR. Projekterne er takstfinansierede. Bilag 4 indeholder uddybninger.
Pris- og lønfremskrivning af anlægsbevillinger og driftsbevillinger
De samlede anlægsbevillinger på 997,1 mio. kr. til 211 projekter (inkl. bevillinger til masterplaner) er hidtil ikke blevet pris- og lønfremskrevet. Det skyldes, at bevillingerne på styringsområde Overførsler, hvor Klima anlæg er placeret, almindeligvis ikke pris- og lønfremskrives. Der er derfor et efterslæb i klimabevillingerne i forhold til de generelle pris- og lønstigninger på anlægsområdet. Forvaltningen anbefaler derfor, at anlægsbevillingerne på 997,1 mio. kr. og alle anlægsbevillinger fremover til skybrudsprojekter pris- og lønfremskrives med Københavns Kommunes p/l-sats på anlæg fra 2020 og frem på bevillingen Klima anlæg, jf. økonomiafsnittet. Det indstilles ligeledes, at driftsbevillingerne på bevillingen Klima drift fremover pris- og lønfremskrives. Økonomiforvaltningen har ikke bemærkninger til modellen for pris- og lønfremskrivning.
Høring
Projektpakke 2020 har været i høring hos lokaludvalgene, som generelt er positivt stemt for projekterne. Bispebjerg Lokaludvalg og Østerbro Lokaludvalg har for projekterne Bispebjerg Bakke, Mimersparken, Øster Allé og Fælledparken fremsendt konkrete tekniske forslag og er fremkommet med ønsker til bl.a. begrønning og legefaciliteter. Forvaltningen vil tage forslagene med i det videre arbejde i det omfang, det er muligt, og det kan finansieres for takstmidler. Legefaciliteter kan ikke finansieres for takstmidler. Lokaludvalgene vil blive inddraget ved udviklingen af projekterne. Bilag 5 indeholder bemærkninger fra lokaludvalg og forvaltningen.
Økonomi
De fem projekter og fem foranalyser disponerer over i alt 58,2 mio. kr. Herved er der samlet set disponeret for i alt ca. 1,3 mia. kr. (ca. 24%) i 2019-priser ud af den samlede økonomiske ramme for skybrudsprojekter på overfladen på 5,4 mia. kr. i 2019-priser.
En pris- og lønfremskrivning af tidligere meddelte anlægsbevillinger til skybrudsprojekter med Københavns Kommunes p/l-sats på anlæg fra 2020 og frem på bevillingen Klima anlæg, indebærer, at der skal gives en tillægsbevilling på forventeligt 52,6 mio. kr. (opgjort november 2019). Beløbet svarer til p/l-fremskrivning af de projekter, som fremgår af bilag 3 (tabel 8). Tillægsbevillingen indarbejdes ved første sag om bevillingsmæssige ændringer i 2020. Tillægsbevillingen mellemfinansieres af kassen.
HOFOR refunderer Københavns Kommunes anlægs- og driftsudgifter. Tilbagebetaling af anlægsudgiften sker over 25 år og starter, når et projekt er afsluttet. HOFOR får dækket udgiften via spildevandstaksterne. Status for skybrudsplanens økonomi ses i bilag 6.
Videre proces
Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, igangsætter forvaltningen projekter og foranalyser. Projektforslag forelægges for udvalget, efterhånden som de færdiggøres.
Tillægsbevillingen for en pris- og lønfremskrivning af bevilling Klima Anlæg vil indgå i første sag om bevillingsmæssige ændringer i 2020.
Søren Wille /Lone Byskov
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
-
at Klimatilpasningsredegørelsen 2019, jf. bilag 2, tages til efterretning.
-
at skybrudsprojekterne Bispebjerg Bakke, Frederik V’s Vej, Fælledparken, Øster Allé og Mimersparken (Projektpakke 2020) igangsættes, jf. bilag 2, og der gives en rådighedsbevilling på 56,1 mio. kr. og frigives særskilte anlægsbevillinger på i alt 56,1 mio. kr. (takstmidler). Rådighedsbevillingen på 56,1 mio. kr. mellemfinansieres af kassen. De 56,1 mio. kr. afsættes, og anlægsbevillingerne frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Klima anlæg, jf. bilag 3.
-
at foranalyser af skybrudsprojekterne Sturlasgade, Floridavej, H.C. Andersens Boulevard, Rensning af frakoblet regnvand i Bispebjerg og Tingbjerg igangsættes, jf. bilag 3, og der gives en rådighedsbevilling på 2,1 mio. kr. og frigives særskilte anlægsbevillinger på i alt 2,1 mio. kr. (takstmidler). Rådighedsbevillingen på 2,1 mio. kr. mellemfinansieres af kassen. De 2,1 mio. kr. afsættes, og anlægsbevillingerne frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Klima anlæg, jf. bilag 3.
-
at rådighedsbeløbet på 6,0 mio. til det igangværende skybrudsprojekt Husum Vænge (takstmidler) hæves med 0,6 mio. kr., og der frigives en anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Klima anlæg, jf. bilag 3 og 4.
-
at rådighedsbeløbet på samlet 14,7 mio. kr. til de igangværende skybrudsprojekter Lygten Kanal og Carl Jacobsens Vej (takstmidler) annulleres og nedskrives med 14,7 mio. kr., jf. bilag 3 og 4.
-
at der gives en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,3 mio. kr. og frigives en anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. til de afholdte udgifter på skybrudsprojektet Carl Jacobsens Vej (takstmidler). Indtægtsbevillingen er finansieret af HOFOR til betaling af de afholdte anlægsudgifter på skybrudsprojektet Carl Jacobsens Vej, jf. bilag 3, tabel 6 og 7.
-
at anlægsbevillingerne på bevilling Klima anlæg fra 2020 pris- og lønfremskrives med Københavns Kommunes p/l-sats på anlæg, og der i første sag om bevillingsmæssige ændringer i 2020 gives en tillægsbevilling (takstmidler), jf. økonomiafsnittet. Tillægsbevillingen mellemfinansieres af kassen.
-
at bevillingen Klima drift fra 2020 pris- og lønfremskrives med Københavns Kommunes p/l-sats.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 2. december 2019
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet fremsatte følgende protokolbemærkning:
”Partierne opfordrer til, at der lægges den mest ambitiøse linje i projektplanlægning af klimatilpasningsløsninger for at sikre så mange grønne overfladeløsninger som muligt”.
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. januar 2020.
Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.