Mødedato: 13.12.2011, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal
Sammenlægning af beboerlegater vedrørende Stiftelsen Gammel Kloster
Se alle bilag
Til top
Økonomiudvalget skal som legatbestyrelse godkende sammenlægning af to beboerlegater vedrørende Stiftelsen Gammel Kloster og underskrive fundatstillæg herom. Civilstyrelsen har forlods godkendt sammenlægningen samt udkast til fundatstillæg.
Indstilling og beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
1. at godkende sammenlægning af Københavns Kommunes Legatfond for beboerne på Gammel Klosters Plejehjem med Københavns Kommunes Fælleslegat for beboerne i Gammel Kloster,
2. at underskrive tillæg til legatfundats for sidstnævnte legat som den fortsættende fond.
Problemstilling
I forbindelse med modernisering af kommunens plejehjem blev Plejehjemmet Gammel Kloster den 16. august 2010 nedlagt.
Plejehjemmets sidste forstander foreslog den 7. juli 2010 derfor, at Københavns Kommunes legatfond for beboerne på Gammel Kloster plejehjem blev videreført med samme formål - til fordel for beboerne i stiftelsen, idet stiftelsen - som en af de største i Danmark - altid har haft en central rolle for beboerne i både stiftelse og plejeafdeling/plejehjem og da legatfonden blev oprettet med bidrag fra borgere, der har boet i stiftelsen.
På et opklarende møde den 30. juni 2010 mellem bestyrelsen for Stiftelsen Gammel Kloster og forvaltningen angående de af kommunen bestyrede legater vedrørende stiftelsen tilkendegav bestyrelsen, at den også ønsker en sammenlægning af de to omhandlede legater.
Som fondsmyndighed har Civilstyrelsen den 17. juni 2011 forlods godkendt forvaltningens forslag af 7. januar 2011 om sammenlægning af de to beboerlegater samt udkast til fundatstillæg.

Løsning
Økonomiudvalget godkender sammenlægning af Københavns kommunes legatfond for beboerne på gammel Klosters plejehjem med Københavns kommunes fælleslegat for beboerne i Gammel Kloster og underskriver fundatstillæg for sidstnævnte legat som den fortsættende fond.
Økonomi
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Civilstyrelsen og SKAT skal have tilsendt et eksemplar af fundatstillæg i underskrevet stand.
Claus Juhl / Thomas Jakobsen
Claus Juhl / Thomas Jakobsen
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2011
Indstillingen blev godkendt.