Mødedato: 14.01.2003, kl. 15:00

Byer - for alle (Økonomiudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Byer - for alle (Økonomiudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 14. januar 2003

 

 

J.nr. ØU 6/2003

 

1. Byer - for alle (Økonomiudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget at følgende indstilles til Borgerrepræsentationen

at Københavns Kommune deltager i gennemførelsen af "Byer for alle " projektet i Tingbjerg-Utterslevhuse

at den kommunale medfinansiering på i alt 12,450 mill. kr. fordeles med 5,500 mill. Kr. fra Økonomiudvalgets budget og med 6,950 mill. kr. fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget.

 

RESUME

Københavns Kommune indgik 21. juni 2001 en partnerskabsaftale med de to boligorganisationer SAB/KAB og FSB samt Tingbjerg Fællesråd om en helhedsorienteret projektindsats i Tingbjerg-Utterslevhuse området.

Partnerskabsaftalen fastlægger en række udviklingstiltag som partnerne i fællesskab skal arbejde for at realisere frem til og med juni 2006. Partnerskabsaftalen fastlægger imidlertid ikke de økonomiske rammer for de konkrete projektaktiviteter, der skal foregå i området. De økonomiske rammer er efterfølgende udarbejdet i et samarbejde mellem de fire parter.

Københavns Kommune ansøgte således i efteråret 2001 det daværende By- og Boligministerium om støtte til projektaktiviteterne under det daværende Modelområde-program. Programmet blev i forbindelse med regeringsskiftet sidste år flyttet over under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og hedder nu Byer for Alle.

Københavns Kommune ansøgte ministeriet om 19,660 mill. kr. med en kommunal medfinansiering på 12,450 mill. kr. Efter en forhandlingsrunde mellem stat og kommune modtog Københavns Kommune den 16. oktober 2002 en tilsagnsskrivelse fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration på 15 mill. kr. mod en fastholdelse af den kommunale medfinansiering på 12,450 mill. kr. (se bilag 2)

 

 

De to boligorganisationer i lokalområdet har af omprioriteringsmidler til lokalområdet reserveret en ramme på 34,300 mill. kr. til Byer for Alle projektet (se bilag 3), således at den samlede ramme for projektet i Tingbjerg-Utterslevhuse udgør 61,750 mill. kr.

Projektet forventes igangsat 1. februar 2003 med etablering af lokalt projektsekretariat.

Sagen har senest været behandlet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget henholdsvis 8. august 2001 (FAU 290/01) og 21.august 2001 (ØU 218/01) med en fællesindstilling med henblik på at ansøge staten om midler til et modelområdeprojekt i Tingbjerg-Utterslevhuse.

Sagen har herefter været behandlet i BR 6. september 2001 (BR 343/01), hvor BR godkendte indsendelse af ansøgningen.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Som en del af Københavns Kommunes bolighandlingsplan blev der for Tingbjerg-Utterslevhuse projektet indgået en partnerskabskontrakt af 21. juni 2001 mellem fire parter - Københavns Kommune, lokalområdets to boligorganisationer FSB og SAB/KAB samt Tingbjerg Fællesråd, der er en interesseorganisation, der repræsenterer lokalområdets institutioner, klubber, mm. (se bilag 1)

I partnerskabsaftalen er parterne enige i, at der skal arbejdes målrettet for at gøre lokalområdet attraktivt som boligområde med forbedringer af den fysiske standard – herunder både i forhold til friarealer og boliger – samt det kulturelle og sociale miljø.

For at realisere dette formål ansøgte Københavns Kommune det daværende By- og Boligministerium om at blive valgt i forbindelse med Modelområde-programmet, der havde til formål at give statslig støtte til helhedsorienterede indsatser med sigte på forbedringer i afgrænsede boligområder.

Forinden havde Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget henholdsvis den 8. august 2001 (FAU 290/01) og den 21.august 2001 (ØU 218/01) tiltrådt en fællesindstilling med henblik på at ansøge staten om midler til to modelområdeprojekter i København.

Københavns Kommune ansøgte derfor i efteråret 2001 om, at de to områder 1) Tingbjerg-Utterslevhuse og 2) Remisevænget, Hørgården og Dyvekevænget blev udpeget som modelområder.

 

 

I forbindelse med regeringsskiftet valgte den nye regering at videreføre modelområdeprogrammet under navnet Byer for Alle. Programmet ligger nu under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

I brev af 30. oktober 2001 inviteredes Københavns Kommune som den ene af i alt 5 kommuner til forhandlingsmøde vedr. Tingbjerg-Utterslevhuse som fremtidigt modelområde.

Efter forhandlinger i efteråret 2002 har ministeriet givet Københavns Kommune tilsagn om i alt 15 mill. kr. fordelt over 4 år fra 1. september 2002 til 1. juni 2006 til ét Byer for Alle projekt i Tingbjerg-Utterslevhuse under forudsætning af, at Københavns Kommune medfinansierer med 12,450 mill. kr.

De to boligorganisationer i lokalområdet FSB og SAB/KAB har meddelt, at de har fået tilsagn om minimum 200 mill. kr. fra Landbyggefondens omprioriteringspulje til primært bygningsrenoveringer i Tingbjerg-Utterslevhuse. Af disse omprioriteringsmidler har boligorganisationerne reserveret 34,300 mill. kr. til Byer for Alle projektet.

Formålet med projektet er at Tingbjerg-Utterslevhuse området udvikler sig til et attraktivt boligområd, der dels kan fastholde nuværende beboere og dels tiltrække nye ressoursestærke beboere. Byer for Alle midlerne skal derfor anvendes til en helhedsorienteret indsats fordelt på fem indsatsområder:

- Erhverv & Beskæftigelse

- Børn & Unge på Vej

- Kultur, Idræt & Fritid

- Ansvar & Rummelighed for beboere med særlige behov

- Boligen

Under hvert indsatsområde skal der etableres en række konkrete p rojektgrupper med deltagelse af lokale beboere, boligorganisationer og kommunale forvaltninger samt eksterne samarbejdspartnere. Blandt de fire parter er det aftalt, at der pr. 1. februar 2003 skal oprettes et lokalt projektsekretariat, hvis opgaver er:

  • at sikre en bred lokal borgerinddragelsesproces, der sikrer at udviklingsprocessen tager udgangspunkt i områdets beboeres ønsker og behov
  • at sekretariatsbetjene projektgrupper, der arbejder med udviklingen af konkrete delprojekter
  • at sikre en bred informationsindsats i lokalområdet
  • at koordinere indsatsen mellem Byer for Alle projektet og boligorganisationers omprioriteringsprojekter
  • at betjene Samrådet, der er projektets overordnede styregruppe

 

 

Ansættelsesmyndigheden for projektsekretariatet er boligorganisationen KAB.

Som styring for projektet er Københavns Kommune gået ind i det allerede eksisterende lokale samarbejdsforum Samrådet, således at alle fire parter er repræsenteret. Samrådet fungerer som overordnet styregruppe for partnerskabsprojektet. Samtlige forvaltninger i Københavns Kommune er repræsenteret i Samrådet.

Ligeledes er samtlige forvaltninger repræsenteret i en administrativ koordinationsgruppe, der siden maj 2002 har arbejdet på at opsætte rammerne for Byer for Alle projektet – herunder organisering, videreudarbejdelse af projektkatalog, projektsekretariat, projekt- og økonomistyring m.v. Projektet er administrativt placeret under Økonomiforvaltningen, Kvarterløftsekretariatet.

De fire parter skal i forbindelse med projektet indgå en samarbejdsaftale. Aftalen skal præcisere kommunens og boligorganisationernes forpligtigelser i Byer for Alle projektet. Aftalen skal endvidere indeholde en hensigtserklæring om i så høj grad som muligt at efterleve Samrådets indstillinger til henholdsvis kommunalpolitiske udvalg som den centrale forretningsførerfunktion i de to boligorganisationers centralforvaltninger. Samarbejdsaftalen godkendes af de fire parter, hvorpå den sendes til orientering i Økonomiudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Projektet forventes at gå i gang 1. februar 2003 og at løbe til 1. juni 2006.

 

MILJØVURDERING

Ingen konsekvenser.

 

ØKONOMI

Med tilsagnet fra staten om 15 mill. kr. og den kommunale medfinansiering på 12,450 mill. kr. samt bidraget fra lokalområdets to boligorganisationer på 34,300 mill. kr. er det samlede projekts budget på 61,750 mill. kr. Boligorganisationernes andel på 34,300 mill. kr. er en del af den samlede ramme fra Landsbyggefondens omprioriteringspulje, der i alt giver minimum 200 mill. kr. til primært bygningsrenoveringer i 7 lokale boligafdelinger i Tingbjerg.

Efter en forhandlingsrunde med staten har ministeriet den 16. oktober 2002 givet tilsagn om, at den samlede statslige finansieringsramme udgør 15 mill. kr., dog således at Københavns Kommune i 2004 kan ansøge om at få tildelt en bevilling på 3,670 mill. kr. til finansiering af den sidste del af projektet, såfremt bevillingen opretholdes på Finansloven.

Den samlede projektøkonomi tilvejebragt fra kommune, stat og boligorganisationer på følgende måde fordelt på indsatsområder:

 

Tabel 1.

Finansieringsplan 1000 kr.

Samlet budget

Københavns Kommune

Staten

Boligorganisa-

tionerne

Projektsekretariat,

4 pers.

6.600

3.300

3.300

Tema 1, Erhverv og beskæftigelse

9.660

4.000

5.660

Tema 2, Børn og unge på vej

4.800

2.400

2.400

Tema 3, Kultur og fritid

25.690

2.650

1.040

22.000

Tema 4, Ansvar og rummelighed

2.000

400

1.600

Tema 5, Boligen

13.000

3.000

1.000

9.000

i alt:

61.750

12.450

15.000

34.300

De statslige midler vil ifølge tilsagnsskrivelsen fordeles i fem tilskudsrater over årene 2002 – 2005:

 

Tabel 2.

1000 kr.

2002

2003

2004

2005 *

Sum

Københavns Kommune

1.850

2.700

3.700

4.200

12.450

Byer-for-Alle (staten)

3.145

4.175

4.010

3.670

15.000

I alt

4.995

6.875

7.710

7.870

27.450

* statstilskuddet i 2005 sker under forudsætning af, at bevillingen opretholdes på Finansloven.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 3. viser en uddybning af den kommunale medfinansiering:

Uddybning af finansieringen f.s.v. ang&arin g;r den kommunale medfinansieringsdel . 1000 kr.

samlet budget

heraf kommunal

medfinansiering

Projektsekretariat

6.600

Tema 1, Erhverv og beskæftigelse

9.660

Heraf Københavns Kommune

- Integrationsmidler (FAF)

4.000

Tema 2, Børn og unge på vej

4.800

Heraf Københavns Kommune:

- Integrationsmidler (FAF)

2.400

Tema 3, Kultur, Idræt og fritid

25.690

Heraf Københavns Kommune

- Bolighandlingsplanens pulje til byudvikling (ØKF)

2.500

- Integrationsmidler (FAF)

150

Tema 4, Ansvar og rummelighed

2.000

Heraf Københavns Kommune

- Integrationsmidler (FAF)

400

Tema 5, Boligen

13.000

Heraf Københavns Kommune

- Bolighandlingsplanens pulje til lejlighedssammenlægninger (ØKF)

3.000

I alt

61.750

12.450

For så vidt angår Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens del af den kommunale medfinansiering forudsættes dette at ske gennem en prioritering af områderne indenfor de eksisterende budgetmæssige rammer. Bidraget finansieres med en prioritering på 6,950 mill. kr. af grundtilskudsmidlerne i 2003 til dækning af medfinansieringen i hele projektperioden. .

For så vidt angår Økonomiforvaltningens del af den kommunale medfinansiering

tilvejebringes midlerne fra puljerne til henholdsvis Lejlighedssammenlægninger og Byudvikling under Københavns Kommunes Bolighandlingsplanen, der tiltrådtes af Borgerrepræsentationen 13. juni 2001. (BR 297/01). Kassemæssig dækning anvises på Økonomiudvalgets budget ved bevillingen Fælles Anlægspulje funktion 6.51.3 (puljen til Frivillige Sammenlægninger af Lejligheder og Byudviklingspuljen til forbedring af Vej og Pladser, grønne områder).

Da midlerne for budgetår 2002 endnu ikke er brugt, vil der samtidig med en tiltrædelse fra Københavns Kommune af det statslige tilsagn blive søgt om overførsel til budgetår 2003. De kommende beløb for 2004 og 2005 vil blive søgt indarbejdet i de to udvalgs budgetter

Boligorganisationernes bidrag på 34,300 mill. kr. er reserveret til konkrete projekter, der vedrører sekretariatsdrift, realisering af et lokalt kvartercenter og lejlighedssammenlægninger. Der kan ikke opsættes en eksakt fordeling af midlerne fordelt på de enkelte budgetår, idet afgørelser om midlernes anvendelse efter indstilling fra Samrådet skal godkendes på de enkelte afdelingsmøder. Afdelingsmøderne afholdes for hver af de boligafdelinger i området, der er omfattet omprioriteringsmidlerne. Dette drejer sig om i alt 7 boligafdelinger.

Boligorganisationernes bidrag på 34,3 mill. kr. er således reserveret til konkrete projekter der vedrører :

  • sekretariatsdrift ( 3,3 mill. kr.)
  • realisering af et lokalt kvartercenter ( 22 mill. kr.)
  • lejlighedssammenlægninger ( 9 mill. kr.)

Midlerne fra stat og kommune anvendes til Tingbjerg-Utterslevhuse projektet under forudsætning af, at områdets to boligorganisationer FSB og SAB/KAB bidrager med minimum 34,3 mill. kr. De to boligorgansationer har i brev af 4. december 2002 givet tilsagn om at reservere beløbet til projektet. (se bilag 3.)

Projektperiodens sidste halvår (1.1.06 – 1.7.06) er defineret som en forankringsperiode, hvor der skal indgås aftaler om projekternes forankring og videre drift. I denne forbindelse må fremhæves projektet, der tilsigter at realisere et kvartercenter i lokalområdet. Der er ikke aftalt forankringsstrategier for projekterne, men dette projekt må forventes at have den største driftsøkonomiske belastning. I øvrigt skal alle projekter undervejs i projekterings- og realiseringsfaserne indtænke driftshensyn i samarbejde med såvel de kommunale driftsenheder, som driftsafdelingerne i de to boligorganisationer.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Forundersøgelsen af de lokale udviklingsbehov og ønsker er foretaget af byfornyelsesselskabet København og bygger på en konference for beboervalgte repræsentanter, ansatte i de to boligorganisationer samt Tingbjerg Fællesråd. Endvidere har der været etableret en række arbejdsgrupper for lokalområdets beboere, hvor der har været mulighed for at komme med forslag og ønsker til fremtidige aktiviteter. Forundersøgelsen er gennemført for de to boligorganisationer.

De kommunale forvaltninger har ikke haft projektkataloget til høring, men samtlige forvaltninger har medlemsrepræsentanter siddende i styregruppen Samrådet. Ligeledes har hver forvaltning som nævnt tidligere en repræsentant i koordineringsgruppen.

BILAG

  1. Partnerskabsaftale af 21. juni 2001
  2. Tilsagnsskrivelse fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration af 16. oktober 2002
  3. Brev af 4. december 2002 fra boligorganisationerne FSB og SAB/KAB vedrørende reservering af 34,3 mill. kr. til Byer for alle projektet i Tingbjerg – Utterslevhuse.

 

Erik Jacobsen Grethe Munk

 

 

Til top