Underudvalgets indstilling vedrørende § 115-midler - Restpulje 2005 (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Underudvalgets indstilling vedrørende § 115-midler - Restpulje 2005 (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 13. december 2005
J.nr. ØU 562/2005
18. Underudvalgets indstilling vedrørende § 115-midler - Restpulje 2005 (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bevilger
Bofællesskabet for Sindslidende Hjemløse i Caroline Amalies Hus i Gothersgade
kr. 118.000 til delvis dækning af bofællesskabets underskud for 2005.
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at ikke forbrugte midler
kr. ca. 1,4 mill. kr. på funktion 6.08.1 Støtte til frivilligt socialt arbejde,
ramme 21.02 Frivilligt arbejde overføres til den kommende Socialforvaltning,
funktion 6.08.1 Støtte til frivilligt socialt arbejde, ramme 21.02 Frivilligt
arbejde til fordeling i 2006.
at
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
godkender, at der i forbindelse med fordeling af § 115-midler for 2006
disponeres over de ikke forbrugte midler for 2005.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2005
Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard (F) præciserede til protokollen, at midlerne overføres fra og til BO7 (administration) 1602100, funktion 5.08.01 i Socialforvaltningen.
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form"
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2005
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationens møde den 15. december 2005.
RESUME
I
annonceringen af § 115-midler for 2005 fremgik det, at der ikke ville blive
tilbageholdt en restpulje til fordeling senere på året, da der kun er én
ansøgningsrunde for perioden.
Familie-
og Arbejdsmarkedsudvalget tog på mødet den 12. oktober 2005 til efterretning,
at der i 2005 ydes Bofællesskabet for Sindslidende Hjemløse i Caroline Amalies
Hus i Gothersgade et tilskud på 250.000 kr. fra Kommunepuljen til delvis dækning
af bofællesskabets underskud på 368.000 kr. i 2005. Endvidere blev bofællesskabet
henvist til at ansøge om § 115-midler til hel eller delvis dækning af den øvrige
del af underskuddet for 2005 (FAU 503/2005).
På mødet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 7. september 2005
blev det tilkendegivet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skulle
indkalde underudvalget til fordeling af uforbrugte § 115-midler for 2005.
Underudvalget holdt på den baggrund møde den 27. oktober 2005 og besluttede, at
størstedelen af de ikke forbrugte § 115-midler for 2005 ud fra en
lighedsbetragtning og af hensyn til en ensartet fordeling mellem ansøgerne
burde overføres til fordeling i 2006.
På
den baggrund indstilles det, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bevilger Bofællesskabet
for Sindslidende Hjemløse i Caroline Amalies Hus i Gothersgade kr. 118.000 til
delvis dækning af bofællesskabets underskud for 2005.
Det indstilles endvidere, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at ikke forbrugte midler i
2005 kr. ca. 1,4 mill. kr. på funktion 6.08.1 Støtte til frivilligt socialt
arbejde, ramme 21.02 Frivilligt arbejde overføres til den kommende
Socialforvaltning, funktion 6.08.1 Støtte til frivilligt socialt arbejde, ramme
21.02 Frivilligt arbejde til fordeling i 2006. På grund af det fremskredne
tidspunkt, har det ikke været muligt at få sagen medtaget i
hasteoverførselssagen 2005-2006. Sagen medtages dermed i den almindelige overførselssag
2005-2006.
Endeligt indstilles det, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at der i forbindelse med fordeling af § 115-midler for 2006 disponeres over de ikke forbrugte midler for 2005. De overførte midler fra 2005-2006 vil blive udmeldt, når Borgerrepræsentationen har truffet beslutning med hensyn til overførselssagen 2005-2006.