Alkoholpolitisk handleplan (Sundheds - og Omsorgsudvalget)
Alkoholpolitisk handleplan (Sundheds - og Omsorgsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 13. december 2005
J.nr. ØU 535/2005
15. Alkoholpolitisk handleplan (Sundheds - og Omsorgsudvalget)
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
anbefaler, at den alkoholpolitiske handleplan 2006 – 2009, indeholdende 15
delmål med 27 tilhørende indsatser, godkendes som principplan for kommunens arbejde
med at reducere københavnernes alkoholforbrug, og
at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
anbefaler implementeringen igangsættes på de delområder i den alkoholpolitiske
handleplan 2006-2009, hvor der er skaffet finansiering, mens implementeringen
af de øvrige delområder implementeres i takt med at der skaffes finansiering
til dem, samt
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender udmøntningen af det til Sundhedsforvaltningen tilførte budget på 2 mio. kr. i 2006
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 24. november 2005
Indstillingen blev godkendt
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form".
RESUME
Borgerrepræsentationen besluttede ved
vedtagelsen af budgetforliget 2005 den 7. oktober 200
4, at der skulle
udarbejdes en alkoholpolitisk handleplan. Baggrunden for beslutningen var et
ønske om en styrket indsats for at begrænse københavnernes høje alkoholforbrug,
og dermed begrænse de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser, som det
høje forbrug medfører. Samtidig skulle den alkoholpolitiske handleplan også
fremme koordineringen af kommunens indsatser på området.
På dette grundlag har der været iværksat en
proces, hvor samtlige af kommunes forvaltninger, H:S samt frivillige
organisationer har bidraget til udviklingen af nærværende alkoholpolitiske
handleplan. Der har været nedsat en styregruppe bestående af
ledelsesrepræsentanter fra de involverede forvaltninger samt H:S, og
styregruppen har nedsat seks arbejdsgrupper.
Handleplanens overordnede mål udspringer af
Københavns Kommunes Folkesundhedsplan, hvor en af målsætningerne er at reducere
alkoholforbruget væsentligt. Handleplanen har tre kerneområder: 1) en
borgerrettet, forebyggende indsats, 2) tidlig opsporing af alkoholproblemer,
samt 3) sikring af en helhedsorienteret og sammenhængende social og
behandlingsmæssig indsats. I handleplanen er opstillet 15 delmål:
Børn og unge
1. Det ufødte barn skal beskyttes mod gravides
alkoholforbrug
2. Børn skal sikres mod omsorgssvigt som følge
af forældres alkoholmisbrug
3. Debutalderen for alkoholforbrug skal hæves
4. Alkoholforbruget blandt unge skal reduceres
5. Gode alkoholvaner blandt unge (< 25 år)
skal fremmes
Voksne og ældre
6. Der skal arbejdes aktivt for at begrænse
tilgængeligheden af alkohol bl.a. via bevillingssystemet og udskænkningspraksis
på diskoteker og værtshuse
7. Arbejdspladsen skal bruges aktivt som arena
til at begrænse alkoholforbruget blandt voksne
8. Antallet af alvorligt tilskadekomne ved
spiritusuheld skal nedbringes med 30 % (1998-2012)
9. Alkoholforbruget blandt ældre københavnere
skal reduceres
10. Tidlig opsporing af borgere med
alkoholproblemer skal styrkes
Behandling og efterbehandling
11. Alkoholbehandlingen og den sociale indsats
skal være sammenhængende og helhedsorienteret
12. Behandlingskapaciteten skal øges
13. Behandlingstilbud skal differentieres og
kvaliteten øges
14. Der skal være tilbud til de mest udsatte
alkoholafhængige
Tværgående
15. Effektiv koordinering af indsatsen på
alkoholområdet skal sikres på tværs af forvaltninger og H:S/Region Hovedstaden
Hertil hører 27 forslag til indsatser, som
til sammen skal bidrage til at kommunens alkoholindsats kommer hele vejen
rundt. Borgerrepræsentationen har ved budgetforliget 2005 besluttet at den
eksisterende indsats på området er utilstrækkelig, og at der behov for at øge
omfanget og bredden af både de forebyggende indsatser og den egentlige
behandlingsindsats. Der er i handleplanen udarbejdet et detaljeret budget for
planperioden 2006-2009, idet der er behov for tilførsel af midler til området,
hvis såvel det overordnede mål som delmålene skal opfyldes. Det drejer sig om
godt 13 mio. kr. årligt.
Ved budgetforliget for 2006 afsatte
forligsparterne 2 mio. kr. årligt til finansiering af de indsatser i
handleplanen, som primært handler om at hæve debutalderen, reducere
alkoholforbruget og fremme gode alkoholvaner blandt folkeskoleelever og unge på
ungdomsuddannelser. Det betyder, at der p.t. ikke er fundet finansiering til
sikring af den helhedsorienterede og sammenhængende sociale og
behandlingsmæssige indsats, som anbefales i handleplanen.
Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på sit møde den 25. august 2005 at sende handleplanen i høring, og efterlyste især en nuanceret diskussion af og synspunkter på handleplanens forslag om at begrænse tilgængeligheden af alkohol.
Af Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar fremgår det, at man ikke anbefaler at arbejde for en begrænsning af tilgængeligheden af alkohol via bevillingspraksis, da det ikke skønnes at være muligt at opnå det ønskede resultat om færre bevillinger via Bevillingsnævnet. En mulig farbar vej er udarbejdelsen af en restaurationsplan, hvor der fx kan indgå principper om, at der ikke skal udstedes bevillinger til restaurationer nær skoler, mv. Da der er stærk evidens for at begrænsning af tilgængeligheden til alkohol er et effektivt virkemiddel til at nedbringe alkoholforbruget, er styregruppen for den alkoholpolitiske handleplan blevet enige om at anbefale en sådan restaurationsplan i den alkoholpolitiske handleplan.
Et andet væsentligt høringssvar kommer fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der i sit svar giver udtryk for, at de ønsker at handleplanen sættes i bero på grund af den manglende finansiering til en stor del af indsatserne. Bygge- og Teknikforvaltningen tager ligeledes forbehold for, at der ikke er finansiering til handleplanen. H:S har ligeledes noteret sig, at der kun er afsat midler til den forebyggende indsats i primært folkeskoler og på ungdomsuddannelser.
Der er ikke enighed i styregruppen for den alkoholpolitiske handleplan om, hvilke konsekvenser den manglende finansiering skal have for handleplanen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker at den samlede handleplan skal sættes i bero. Sundhedsforvaltningen mener, at man godt kan godkende den alkoholpolitiske handleplan som principplan for kommunens arbejde med at reducere københavnernes alkoholforbrug, og igangsætte implementeringen på de delområder i handleplanen, hvor der er skaffet finansiering, mens implementeringen af de øvrige delområder implementeres i takt med at der skaffes finansiering til dem. Dette kan så betyde en tidsmæssig forskydning af dele af planen.
For at sikre gennemførelsen af den samlede alkoholpolitiske handleplan ønsker Sundhedsforvaltningen at styregruppen fortsat mødes for at sikre implementering af de indsatser som er forudsat afholdt indenfor eksisterende budget, samt fremskaffelse af yderligere finansiering i forbindelse med budget for 2007. Ligeledes ønsker Sundhedsforvaltningen, at styregruppen søger at skaffe ekstern finansiering til en del af de ufinansierede indsatser.
SAGSBESKRIVELSE
1. Baggrund
I forbindelse med budgetforliget 2005
besluttede Borgerrepræsentationen, at der skulle udarbejdes en alkoholpolitisk
handleplan. Borgerrepræsentationen fastslog, at der er et påtrængende behov for
en ekstra indsats på alkoholområdet, da storforbrug og misbrug af alkohol
fortsat er en væsentlig årsag til store sundhedsmæssige og sociale problemer i
kommunen. Da der desuden savnes koordinering af kommunens indsats for så vidt
angår forebyggelse, behandling og efterbehandling på alkoholområdet var
forligsparterne enige om, at Sundhedsforvaltningen skulle udarbejde den
alkoholpolitiske handleplan i et samarbejde med de øvrige relevante
forvaltninger og H:S.
Borgerrepræsentationens beslutning om en
styrket indsats på alkoholområdet udspringer af, at der i Københavns Kommunes
Folkesundhedsplan er opstillet følgende målsætning på alkoholområdet: Københavnerne
skal reducere deres alkoholforbrug væsentligt. En målsætning, som alle
kommunens forvaltninger har forpligtet sig til at arbejde for at realisere. Når
kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007, får kommunerne ansvar for
borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse samt vederlagsfri behandling af
alkoholmisbrugere, jævnfør Sundhedsloven af 16.juni 2005. Derudover er det i
Københavns Kommune besluttet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvalt
ningen (FAF)
fra 1. januar 2006 skal overtage ansvaret for alkoholbehandlingen i forbindelse
med den interne ændring i kommunens forvaltningsstruktur og opgavefordeling.
Der er endnu ikke taget beslutning om, hvorledes den fremtidige alkoholindsats
skal organiseres, men den nuværende behandlingsindsats i H:S alkoholenhederne
forudsættes videreført via kommunens køb af pladser efter nærmere forhandling
med Region Hovedstaden. Disse ændringer understreger også behovet for en
gennemgang af den nuværende indsats på alkoholområdet og for formulering af en
handleplan, der kan styrke indsatsen.
2. De sundhedsmæssige udfordringer
Folkesundhedsplanens målsætning om at reducere københavnernes
alkoholforbrug skal ses på baggrund af at danskerne – og ikke mindst
københavnerne – drikker alt for meget. Siden først i 1960erne er danskernes
alkoholforbrug tredoblet, og sammenlignet med de øvrige nordiske lande er
danskernes alkoholforbrug højt. Følgerne
af det høje forbrug kan bl.a. aflæses i dødsårsagsstatistikken. I starten af
1960erne døde hver 50. dansker over 14 år af en alkoholrelateret lidelse – i
dag er det hver 20. dansker. Således har danskernes alkoholforbrug været
medvirkende til den stagnerende middellevetid igennem det seneste årti. Som det
eneste nordiske land ligger Danmark fortsat under OECD-landenes gennemsnitlige
middellevetid, og det skyldes især danskernes drikke- og rygevaner.
Sundhedsprofilen for Københavns Kommune 2005
viser, at hver tiende københavner drikker over Sundhedsstyrelsens
genstandsgrænser. Det er især midaldrende og ældre mænd, der drikker for meget,
men også mange unge er at finde i denne gruppe. Knap hver fjerde af de
københavnske mænd synes faktisk også selv de drikker for meget. Samtidig er det
hver femte københavner, der angiver, at de lider under andres alkoholproblemer
– fx i familien.
I Københavns Kommune skønnes der at være 62.000 storforbrugere af
alkohol. Og ca. 19.000 københavnere er decideret afhængige af alkohol, og
egentlig behandlingskrævende. Det er over landsgennemsnittet. Der er 3.700
personer i behandling på H:S' Alkoholenheder. Til trods for at det er en højere
andel end i de øvrige amter i den kommende Region Hovedstaden, så er antallet
af alkoholmisbrugere i behandling stadig meget lavt. Det skyldes først og
fremmest, at mange alkoholafhængige ikke selv opfatter deres forbrug som et
problem, og derfor ikke opsøger behandling. Det skyldes imidlertid også, at
kommunen ikke har formået at opspore såvel storforbrugere og alkoholafhængige i
tilstrækkeligt omfang. Københavnernes høje alkoholforbrug og de mange alkoholafhængige
understreger behovet for en helhedsorienteret, koordineret indsats, som skal
omfatte den tidlige forebyggelse, opsporingen af personer med begyndende
alkoholproblemer, den egentlige alkoholbehandling samt opfølgning efter endt
behandling.
3. Handleplansarbejdets organisering
Den alkoholpolitiske handleplan er udarbejdet
i et samarbejde mellem Sundhedsforvaltningen, Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og
Fritidsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen og
H:S, ligesom de frivillige organisationer på alkoholområdet har været
repræsenteret i arbejdet. Der har været nedsat en styregruppe bestående af
ledelsesrepræsentanter fra de involverede forvaltninger samt H:S, og styregruppen
har nedsat seks arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne har haft til opgave at
kortlægge forbrug, problemer og nuværende indsatser indenfor de enkelte
målgrupper og områder, samt komme forslag til mål og nye indsatser.
Sundhedsforvaltningen har koordineret arbejdet.
4. Handleplanens målsætninger og indsatser
Den alkoholpolitiske handleplan har tre
kerneområder, som skal sikre at kommunens indsats på alkoholområdet "kommer
hele vejen rundt":
·
En
borgerrettet forebyggende indsats
Her er hovedsigtet at forhindre
alkoholproblemer i at opstå. Der skal være fokus på en tidlig indsats, hvilket
konkret betyder en indsats overfor det ufødte barn, som i moderens mave skal
beskyttes mod alkohol. Dernæst skal udsatte børn i misbrugsfamilier støttes og
elever i folkeskolen skal rustes bedst muligt til at vælge sunde alkoholvaner
og f.eks. modstå gruppepres. Forældrene spiller en central rolle for udvikling
af gode alkoholvaner hos de unge. Derfor skal forældre inddrages i den
forebyggende indsats.
·
Tidlig
opsporing
Københavns Kommune har et stort
potentiale for tidlig opsporing af alkoholproblemer, fordi kommunen har direkte
kontakt til borgere i forskellige sammenhænge (børneinstitutioner,
beskæftigelsesområdet og det sociale system). Dette frontpersonale skal
uddannes til at tage spørgsmål om alkoholforbrug op, når de mener, det er
relevant, og derefter følge op med den støtte/henvisning, som borgeren måtte
have behov for. De praktiserende læger har også en helt central rolle i forhold
til tidlig opsporing.
·
Sikring
af en helhedsorienteret og sammenhængende social og behandlingsmæssig indsats
Den hidtidige indsats på alkoholområdet har
været karakteriseret ved, at udviklingen er sket i sundhedsfagligt regi. Dette
har haft klare fordele, men har også betydet, at der ikke har været en
tilstrækkelig sammenhæng med den sociale indsats i den samlede
alkoholbehandling. Det er vurderingen, at der er behov for en helhedsorienteret
behandlingsmæssig og social indsats.
Herudover er der behov for at øge omfanget og
bredden af både de forebyggende indsatser og den egentlige behandlingsindsats.
Desuden skal der foretages en systematisk indsamling af viden/data, som
omfatter både forekomsten af alkoholproblemer blandt københavnerne og
iværksatte indsatser.
I den alkoholpolitiske handleplan er der
opstillet 15 delmål med 27 tilhørende indsatser for at opfylde den overordnede
målsætning om at københavnerne skal reducere deres alkoholforbrug væsentligt.
Alle de 15 delmål kan ses nedenfor sammen med eksempler på nogle af planens
centrale forslag til nye, væsentlige indsatser inden for de nævnte
målgrupper/områder. For en samlet oversigt over delmål og indsatser henvises
til Bilag 2.
Planen har følgende delmål:
Børn og unge
1. Det ufødte barn skal beskyttes mod gravides
alkoholforbrug
2. Børn skal sikres mod omsorgssvigt som følge
af forældres alkoholmisbrug
3. Debutalderen for alkoholforbrug skal hæves
4. Alkoholforbruget blandt unge skal reduceres
5. Gode alkoholvaner blandt unge (< 25 år)
skal fremmes
Under målgruppen Børn og unge foreslås
det på indsatssiden bl.a. at udbyde en såkaldt "sundhedspakke" til
folkeskoleelever i 7., 8. og 9. klasse. Pakken består af tre tilbud: Et
arrangement for forældre til børn på disse klassetrin om unges alkoholvaner,
besøg af unge rusmiddelguider i klasserne, samt et nyt undervisningskoncept
kaldet "Tackling", som fokuserer på at styrke elevernes personlige kompetencer
i relation til gode rusmiddelvaner. Sundhedspakken er således rettet både mod
forældrene og eleverne, da undersøgelser viser, at de unges alkoholvaner
påvirkes af forældrenes holdninger og adfærd i forhold til rusmidler.
Desværre er alkoholforbruget alt for højt hos
de unge, som allerede har forladt folkeskolen, og nu befinder sig på
ungdomsuddannelserne. Derfor lægger handleplanen op til at en ny indsats
igangsættes i forhold til de unge på gymnasierne, og at den eksisterende
indsats intensiveres på tekniske skoler og produktionsskoler. Handelsskolerne
vil også blive inddraget.
Voksne og ældre
6. Der skal arbejdes aktivt for at begrænse
tilgængeligheden af alkohol bl.a. via bevillingssystemet og udskænkningspraksis
på diskoteker og værtshuse
7. Arbejdspladsen skal bruges aktivt som
arena til at begrænse alkoholforbruget blandt voksne
8. Antallet af alvorligt tilskadekomne ved
spiritusuheld skal nedbringes med 30 % (1998-2012)
9. Alkoholforbruget blandt ældre københavnere
skal reduceres
10. Tidlig opsporing af borgere med
alkoholproblemer skal styrkes
Under målgruppen Voksne og ældre
foreslås bl.a. en indsats i forhold til at sikre ansvarlig udskænkningspraksis
på diskoteker og værtshuse. Københavns Kommune har forholdsvis mange
nattilladelser med alkoholbevilling – ud fra den strategi, at gæsternes hjemtur
spredes rent tidsmæssigt og antallet af voldsepisoder begrænses. Det stiller
imidlertid store krav til ansvarlig udskænkning, bl.a. til unge. Handleplanen
lægger op til at undersøge udskænkningspraksis, samt at tilrettelægge et
projekt som skal uddanne barpersonale og restauratører i ansvarlig udskænkning.
I forhold til borgere med begyndende alkoholproblemer
lægger handleplanen op til, at disse skal identificeres hurtigere end det er
tilfældet i dag, så relevant hjælp kan tilbydes. For de der allerede er
afhængige skal hjælpen også komme tidligere. I dag har sidstnævnte gruppe i
gennemsnit været alkoholafhængige i 9 år før de kommer i behandling, hvilket er
lang tid. For at styrke opsporingen af disse borgere er det nødvendigt at
uddanne kommunens frontpersonale i mange forskellige sektorer (på lokalcentre,
jobcentre, i aktiveringstilbud) samt de praktiserende læger, således at de
kender tegnene på misbrug og henvisningsmuligheder til relevant behandling.
Ikke mindst skal koordineringen af behandling og øvrige foranstaltninger, som
borgeren tilbydes, styrkes.
Behandling og efterbehandling
11. Alkoholbehandlingen og den sociale
indsats skal være sammenhængende og helhedsorienteret
12. Behandlingskapaciteten skal øges
13. Behandlingstilbud skal differentieres og
kvaliteten øges
14. Der skal være tilbud til de mest udsatte
alkoholafhængige
Under overskriften Behandling og
efterbehandling lægger handleplanen op til at skabe større sammenhæng
mellem behandlingen og den sociale indsats. Blandt de alkoholafhængige tilhører
størstedelen gruppen af udsatte voksne. Det er fx personer, som er på vej ud af
arbejdsmarkedet på grund af sygefravær, personer der er blevet enlige eller er
ved at miste deres bolig. Den eksisterende behandlingsindsats overfor denne
udsatte gruppe skal opprioriteres, og derfor skal der etableres særlige
behandlings-, rådgivnings- og støttetilbud til de udsatte voksne og deres
pårørende.
I handleplanen foreslås det desuden at der
etableres et botilbud til ædru alkoholikere, som har været på langvarige
aflastningsophold på en af Blå Kors institutioner. Disse personer er meget
sårbare, og falder ofte tilbage til alkoholmisbruget, hvis de blot vender
tilbage til deres gamle miljø. Der er derfor behov for et særligt botilbud til
denne gruppe, som omfatter støtte, rådgivning og værested. Herved vil der formodentlig
kunne opnås en besparelse til aflastningsophold som følge af et reduceret antal
tilbagefald.
Tværgående
15. Effektiv koordinering af indsatsen på
alkoholområdet skal sikres på tværs af forvaltninger og H:S/Region Hovedstaden
Endelig pointerer handleplanen behovet for at
den samlede indsats på alkoholområdet i Københavns Kommune frem for alt skal
være tværgående. Der er således behov for koordinering af
alkoholindsatsen, idet den går på tværs af forvaltningerne og H:S/Region
Hovedstaden. Det foreslås, at det overordnede ansvar for hele alkoholområdet –
fra forebyggelse over behandling til efterbehandling, herunder samarbejde med
de frivillige organisationer, – placeres i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Koordinering af indsatsen på individniveau, herunder behandlingsindsatsen,
placeres ligeledes i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Således får
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ansvaret for samarbejdet med H:S
Alkoholenheden/Region Hovedstaden. Sundhedsforvaltningen får ansvar for
koordinering af den forebyggende indsats, samt ansvar for koordinering af
aktiviteter i forhold til udskænknings- og trafikområdet.
5. Indkomne høringssvar
Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den
alkoholpolitiske handleplan på sit møde den 25. august 2005, og besluttede at
sende handleplanen i høring. På mødet drøftede udvalget specifikt handleplanens
forslag om at begrænse tilgængeligheden af alkohol bl.a. gennem
bevillingssystemet og udskænkningspraksis på diskoteker og værtshuse, hvilket
udvalget også ser i sammenhæng med problematikken om salg af stoffer på
diskoteker. Sundheds- og Omsorgsudvalget efterlyste især en nuanceret
diskussion af og synspunkter på ovennævnte forslag om at begrænse tilgængeligheden
af alkohol.
Sundhedsforvaltningen har modtaget
høringssvar fra samtlige politiske udvalg på nær Miljø- og Forsyningsudvalget,
og for Økonomiudvalgets vedkommende er det Økonomiforvaltningen, der har
svaret. Desuden har H:S, Embedslægeinstitutionen, Praksisudvalget og
Ældrerådene afgivet høringssvar. Høringssvarene er vedlagt som Bilag 3. Nedenfor
er kun oplistet de væsentligste kommentarer, som drejer sig om følgende:
Handleplanens forslag om begrænse
tilgængeligheden af alkohol bl.a. gennem bevillingssystemet og
udskænkningspraksis på diskoteker og værtshuse
Som nævnt ovenfor
ønskede Sundheds- og Omsorgsudvalget især synspunkter på dette forslag. Det er
primært Kultur- og Fritidsudvalget (KFU), som har kommenteret dette. KFU
oplyser, at såvel kulturhuse som idrætsanlæg er positive overfor udarbejdelse
af udskænkningspolitik, og anbefaler at der igangsættes et arbejde mhp. at
afklare det nærmere indhold. KFU anbefaler også, at der sættes fokus på alkohol
i foreningerne – fx ved at folkeoplysende foreninger opfordres til at udarbejde
alkoholpolitikker. Styregruppen har indarbejdet disse forslag i handleplanen
efterfølgende.
KFU anbefaler ikke
at der arbejdes for en begrænsning i tilgængeligheden af alkohol via
bevillingspraksis, da effekten af en begrænsning af tilgængeligheden af alkohol
via bevillingssystemet vil opvejes af den tilgængelighed, der nu er mulig i
lyset af liberaliseringen af lukkeloven. Desuden kan antallet af bevillinger
ikke begrænses under henvisning til sundhedshensyn som fx at alkoholforbruget
er for højt. Borgerrepræsentationen kan udarbejde en restaurationsplan i
forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen, hvor der fx kan indgå
principper om, at der ikke skal udstedes bevillinger til restaurationer nær
skoler, mv. KFU vurderer desuden, at det er meget vanskeligt at undlade at
forny bevillinger, og at Bevillingsnævnet kan blive mødt med erstatningskrav.
Derimod støtter Embedslægeinstitutionen en fastfrysning af antallet af
bevillinger, da det flere gange er vist at åbningstider, antal udskænkningssteder,
mv. påvirker forbruget.
Styregruppen har
taget højde for KFUs kommentarer, idet det i handleplanen foreslås, at der
udelukkende arbejdes for en begrænsning af nye bevillinger via udarbejdelsen af
en restaurationsplan. Baggrunden for at fastholde målet om begrænsning af
bevillinger er, at der er evidens for at en begrænsning af tilgængeligheden er
et af de midler, som har vist sig at have effekt på alkoholforbruget.
Manglende
finansiering
Gennemførelsen af
den alkoholpolitiske handleplan kræver tilførsel af ressourcer – godt 13 mio.
kr. årligt i perioden 2006 – 2009. Ved budgetforliget for 2006 afsatte
forligsparterne 2 mio. kr. årligt -
primært til målgrupperne folkeskoleelever og unge på ungdomsuddannelser. Det
betyder, at der mangler finansiering til en række af handleplanens øvrige
indsatser på især behandlingsområdet og det sociale område. Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget giver i sit høringssvar udtryk for, at de på den
baggrund ønsker at handleplanen sættes i bero. Bygge- og Teknikforvaltningen
tager ligeledes forbehold for, at der ikke er tilstrækkelig finansiering til
handleplanen. H:S har også noteret sig, at der kun er blevet afsat 2 mio. kr.
årligt til udmøntningen af handleplanen.
Der er ikke enighed i styregruppen om, hvilke
konsekvenser den manglende finansiering skal have for handleplanen. Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker at den samlede handleplan skal sættes i
bero. Sundhedsforvaltningen mener, at man bør godkende den alkoholpolitiske
handleplan som principplan for kommunens arbejde med at reducere københavnernes
alkoholforbrug, og igangsætte implementeringen på de delområder i handleplanen,
hvor der er skaffet finansiering, mens implementeringen af de øvrige delområder
implementeres i takt med at der skaffes finansiering til dem. Dette kan betyde
en tidsmæssig forskydning af dele af planen.
For at sikre gennemførelsen af den samlede
alkoholpolitiske handleplan ønsker Sundhedsforvaltningen at styregruppen
fortsat mødes for at sikre implementering af de indsatser som er forudsat
afholdt indenfor eksisterende budget, samt fremskaffelse af yderligere
finansiering i forbindelse med budget for 2007. Ligeledes ønsker
Sundhedsforvaltningen, at styregruppen søger at skaffe ekstern finansiering til
en del af de ufinansierede indsatser.
På baggrund af ovenstående indstiller Sundhedsforvaltningen,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler, at den alkoholpolitiske handleplan godkendes
som principplan for kommunens arbejde med at reducere københavnernes
alkoholforbrug, og implementeringen igangsættes på de delområder i
handleplanen, hvor der er skaffet finansiering, mens implementeringen af de
øvrige delområder implementeres i takt med at der skaffes finansiering til dem.
Endelig indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget
godkender udmøntningen af det til Sundhedsforvaltningen tilførte budget på 2
mio. kr. i 2006
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke
omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager der skal
miljøvurderes.
ØKONOMI
Den alkoholpolitiske handleplan dækker perioden 2006-2009 for så vidt
angår aktiviteter og økonomi.
En styrket indsats på alkoholområdet kræver
tilførsel af ressourcer. Den alkoholpolitiske handleplan lægger op til, at der
tilføres alkoholområdet følgende ressourcer:
År |
Københavns Kommune |
H:S (2006)/Region Hovedstaden (2007-2009) |
2006 |
13.420.000 |
515.000 |
2007 |
13.485.000 |
300.000 |
2008 |
14.935.000 |
100.000 |
2009 |
14.965.000 |
0 |
Se Bilag 2 for en samlet oversigt over delmål
og forslag til indsatser.
Ved budgetforliget for 2006 afsatte
forligsparterne 2 mio. kr. årligt til finansiering af de indsatser i
handleplanen, som primært handler om at hæve debutalderen og reducere
alkoholforbruget og fremme gode alkoholvaner blandt folkeskoleelever og unge på
ungdomsuddannelser (Delmål 3, 4 og 5 - indsatser 3, 4 og 5). Der er udarbejdet
nedenstående implementeringsplan for anvendelsen af de 2 mio. kr. i 2006. Udmøntningen
af de 2 mio. kr. i årene 2007-2009 vil indgå i Folkesundhed Københavns årlige
programplaner.
Implementeringsplan for 2006
Indsatser |
Kommentarer
til implementering af indsatser |
Udgifter i 2006 i kr. |
Børn og
unge |
|
|
Delmål 1:
gravide |
Indsats
1: Iværksættes
og H:S opfordres til at gøre det samme (SUF) |
0 |
Delmål 2:
Børn i misbrugsfamilier |
Indsats
2: Aktivitet
fortsætter i H:S i samarbejde med FAF |
0 |
Delmål 3,
4, 5: unge |
Indsats
3: Sundhedspakke
med intensivering af tilbud med Rusmiddelguider og En teenager i familien
iværksættes. Tackling udskydes til 2008 hvor hele evalueringen foreligger
(SUF i samarbejde med UUF). Indsats
4: Udvikling
af indsats i gymnasier samt intensivering af indsats på tekniske skoler
iværksættes (SUF) Indsats
5: Bedre
rammer for sunde vaner ved kommunale sportsarrangementer og i idrætsanlæg og
kulturhuse iværksættes. Folkeoplysende foreninger opfordres til at udarbejde
alkoholpolitik.(KFF) Indsats
6: Udsatte
unge. Indsats sættes i bero til finansiering er sikret. (FAF) |
665.000 320.000 0 0 |
Delmål 6:
Udskænkning |
Indsats
7: Påvirkning
af national lovgivning iværksættes (SUF) Indsats
8: Begrænsning
af alkoholbevillinger via udarbejdelse af restaurationsplan i forbindelse med
revision af Kommuneplanen (KFF) Indsats
9: Ansvarlig
udskænkning. Undersøgelse af udskænknings-praksis iværksættes (SUF) |
0 0 250.000 |
Voksne og
ældre |
|
|
Delmål 7
Arbejdspladsen |
Indsats
10: Alkoholpolitikker:
iværksættes (SUF) Indsats
11: Uddannelse
af nøglepersoner iværksættes (SUF) Indsats
12: Information
om alkohol til ansatte iværksættes (SUF) |
0 75.000 0 |
Delmål 8:
Trafikken |
Indsats
13: Alkohol i
trafikken: undersøgelse af spiritusbilister iværksættes. Yderligere indsats
afventer finansiering (BTF). Indsats
14: Evaluering
af praksis for udstedelse af lejlighedstilladelser samt tilsyn hermed
iværksættes (KFF) |
0 0 |
Delmål 9:
reduktion af ældres alkoholforbrug |
Indsats
15: Indsats
overfor ældre iværksættes (SUF) |
90.000 |
Delmål 10:
Tidlig opsporing |
Indsats
16: Uddannelse
af frontpersonale. Stilles i bero indtil finansiering er sikret (FAF). Indsats
17: Livsstilssamtaler
på sundhedscentre iværksættes (SUF). Indsats
18: Uddannelse
af praktiserende læger iværksættes (SUF). Indsats
19: Systematisk
indsats på hospitaler. H:S opfordres til at iværksætte denne indsats under
hensyntagen til strukturændringer som
følge af strukturreform. |
0 0 100.000 0 |
Alkoholbehandling |
|
|
Delmål 11,
12, 13 og 14 |
Indsats
20: Integreret
behandling. Stilles i bero indtil finansiering er sikret (FAF). Indsats
21: Psykisk
syge. Stilles i bero indtil finansiering er sikret (FAF). Indsats
22: Blandingsmisbrugere.
Stilles i bero indtil finansiering er sikret (FAF). Indsats
23: Botilbud
til ædru alkoholikere. Stilles i bero indtil finansiering er sikret (FAF). Indsats
24: Monitorering
og evaluering. Stilles i bero indtil finansiering er sikret (FAF). Indsats
25: Deltagelse
i nationalt register. Iværksættes indenfor eksisterende budgetrammer (FAF) Indsats
26: Udredning
m.h.p. palliativt center. Iværksættes (FAF) |
0 0 0 0 0 0 0 |
Tværgående
indsats |
|
|
Delmål 15:
Sikring af koordinering |
Indsats
27: Koordinering
af den forebyggende indsats iværksættes (SUF). Overordnet
koordinering iværksættes indenfor eksisterende budgetrammer (FAF). |
500.000 0 |
I alt |
|
2.000.000 |
Handleplanen tager ikke højde for konsekvenserne af kommunalreformen,
da dette ikke er muligt på nuværende tidspunkt. Handleplanen er skrevet ud fra
den eksisterende forvaltningsstruktur i kommunen, men med hensyntagen til
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens overtagelse af ansvaret for
alkoholbehandlingen. Herudover beskriver planen bl.a. opgaver, som efter
1.januar 2007 vil indgå i Region Hovedstadens opgavesæt. Det vil naturligvis
være de respektive politikere, der skal tage stilling til den endelige
organisering og opgavefordeling.
HØRING
Ingen.
BILAG
·
Bilag 1:
"Alkoholpolitisk handleplan 2006-2009" af 17. november 2005
·
Bilag 2:
Samlet oversigt over indsatsforslag i alkoholpolitisk handleplan 2006-2009
·
Bilag 3:
Indkomne høringssvar
Ib Haurum
/Jens Egsgaard