Bevillingsmæssige ændringer og anlægsbevillinger pr. december 2022
Med denne sag foretages bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter. Der foretages omplaceringer inden for og mellem udvalgene på brutto 142,9 mio. kr. i 2022. Dertil kommer en kasseopbygning i 2022 og 2023 på 308,0 mio. kr. Den reelle kasseeffekt af ændringerne er en kasseopbygning på 125,2 mio. kr. og kan primært henføres til nulstilling af en række puljer under Økonomiudvalget, kompensation vedr. kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet samt yderligere merindtægter fra forskerskat. Endvidere tildeles der anlægsbevillinger til Børne- og Ungdomsudvalget på 9,5 mio. kr. til Europaskolen og Bryggens Bastion samt til Økonomiudvalget på -0,3 mio. kr. til indtægter fra salg af ejendomme.
Med de ovennævnte bevillingsmæssige ændringer udgør reel kasse 1.227,9 mio. kr.
Kasse- og Regnskabsregulativet opdateres, således at godkendte anlægsregnskaber ikke længere skal sendes til Intern Revision og Økonomiforvaltningen.Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer og konverteringer mellem styringsområder, inden for og mellem udvalg, af teknisk karakter, som ikke har likviditetseffekt, på 142,9 mio. kr. i 2022 godkendes, jf. bilag 1-3,
- at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer med likviditetseffekt på netto 308,0 mio. kr. (kasseopbygning) i 2022 og 2023, hvoraf 125,2 mio. kr. isoleret set påvirker reel kasse (kasseopbygning), godkendes, jf. bilag 4,
- at det godkendes, at der på anlæg frigives anlægsbevillinger på hhv. 9,5 mio. kr. og -0,3 mio. kr. under Børne- og Ungdomsudvalget samt Økonomiudvalget, jf. bilag 5,
- at det godkendes at Kasse- og Regnskabsregulativet opdateres, således at reglen om, at godkendte anlægsregnskaber skal sendes til Intern Revision og Økonomiforvaltningen, udgår.
Problemstilling
Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer inden for og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter, som kræver en beslutning af Borgerrepræsentationen iht. bevillingsreglerne.
Løsning
Der er bevillingsmæssige omplaceringer inden for og mellem kommunens udvalg, jf. bilag 1-3. Bevillingsmæssige omplaceringer mellem udvalg i bilag 1-3 er afstemt mellem de implicerede udvalg og har ikke likviditetseffekt. Af bilag 4 fremgår omplaceringer med likviditetseffekt.
En oversigt over omplaceringerne findes i tabel 1.
Tabel 1. Tekniske bruttoomplaceringer i 2022 (1.000 kr.)
Udvalg |
Omplaceringer uden likviditets-effekt, brutto |
Likviditets-effekt (2022 og 2023) af omplaceringer med modpost på likvide aktiver |
Påvirkning af |
(Bilag 1-3) |
(Bilag 4) |
(Bilag 1-4) |
|
Økonomiudvalget |
17.514 |
212.350 |
-48.310 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
30.574 |
0 |
-33 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
12.915 |
13.598 |
62 |
Teknik- og Miljøudvalget |
2.837 |
30.023 |
6.668 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
2.255 |
2.680 |
-1.529 |
Socialudvalget |
798 |
48.989 |
348 |
Revisionsudvalget |
0 |
400 |
-400 |
Servicebufferpuljen |
|
|
43.194 |
Omplaceringer mellem udvalg |
75.967 |
|
|
I alt |
142.860 |
308.041 |
0 |
Omplaceringer inden for udvalg uden likviditetseffekt
Udvalgene har mulighed for at søge om budgetomplaceringer inden for det enkelte udvalg med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug inden for de allerede vedtagne rammer.
Omplaceringerne omhandler blandt andet følgende:
- Økonomiudvalget omplacerer 6,6 mio. kr. til finansiering af gennemgang af erhvervslejemål i Københavns Ejendomme og Indkøb.
- Børne- og Ungdomsudvalget omplacerer 4,6 mio. kr. på anlæg til Sundbyøster Skole og daginstitutionen på Nørrebrogade 209 til afholdelse af udgifter vedr. køb af inventar, undervisningsmidler m.m., som enhederne selv varetager. Derudover omplaceres 2,7 mio. kr. fra specialundervisning til undervisning, således at budgettet til skolen ligger samme sted som forbruget.
- Udvalgene øger samlet set i 2022 deres indtægts- og udgiftsbudgetter med hhv. 33,6 mio. kr. og 34,5 mio. kr. vedrørende eksternt finansierede projekter, herunder Fælles Udvikling af Telemedicin og Sustainable Urban Development projekt i Beijing. Forskellen mellem indtægter og udgifter skyldes forskydninger mellem årene på syv projekter, der dermed påvirker serviceudgifterne i 2022-2025.
Omplaceringer mellem udvalg uden likviditetseffekt
Udvalgene har mulighed for at søge om budgetomplaceringer på tværs af udvalg med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug inden for de allerede vedtagne rammer.
Omplaceringerne omhandler blandt andet følgende:
- Omplaceringer på 50,8 mio. kr. mellem Økonomiudvalget og de øvrige udvalg vedrørende huslejekorrektioner.
- Omplacering på 19,1 mio. kr. fra Kultur- og Fritidsudvalget til Økonomiudvalget vedr. deponeringsforpligtelse på kulturhuset Bella Uno. Midlerne omplaceres som følge af indgåelse af lejemål, hvor Økonomiforvaltningen efterfølgende deponerer midlerne.
- Omplacering på 2,5 mio. kr. fra Børne- og Ungdomsudvalget til Økonomiudvalget i forbindelse med bevillingsgørelse af telefoni.
Omplaceringer med modpost på kassen
Udvalgene har mulighed for at søge om tillægsbevilling med modpost på kassen, såfremt tillægsbevillingen tidligere er indregnet i den reelle kasse, eller der er tale om en tillægsbevilling med midlertidig effekt, dvs. en reperiodisering eller en ændring på hvile-i-sig-selv-områderne.
Omplaceringer i denne sag tilfører kassen 182,8 mio. kr., der har midlertidig effekt på kassebeholdningen, herunder:
- Økonomiudvalget tilfører kassen 98,9 mio. kr. vedr. frigivelse af deponering. Kommunens deponerede midler vedr. indgåelse af deponeringspligtige 3. mandslejemål tilpasses ultimo året, så der tages højde for den endelige låneramme for 2021 og estimatet for 2022 samt budgetposter til konkrete deponeringssager.
- Økonomiudvalget ændrer periodiseringen af lån til Vandkulturhuset, hvilket medfører en midlertidig kasseopbygning i 2022 på 38,3 mio. kr., som modsvares af et kassetræk i 2024.
- Teknik- og Miljøudvalget tilpasser hvile-i-selv-områderne, hvilket tilfører kassen 34,8 mio. kr. Det vedrører jorddeponi, hvor der er modtaget større mængder jord, beton og asfalt end forventet samt affaldsområdet, hvor udbud af nøglesystem er blevet billigere end forventet.
- Økonomiudvalget fratrækker kassen 14,0 mio. kr. ifm. nedjustering af indtægtsbudgettet for salg af rettigheder. Ændringen nedjusterer reservationen til finansiering af genopretning af ejendomme.
- Teknik- og Miljøudvalget fratrækker kassen 5,3 mio. kr. som følge af forventning om færre indtægter på parkeringsområdet. Det bemærkes, at området blev tilført 37,1 mio. kr. i anden sag om bevillingsmæssige ændringer 2022. Området modregnes i bloktilskuddet i 2023, hvormed korrektionen ikke trækker finansiering, men alene servicemåltal i 2022.
- Øvrige mindre korrektioner der samlet tilfører kassen 7,0 mio. kr.
Omplaceringer med reel kassevirkning
Udvalgene har i begrænset omfang mulighed for at søge tillægsbevilling med modpost på kassen, som påvirker opgørelsen af den reelle kasse. Det vil som oftest være, når forudsætningerne for forbruget på de efterspørgselsstyrede overførsler samt finansposterne ændrer sig. Dertil kommer, at det er tilladt at tilføre mindreforbrug til kassen.
Kassen tilføres i denne sag 125,2 mio. kr. i 2022-2023, som har reel kasseeffekt, hvis sagen betragtes isoleret. Omplaceringerne vedrører følgende:
- Økonomiudvalget tilfører kassen 37,2 mio. kr. ifm. nulstilling af en række puljer, herunder puljer til afledt drift og vedligehold på afsluttede anlægsprojekter, puljen til reducerede parkeringsindtægter vedr. projektet 5.000 grønne parkeringspladser og puljen til centrale udgifter i forbindelse med overenskomstaftalerne.
- Socialudvalget tilfører kassen 49,0 mio. kr. ifm. tilpasning af budgettet vedr. særligt dyre enkeltsager (SDE) og tabt arbejdsfortjeneste under overførsler mv. Midlerne i 2022 på 23,1 mio. kr. er tidligere indregnet i reel kasse, hvormed effekten på reel kasse i denne sag alene udgør 25,9 mio. kr. vedr. 2023.
- Økonomiudvalget tilfører kassen 23,2 mio. kr. vedr. kompensation for 2020 til kommuner som taber uforholdsmæssigt ved fastfrysning af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet.
- Økonomiudvalget tilfører kassen yderligere 19,6 mio. kr. i merindtægter fra forskerskat som følge af opdaterede tal fra Skat.
- Økonomiudvalget opjusterer budgettet for interne huslejeindtægter med 8,6 mio. kr. relateret til indkvartering af fordrevne ukrainere.
- Børne- og Ungdomsudvalget tilfører kassen 7,1 mio. kr. vedr. Europaskolen, hvilket retter op på at der i overførselssagen 2021-2022 fejlagtigt blev overført merindtægter på projektet.
- Øvrige mindre korrektioner, der samlet tilfører kassen 3,7 mio. kr.
På baggrund af ovenstående udgør den reelle kasse 1.227,9 mio. kr. mod 1.102,7 mio. kr. efter oktoberprognosen.
Konvertering mellem service, anlæg, overførsler mv. og finansposter
Udvalgene har mulighed for at søge om budgetomplaceringer mellem styringsområder i de tilfælde, hvor aktiviteterne, midlerne er afsat til, korrekt bør placeres på et andet styringsområde.
Økonomiudvalget konverterer 3,2 mio. kr. i 2022 fra service til anlæg og overførsler mv. i forbindelse med fordeling af budget på barselsfonden til korrekt styringsområde.
Økonomiudvalget konverterer indtægtskrav for 0,3 mio. kr. i 2022 og 0,2 mio. kr. varigt fra 2023 fra service til overførsler vedrørende husleje, således at konsekvensen af det ændrede pris- og lønniveau er fordelt til korrekt styringsområde.
Der konverteres 0,1 mio. kr. fra service og anlæg til finansposter i 2022 i forbindelse med omplacering af budget fra Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalgets finansposter vedrørende afregning af fondsmoms.
Anlægsbevillinger til tre projekter
Udvalgene kan i denne sag anmode om anlægsbevilling til anlægsprojekter, der er tilstrækkeligt belyst og af mindre omfang. På den baggrund udmøntes der anlægsbevilling til Børne- og Ungdomsudvalget på 9,5 mio. kr. til Europaskolen og Bryggens Bastion samt til Økonomiudvalget på -0,3 mio. kr. til indtægter fra salg af ejendomme. Anlægsbevillingerne fremgår af bilag 5.
Afskaffelse af oversendelse af anlægsregnskaber
Af Kasse- og Regnskabsregulativet fremgår, at godkendte anlægsregnskaber skal sendes til Intern Revision samt Økonomiforvaltningen. Denne regel vurderes overflødig, da materialet kan tilgås via referaterne fra møderne i Borgerrepræsentationen. Ændringen foretages på foranledning af Intern Revision. Ændringer til Kasse- og Regnskabsregulativet forudsætter Borgerrepræsentationens godkendelse.
Servicemåltal
Udvalgenes servicemåltal reduceres i 2022 med 43,2 mio. kr. som følge af omplaceringerne i bilag 1-4, som angivet i tabel 1 i henhold til principper for tildeling af servicemåltal. Principperne tilsiger, at udvalgenes budget på serviceområdet udgør udvalgets servicemåltal.
De væsentligste bevillingsmæssige ændringer for udvalgenes samlede servicemåltal i denne sag er, at Økonomiudvalget nulstiller en række puljer, jf. ovenstående, hvilket påvirker service med samlet 36,7 mio. kr.
Økonomi
De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af løsningsafsnittet samt bilag 1-5.
Videre proces
Indstillingen behandles af Borgerrepræsentationen på mødet den 15. december 2022.
Søren Hartmann Hede / Mads Grønvall
Beslutning
Dagsordenspunkt 4: Bevillingsmæssige ændringer og anlægsbevillinger pr. december 2022 (2022-0366881)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2022
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.