Udvidelse af legatformål - Salomon Soldin og hustru Hanne Soldins legat
Økonomiudvalget skal som legatbestyrelse godkende ændring af legatfundats (udvidelse for formål) for Salomon Soldin og hustru Hanne Soldin's legat til fordel for private københavnske stiftelser og underskrive fundatstillæg herom. Civilstyrelsen har forlods godkendt udvidelsen samt udkast til fundatstillæg. I samme forbindelse skal der delegeres bemyndigelse fra Økonomiuvalget til Økonomiforvaltningen.
Indstilling og beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
1. at det godkendes, at legatformålet udvides til også at omfatte huslejehjælp til værdige, trængende personer i Københavns Kommune,
2. at Økonomiudvalget underskriver tillæg til legatfundats,
3. at der meddeles bemyndigelse til Økonomiforvaltningen, Københavns Borgerservice til at foretage uddelinger (det udvidede formål) op til 10.000 kr. til trængende enkeltpersoner, herunder meddelelse af administrative afslag ved manglende legatmidler, forkert formål eller andre mangler.
Problemstilling
Desuden er det forvaltningens opfattelse, at stiftelser af økonomiske årsager generelt har måttet indføre omkostningsbestemt husleje og dermed ikke har samme behov for støtte fra Soldins legat som tidligere.
Legatet blev oprettet den 15. februar 1982 og hidrører fra den kapital, der opstod efter salg af Soldins Stiftelse ("Trøstens Bolig") samt den stiftelsen tilhørende legatkapital. Ejendommen er i dag kendt som "Kunstnerkollegiet" i Skindergade.
Stiftelsen havde oprindelig til formål at oprette en stiftelse for værdige og uformuende kvinder, enker eller ugifte, uden hensyn til trosbekendelse, jf. fundats af 17. januar 1876, hvilket formål i 1982 blev ændret til at støtte private københavnske stiftlser for ældre personer for at hjælpe disse til at kunne fortsætte deres virksomhed.
Blandt andet på grund af legatkapitalens størrelse på ca. 3,7 mill. kr. ønskes legatet på nuværende tidspunkt ikke nedlagt som selvstændigt legat eller sammenlagt med f.eks. kommunens trangslegat.
Som fondsmyndighed har Civilstyrelsen den 3. august 2011 forlods godkendt forvaltningens forslag af 7. januar 2011 om udvidelse af legatformålet samt forslag til fundatstillæg.
Løsning
Økonomiudvalget bemyndiger Økonomiforvaltningen, Københavns Borgerservice til at lade denne udvidelse af legatformålet være gældende for uddelinger op til 10.000 kr. til trængende enkeltpersoner, jf. de af Økonomiudvalget tidligere godkendte retningslinier for henholdsvis trangs-, uddannelses- og familielegater samt legater til almennyttige og velgørende formål, herunder sygdomsbekæmpende formål (se 2010-118858) samt meddelelse af administrative afslag mv.
I praksis vil ansøgere til denne del af legatet blive fundet blandt ansøgere til kommunens almindelige trangslegater.
Økonomi
Videre proces
Desuden indsendes ansøgning til Pensionsstyrelsen om godkendelse i henhold til ligningslovens § 7, nr. 22 (skattefrie legatydelser til personer op til 10.000 kr.).
Claus Juhl / Thomas Jakobsen
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2011
Indstillingen blev godkendt.