Ændring af tidligere støttet projekt og udmøntning af uforbrugte midler i puljen til fremme af initiativer om vedvarende energi (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Ændring af tidligere støttet projekt og udmøntning af uforbrugte midler i puljen til fremme af initiativer om vedvarende energi (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 13. december 2005
J.nr. ØU 551/2005
30. Ændring af tidligere støttet projekt og udmøntning af uforbrugte midler i puljen til fremme af initiativer om vedvarende energi (Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,
at det godkendes, at et solcelleanlæg, som tidligere har opnået
tilsagn om støtte fra puljen til fremme af initiativer om vedvarende energi
(VE-puljen), etableres på anden bygning en oprindeligt planlagt, og at projektet
støttes med yderligere 100.000 kr., der ikke er blevet udbetalt på grund af
reduktion i et andet støttet projekt.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 28. november 2005
Godkendt.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget tiltræder indstillingen
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2005
Godkendt.
Behandling: Iværksættes.
RESUME
Der blev i 2003 afsat en pulje på 8,1 mio. kr. til fremme af initiativer vedrørende vedvarende energi, hvoraf der samtidigt blev udmøntet 3.995.000 kr. til et solcelleprojekt på Valby Nye Skole samt en række andre aktiviteter. I juni 2004 blev der udmøntet 800.000 kr. til støtte for etableringen af Solar City Copenhagen. Medio 2004 har der været annonceret efter projekter til den resterende del af puljen, og der er indkommet 23 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 8,6 mio. kr., og der blev udmøntet 3.05 mio. kr. til 9 ansøgninger i efteråret 2004.
Der indstilles nu, at der gives accept til ændring i placeringen af et projekt vedrørende etablering af et solcelleanlæg på et fladt tagareal samt at projektet støttes med yderligere 100.000 kr., der ikke er blevet udbetalt på grund af reduktion i et andet støttet projekt.