Mødedato: 13.12.2005, kl. 15:00

Indstilling om at timetallet for den ambulante psykiatriske behandling til beboerne på Sundbygård fordobles (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Se alle bilag

Indstilling om at timetallet for den ambulante psykiatriske behandling til beboerne på Sundbygård fordobles (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 13. december 2005

 

 

 

J.nr.             ØU 545/2005

 

 

20.                Indstilling om at timetallet for den ambulante psykiatriske behandling til beboerne på Sundbygård fordobles (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager til efterretning

 

at H:S er positive overfor at fordoble den psykiatriske behandling af beboerne på Sundbygård, under forudsætning af at H:S kompenseres fuldt økonomisk herfor.

 

at en fordobling af den psykiatriske behandling af beboerne på Sundbygård vil medføre en årlig merudgift på 1,0 mill. kr.

 

 

Såfremt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at bevillige 1,0 mill. kr. til øget psykiaterbetjening til beboerne på Sundbygård indstiller Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at finansiering af 1 mill. kr. til psykiaterbetjening på Sundbygård i 2006 finansieres af de afsatte midler på 40 mill. kr. til moderniseringsplanen på psykiatri- og handicapområdet. Finansieringen er ét-årig, men vil eventuelt kunne gøres permanent i forbindelse med budget 2007.

 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 23. november 2005

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Det forudsættes, at evt. merudgifter i 2006 og frem afholdes indenfor de budgetrammer, som Borgerrepræsentationen fastsætter for udvalget. Der henvises til vedlagte notat."

 

RESUME

På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 2. november 2005 fremlagde Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en ansøgning fra pårørendegruppen på Sundbygård vedrørende en forbedring af psykiaterbetjeningen (FAU 575/2005). I henvendelsen fra pårørendegruppen blev der konkret fremsat ønske om en fordobling af timetallet til den ambulante psykiatriske behandling på det socialpsykiatriske bocenter Sundbygård.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede følgende på mødet: "Udvalget bad forvaltningen om at tage kontakt til H:S med henblik på en bedre psykiatribetjening af Sundbygård hvad angår den afsatte tid og muligheden for at vælge forskellige psykiatere samt om at komme med forslag til finansiering."

 

H:S har meddelt, at H:S er indstillet på at medvirke til en sådan udvidelse mod at Københavns Kommune dækker den fulde udgift i forbindelse hermed.

 

Udgiften hertil vil udgøre 1,0 mill. kr. Udgiften vil i 2006 kunne finansieres af moderniseringsplanen bevilget i forbindelse med budget 2006 til modernisering af boliger for psykisk syge og handicappede.

 

Fra 2007 kan forvaltningen ikke anvise budgetmæssig dækning, hvorfor en sådan dækning vil skulle ske ifm. budget 2007.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 2. november 2005 fremlagde Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en ansøgning fra pårørendegruppen på Sundbygård vedrørende en forbedring af psykiaterbetjeningen (FAU 575/2005). I henvendelsen fra pårørendegruppen blev der konkret fremsat ønske om en fordobling af timetallet til den ambulante psykiatriske behandling på det socialpsykiatriske bocenter Sundbygård.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede følgende på mødet: "Udvalget bad forvaltningen om at tage kontakt til H:S med henblik på en bedre psykiatribetjening af Sundbygård hvad angår den afsatte tid og muligheden for at vælge forskellige psykiatere samt om at komme med forslag til finansiering."

 

Forvaltningen har på baggrund af udvalgets beslutning henvendt sig til H:S Direktionen for at få afklaret, hvordan man derfra stiller sig til at udvide psykiatribetjeningen, som ønsket af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. H:S´ direktion har endnu ikke givet endeligt svar, men en foreløbig tilbagemelding fra H:S angiver, at H:S er indstillet på at medvirke til en sådan udvidelse, mod at Københavns Kommune dækker den fulde udgift i forbindelse hermed.

 

En fordobling af timetallet for den ambulante psykiatriske behandling af beboerne på Sundbygård vil indebære en forøgelse af psykiatertiden pr. beboer fra gennemsnitligt 30-40 minutter pr. måned til i gennemsnit 60-80 minutter pr. måned. 

 

Merudgiften hertil vil udgøre ca. 1 mill. kr.

 

Den nuværende psykiaterbetjening på de psykiatriske bocentre

Den psykiatriske bistand til de socialpsykiatriske bocentre i Københavns Kommune er baseret på den aftale mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og H:S fra 2001. Ifølge aftalen varetages psykiaterbistanden til beboerne på de 4 store socialpsykiatriske bocentre (Sundbygård, Hedelund, Lindegården og Ringbo) og de 2 små bosteder (Holme og Stubberupgård) af psykiatriske speciallæger, ansat i H:S, svarende til 4 fuldtidsstillinger.

 

Aftalen med H:S er efterfølgende blevet udvidet til også at omfatte Thorupgården, der pr. 1. januar 2003 blev omdannet fra somatisk ældreplejehjem til socialpsykiatrisk bocenter. Psykiaterbistanden til beboerne på Thorupgården svarer omfangsmæssigt til den bistand, som ydes på de øvrige bocentre.

 

Der er således i dag knapt 5 psykiatere (fuldtidsstillinger) til at bistå ca. 820 beboere på de socialpsykiatriske bocentre. Omregnet til psykiatertid pr. beboer pr. måned svarer det til i gennemsnit ca. 30 - 40 minutter pr. beboer pr. måned. 

 

Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vurdering at beboerne på Sundbygård ikke har specifikke problemer, der afviger fra beboeren på de øvrige bocentre, hvorfor en udvidelse af ydelsen på Sundbygård må forventes at udløse en tilsvarende forventning fra de øvrige bocentre. 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

En udvidelse af psykiaterbetjeningen på Sundbygård vil medføre en merudgift på 1 mill. kr.

 

Forvaltningen kan ikke på området for psykisk syge pege på andre uforbrugte midler end moderniseringsplanen på 40 mill. kr. ("Voksne med særlige behov" funktion 5.55.3).

 

Hvis der skal findes anden finansiering vil det nødvendiggøre en reduktion af andre aktiviteter.

 

Konsekvensen af en eventuel finansiering via moderniseringsplanen vil være at antallet af boliger, der kan moderniseres, vil blive reduceret. Hvis moderniseringen gennemføres efter serviceloven, mens erstatningsboliger opføres via almenboligloven vil reduktionen i bevilling medføre en reduktion på én moderniseret bolig og ligeledes en reduktion på én nyopført bolig.

 

Bevillingen til moderniseringsplanen er afsat som et engangsbeløb og der vil derfor skulle tilvejebringes en varig finansiering fra 2007. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan ikke pege på ledige midler til en varig finansiering heraf fra 2007 og frem. Som følge heraf foreslås en videreførelse drøftet ifm. budgetforhandlingerne for 2007.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

Ingen

 

 

 Grethe Munk                      /                   Sven Bjerre

 

Til top