Mødedato: 13.12.2022, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Indtægtsbevilling om midler fra National Cykelpulje 2022

Se alle bilag

Før Borgerrepræsentationen kan tage stilling til en indstilling, skal Økonomiudvalgets erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative forhold, indhentes, jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 5.

I nærværende indstilling, skal Økonomiudvalget således alene tage stilling til den foreslåede erklæring i afsnittet "Indstilling".

Teknik- og Miljøforvaltningen har ansøgt og modtaget tilsagn om ekstern finansiering til to projekter om henholdsvis cykelfremme i udsatte byområder og om synergier mellem cykelparkering og klimatilpasning. For at modtage ekstern finansiering skal Borgerrepræsentationen godkende at modtage finansieringen, jf. Københavns Kommunes bevillingsregler. Borgerrepræsentationen skal på den baggrund tage stilling til modtagelse af tilskud fra den nationale cykelpulje administreret af Vejdirektoratet.

Tidligere beslutninger

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

  1. at Teknik- og Miljøforvaltningen modtager tilskud på 0,90 mio. kr. fra den nationale cykelpulje med henblik på at gennemføre et cykelfremmende projekt blandt grupper med lav cykelandel i udsatte byområder. Der skal på den baggrund gives en indtægts- og en udgiftsbevilling på 0,90 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift i 2023, jf. økonomiafsnittet,
  2. at Teknik- og Miljøforvaltningen modtager tilskud på 0,45 mio. kr. fra den nationale cykelpulje med henblik på at gennemføre et demonstrationsprojekt, der skal illustrere synergier mellem cykelparkering og klimatilpasning. Der skal på den baggrund gives en indtægts- og en udgiftsbevilling på 0,45 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift i 2023, jf. økonomiafsnittet.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Problemstilling

Af Københavns Kommunes Bevillingsregler, vedtaget af Borgerrepræsentationen 10. december 2021, fremgår, at Borgerrepræsentationen skal tage stilling til indtægter til kommunale aktiviteter.

Teknik- og Miljøforvaltningen har fået tilsagn den 10. juni 2022 om tilskud fra den nationale cykelpulje til at indgå i to projekter, der understøtter Københavns Kommunes mål på cykelområdet. Denne indstilling er en standardindstilling i forhold til at overholde bevillingsreglerne for Københavns Kommune. Under løsning beskrives kort, hvad indtægtsbevillingen bidrager til at finansiere.

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om den tildelte finansiering fra den nationale cykelpulje kan modtages og anvendes til at gennemføre to projekter om henholdsvis cykelfremme i udsatte byområder og om synergier mellem cykelparkering og klimatilpasning.

Løsning

Folketingets forligskreds bag infrastrukturaftalen har afsat 200 mio. kr. til at støtte nye cykelprojekter i Danmark i 2022. Københavns Kommune har ansøgt puljen om tilskud til 13 projekter jf. notatet ”Orientering om justerede ansøgninger til National Cykelpulje 2022” (TMU 4. april 2022). Københavns Kommune fik tilsagn om tilskud til tre projekter, hvilket Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret om i notat af 15. juni 2022 ”Orientering om tilskud fra den nationale cykelpulje 2022”, jf. bilag 1.

Målgruppebaseret cykelfremme blandt sociale grupper med lav cykel-andel i udsatte byområder

Formålet med projektet er at påvirke børn og unges transportmiddelvalg og adfærd, med henblik på at få dem til at cykle til og fra skole og fritidstilbud. I projektet vil relevant viden, forskning, og praktiske erfaringer blive kortlagt med henblik på at identificere, hvilke virkemidler der vil være mest relevante og omkostningseffektive overfor børn og unge i udsatte byområder. Projektet skal desuden give anbefalinger til, hvilke fremtidige tiltag der vil medføre størst effekt per investeret krone ift. at få familier med børn og unge i udsatte byområder til at cykle mere i København, og formidle disse anbefalinger til en bred kreds af relevante interessenter i Danmark.

Synergi mellem cykelparkering og klimatilpasning – Demonstrationsprojekt

Formålet med projektet er at lave et demonstrationsprojekt i byens rum, der kan vise potentialet for at kombinere håndtering af regnvand med cykelparkering. Der er et overlap mellem steder med stort behov for håndtering af regnvand og behov for cykelparkering i de tætte bydele i København. I disse tætte byområder er pladsen mellem husene begrænset. Ved at samtænke cykelparkering og regnvandshåndtering på samme areal, kan forbedrede cykelparkeringsforhold realiseres i forbindelse med implementeringen af Københavns Kommunes Skybrudsplan 2035. Projektet skal også give erfaringer med omkostninger til vedligehold og drift, da der er en potentiel stor besparelse, sammenlignet med regnvandshåndtering i grønne bede.

Økonomi

De to projekter er fuldt finansierede, og Københavns Kommune har dermed ingen egenfinansiering. Der skal ikke betales fondsmoms i forbindelse med tilskuddet. Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune, og Teknik- og Miljøforvaltningen forventer ingen afledte driftsudgifter i forbindelse med projektet.

De bevillingsmæssige ændringer i forbindelse med modtagelse af de samlet 1,35 mio. kr. fra Vejdirektoratet fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U) + projekt

Beløb i 1.000 kr.*

(2023 p/l)

Varig?
ja/nej

 

2023

 

1.

TMU

1000 - Ordinær drift

2.22.01.1

I (Cykelfremmende projekt)

-900

Nej

 

1.

TMU

1000 - Ordinær drift

2.22.01.1

U (Cykelfremmende projekt)

900

Nej

 

2.

TMU

1000 - Ordinær drift

2.22.01.1

I (Synergier mellem cykelparkering og klimatilpasning)

-450

Nej

 

2.

TMU

1000 - Ordinær drift

2.22.01.1

U (Synergier mellem cykelparkering og klimatilpasning)

450

Nej

 

I alt

-

-

-

-

0

-

 

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter ikke er indikeret med et fortegn. Øgede udgifter er indikeret uden fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, orienterer Teknik- og Miljøforvaltningen Vejdirektoratet om, at tilskud modtages og igangsætter projektet med de øvrige parter i projektet.

 

Søren Wille                                              / Peter Højer

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Teknik- og Miljøforvaltningen modtager tilskud på 0,90 mio. kr. fra den nationale cykelpulje med henblik på at gennemføre et cykelfremmende projekt blandt grupper med lav cykelandel i udsatte byområder. Der skal på den baggrund gives en indtægts- og en udgiftsbevilling på 0,90 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift i 2023, jf. økonomiafsnittet,
  2. at Teknik- og Miljøforvaltningen modtager tilskud på 0,45 mio. kr. fra den nationale cykelpulje med henblik på at gennemføre et demonstrationsprojekt, der skal illustrere synergier mellem cykelparkering og klimatilpasning. Der skal på den baggrund gives en indtægts- og en udgiftsbevilling på 0,45 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift i 2023, jf. økonomiafsnittet.

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 28. november 2022

 

Indstillingens blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Dagsordenspunkt 19: Indtægtsbevilling om midler fra National Cykelpulje 2022 (2022-0297369)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2022

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top