Miljø i byggeri og anlæg (Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)
Miljø i byggeri og anlæg (Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 13. december 2005
J.nr. ØU 544/2005
28. Miljø i byggeri og anlæg (Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og
Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Bygge-
og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at "Miljø i byggeri
og anlæg", der indeholder miljøorienterede minimumskrav inden for 9 temaer,
vedtages som forudsætning for nybygg
eri, større ombygningsarbejder og
anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig
bruger, samt for byggeri, ombygninger og renoveringer, der støttes af kommunen
via reglerne om byfornyelse og støttet byggeri eller via kommunale puljer
at "Evaluering
af pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" tages til efterretning som
Byfornyelse Københavns afrapportering af det af Borgerrepræsentationen i august
2003 iværksatte projekt.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 23. november 2005
Anbefalet
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 28. november 2005
Tiltrådt med tilføjelse af, at krav til energiforbrug i nybyggeri fastlægges som Bygningsreglementets standard for lavenergiklasse 1.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget anbefaler, at minimumskravet vedrørende beboelsesrum
hvor støjbelastningen på facaden er over 65 dB(A) i "Miljø i byggeri og anlæg"
udgår og, at kravene i publikationen bringes i overensstemmelse med de forslag
til støjretningslinier, som Miljø- og Forsyningsudvalget, Sundheds- og
Omsorgsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget samt Økonomiudvalget har anbefalet i
forbindelse med indstillingen om Ændring af gældende trafikstøjretningslinier
og administrationspraksis (ØU 491/2005). Indstillingen behandles på møde i
Borgerrepræsentationen den 1. og 15. december (BR 659/05).
Der henvises til vedlagte notat.
Økonomiudvalget har ingen yderligere bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes at eventuelle udgifter forbundet med Miljø i byggeri og anlæg holdes indenfor de økonomiske rammer som Borgerrepræsentationen har besluttet for udvalgene"
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2005
Sagen blev udsat ved mødets start og sendt til fornyet behandling i Teknik- og Miljøudvalget.
Behandling: Økonomiudvalget.
RESUME
Københavns Kommunes miljøorienterede
retningslinier "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" skal revideres hvert
fjerde år. Med det nu foreliggende forslag, benævnt "Miljø i byggeri og anlæg",
er der på baggrund af blandt andet Københavns Agenda 21 2004-2007, ændret
lovgivning, udviklingen i byggesektoren og et øget fokus på energibesparelsespotentialer
i bygninger sket væsentlige ændringer i forhold til de hidtidige
retningslinier. Kommunens anlægsarbejder inddrages under retningslinierne, og
der suppleres med temaerne Støj, Indeklima og Byggepladsen. Retningsliniernes
opbygning er også ændret med vægt på miljømål frem for virkemiddelorienterede
krav for herved at sikre større frihed for den projekterende i valg af løsningsmuligheder.
De ændrede
forudsætninger har desuden ført til en række nye minimumskrav samt skærpelse af
bestående. Miljørigtig projektering tillægges en central rolle som redskab til
dokumentation af overholdelse af miljømål og virkemiddelkrav.
I forhold til de
tidligere retningslinier indgår følgende væsentlige nye minimumskrav:
1.
Miljørigtig projektering kræves gennemført ved
anvendelse af KKplanner.
2.
Arkitektoniske hensyn i forbindelse med miljøtiltag
varetages som beskrevet.
3.
Krav til energiforbrug i nybyggeri fastlægges som
Bygningsreglementets standard for lavenergiklasse 2.
4.
Der åbnes mulighed for dispensation fra det nuværende
krav om anvendelse af bygas, når der foreligger en dokumenteret risiko, et
særligt lavt forbrug eller anden væsentlig grund.
5.
Vandforbrug i husholdninger må ikke overstige 100 liter
pr. person pr. døgn. I daginstitutioner, kontorer og lignende må forbruget ikke
overstige 34 liter pr. bruger pr. døgn, med mindre særlige behov kan dokumenteres.
Udgangspunktet for nye
krav er, at de fører til betydelige driftsgevinster og er fordelagtige i et
totaløkonomisk perspektiv. Der er foretaget en vurdering af alle nye krav, herunder
særlig dokumentation for energikravet.
Som grundlag for revision af retningslinierne er der
gennemført en evaluering af de tidligere retningslinier, som hermed fremlægges.