Evaluering af Miljøtrafikugen og de Bilfri Dage 2005 (Økonomiudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)
Evaluering af Miljøtrafikugen og de Bilfri Dage 2005 (Økonomiudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 13. december 2005
J.nr. ØU 556/2005
12. Evaluering af Miljøtrafikugen og de Bilfri Dage 2005 (Økonomiudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at evalueringen af Miljøtrafikugen og de tre Bilfri Dage 2005 tages til efterretning.
at forvaltningerne konkretiserer og konsekvensvurderer forskellige alternativer til fredeliggørelse af dele af Indre By i samarbejde med erhvervsliv og beboere/ interessenter til brug for den videre politiske drøftelse.
Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller:
at
Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter om miljøtrafikugen skal gennemføres 2006 og hvordan den i givet
fald skal finansieres.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 5. december 2005
Tiltrådt med
følgende protokolbemærkning:
F, V, V2, Ø og
Winnie Berndtson bemærker at stillingtagen til afholdelse af Miljøtrafikugen og
finansieringen heraf, skal forelægges for det kommende Teknik- og Miljøudvalg
og Økonomiudvalget tidligt i 2006.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2005
Karin Storgaard (O) til stillede ændringsforslag til
2. og 3. at om at midlerne, der er foreslået anvendt til miljøtrafikugen 2006
(3,2 mio. kr.), i stedet anvendes til forbedring af infrastrukturen.
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte ikke |
Søren Pind (V) |
X |
|
|
Wallait Khan (UP) |
X |
|
|
Ole Hentzen (C2) |
X |
|
|
Monica Thon (B) |
X |
|
|
Kim Christensen (A) |
X |
|
|
Joan Jensen (A) |
X |
|
|
Winnie Larsen-Jensen (A) |
X |
|
|
Karin Storgaard (O) |
X |
|
|
Jens Johansen (F) |
|
X |
|
Sven Milthers (F) |
|
X |
|
Mikkel Warming (Ø) |
|
X |
|
Ændringsforslaget blev tiltrådt.
Dermed havde Bygge-
og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefalet
1. at.
Endvidere havde
Bygge- og Teknikudvalget anbefalet, at 2. og 3. at udgår, idet midlerne, der er
foreslået anvendt til miljøtrafikugen 2006 (3,2 mio. kr.), i stedet anvendes
til forbedring af infrastrukturen.
RESUME
Borgerrepræsentationen besluttede den 17. marts 2005 (BR 183/05), at Miljøtrafikugen og de Bilfri Dage i 2005 skulle evalueres. Miljøtrafikugen og Bilfri Dage 2005 er forløbet tilfredsstillende. Der er høstet mange erfaringer, som kan bidrage til den fremtidige trafik- og miljøplanlægning (se bilag 1). Forvaltningerne indstiller, derfor at evalueringen af Miljøtrafikugen og de Bilfri Dage 2005 godkendes.
Københavnernes kendskab til Miljøtrafikugen er meget højt, i alt 81 % kender til begivenheden, og 89% kender til de Bilfri Dage. Gennem 6 års arbejde er der med Miljøtrafikugen som "brand" skabt en god platform for miljø- og trafikdebatten i byen.
Derfor anbefaler forvaltningerne at Miljøtrafikugen fortsætter.
Miljøtrafikugen har brug for et fyrtårn, der kan være med til at løfte den samlede kommunikation af Miljøtrafikugen, sådan som Bilfri Dage i Indre By har fungeret. Derfor anbefales det, at der som en del af fremtidige Miljøtrafikuger afholdes et forsøg med trafikal fredeliggørelse af et område i andre bydele end Indre By.
Forsøget med de 3 Bilfri Dage i Indre By har givet en lang række erfaringer, som kan anvendes i et evt. videre arbejde med en fredeliggørelse af Indre By, og der er i dette års Bilfri Dage blevet afdækket en lang række potentialer og barrierer for en fredeliggørelse af dele af Indre By.
Erhvervsorganisationer og borgere har dog næsten enstemmigt givet udtryk for, at der bør tilrettelægges en proces, hvor de inddrages inden der tages endeligt stilling til en permanent fredeliggørelse. Derfor anbefaler forvaltningerne, at den kommende Teknik- og Miljøforvaltning, i samarbejde med forskellige interessenter, konkretiserer og konsekvensvurderer forskellige modeller for reduktion af biltrafikken i dele af Indre by til brug for den videre politiske drøftelse.
Hvis det besluttes at fortsætte med Miljøtrafikugen, fremlægger den kommende Teknik- og Miljøforvaltning en handlingsplan for ugen i 2006 for udvalget i januar 2006, som senest skal besluttes i marts 2006. Dette er en forudsætning for, at de lokale trafikforsøg og aktiviteter kan gennemføres på tilfredsstillende vis.
SAGSBESKRIVELSE
Evaluering
af Miljøtrafikugen
Borgerrepræsentationen
besluttede den 17. marts 2005 (BR 183/05), at Miljøtrafikugen og de Bilfri Dage i 2005
skulle evalueres.
Under Miljøtrafikugen og Bilfri Dage 2005 har der været afholdt et stort antal aktiviteter og trafikforsøg, samt en samkørselskampagne.
For at samle op på både gode og dårlige erfaringer har forvaltningerne udarbejdet en evalueringsrapport. Se vedlagte bilag 1.
Lokale aktører, erhvervsliv og beboere har bidraget til evalueringen. Hertil kommer, at forvaltningerne har fået udført telefoninterviews med 800 københavnere samt interviews af 1.000 fodgængere/cyklister i Indre By på de Bilfri Dage og 1.000 forgængere/cyklister på reference dagene.
Forvaltningerne
anbefaler, at evalueringen godkendes.
På baggrund af evalueringen af Miljøtrafikugen i 2005
anbefaler forvaltningerne, at Miljøtrafikugen fortsætter under de samme rammer
som i 2005. Dvs. i september samtidig med det europæiske European Mobility Week
og med to temaer: byens rum - tænk i nye muligheder og den daglige tur – tænk i
nye vaner
Evalueringen af Miljøtrafikugen har vist, at de Bilfri Dage i høj grad har været med til at øge kendskabet til Miljøtrafikugen, og dermed har dagene haft den ønskede effekt med at fungere som et flagskib for Miljøtrafikugen.
Miljøtrafikugen har brug for et fyrtårn, der kan være med til at løfte den samlede kommunikation af Miljøtrafikugen, sådan som Bilfri Dage i Indre By har fungeret. Derfor anbefales det, at der i forbindelse med fremtidige Miljøtrafikuger afholdes et forsøg med trafikal fredeliggørelse af et område i andre bydele end Indre By.
Hvis det besluttes at fortsætte med Miljøtrafikugen, fremlægger den kommende Teknik- og Miljøforvaltning en handlingsplan for ugen i 2006 for udvalget i januar 2006, som senest skal besluttes i marts 2006. Dette er en forudsætning for, at de lokale trafikforsøg og aktiviteter kan gennemføres på tilfredsstillende vis.
Københavnerne
kender Miljøtrafikugen
Kendskabet til Miljøtrafikugen er markant større i 2005 end i 2004. Det tyder på, at sammenhængen mellem Miljøtrafikugen og de Bilfri Dage har været tydeligere i 2005, og dermed er kendskabet til Miljøtrafikugen (81%) næsten lige så stort som til de Bilfri Dage (89%). Kendskabet til Miljøtrafikugen og de Bilfri Dage er stort sammenlignet med andre kampagner.
Der er en bred og stigende opbakning til Miljøtrafikugen. Generelt ser det ud til, at budskaberne om miljø og trafik er nået bredere ud til borgerne i år. Næsten dobbelt så mange borgere siger, at Miljøtrafikugen har øget deres opmærksomhed på miljø- og trafikforhold. Dog er der ikke flere, der vil ændre transportvaner end sidste år.
Forvaltningerne har i forbindelse med tilrettelæggelsen Miljøtrafikugen forsøgt at fokusere på muligheder i byen frem for på begrænsningerne. Derfor blev sloganet "- en by med plads til mennesker" valgt.
Næsten dobbelt så mange borgere, som sidste år siger i interviewundersøgelsen, at Miljøtrafikugen har øget deres opmærksomhed på trafik- og miljøforhold.
Miljøtrafikugen er efter 6 års indsats blevet et veletableret "brand", som det anbefales at bygge videre på i kommunens trafik- og miljøarbejde.
Lokale
t
rafikforsøg og aktiviteter
Samlet set har trafikforsøgene fungeret efter hensigten, og der er givet udtryk for en overvejende lokal tilfredshed med forsøgene. Erfaringerne med dette års trafikforsøg har givet anledning til en lang række anbefalinger, som præsenteres i evalueringsrapporten.
Overordnet konkluderer forvaltningerne, at trafikforsøg er et godt redskab til at afprøve forslag til trafikplaner eller specifikke ønsker fra lokale, og de giver desuden grundlag for en god lokal debat.
Tilbagemeldingerne fra lokale aktører viser, at der her er et ønske om fortsat at kunne benytte trafikforsøg til at afprøve trafikideer og om at kunne tilrettelægge aktiviteter, der skaber nye netværk og lokal debat om trafik- og miljøspørgsmål.
Desuden har kommunen stor glæde af de erfaringer og en dialog med de lokale, som trafikforsøgene og aktiviteterne giver.
Evalueringsrapporten indeholder en detaljeret gennemgang af de enkelte trafikforsøg og aktiviteterne. I rapporten er der ligeledes redegjort for, hvordan der arbejdes videre med de indhøstede erfaringer.
Det anbefales således, at der også i evt. kommende Miljøtrafikuger bliver mulighed for, at lokale grupper kan gennemføre trafikforsøg og aktiviteter, der sætter fokus på lokale trafik- og miljøforhold. For at planlægningsprocessen omkring trafikforsøgene og aktiviteterne kan gennemføres, er det afgørende, at en politisk godkendt handlingsplan for en evt. kommende Miljøtrafikuge foreligger senest marts 2006.
Samkørselkampagnen
Dette års kampagne afsluttes ved årsskiftet, og forvaltningen udarbejder herefter en evaluering med anbefalinger til evt. videre kampagne.
Den foreløbige evaluering af samkørselskampagnen viser, at det valgte koncept med formidling af samkørsel via større virksomheders intranet skaber gode resultater for begrænsede midler. Der er i alt 18 store københavnske virksomheder, som deltager, og 195 medarbejdere har tilmeldt sig efter 6 uger. Sidste års kampagne fik i alt 130 tilmeldte efter 20 ugers kampagne. Det indikerer, at målretningen af indsatsen har båret frugt.
Det anbefales at der afholdes en kampagne med fokus på transportvaner som en del af evt. fremtidige Miljøtrafikuger.
Bilfri Dage
2005
Formålet med at udvide fra én Bilfri Dag til tre Bilfri Dage var at indsamle erfaringer til arbejdet med en evt. permanent fredeliggørelse af dele af Indre By.
Dagene skulle ligeledes afdække de potentialer og de barrierer, en fredeliggjort bymidte skaber for de lokale handelsliv og for beboere i området.
I løbet af de 3 bilfri dage var der ca. 7% flere personer i det bilfri område set i forhold til referencedagene i den efterfølgende uge.
Afviklingen af de tre Bilfri Dage forløb uden, at der blev registreret problemer med trafikafviklingen. Københavns Politi har tilkendegivet, at der nu er indsamlet tilstrækkelig viden til at kunne sige noget om de trafikale konsekvenser, hvis dele af Indre By trafikfredeliggøres. Således er det ifølge politiet ikke nødvendigt at gennemføre flere forsøg med trafikfredeliggørelse af Indre By.
Informationsindsatsen omkring dagene var god. Der har været en livlig offentlig debat om forsøget, og aktiviteterne i området var med til at give eksempler på, hvordan byområdet kan anvendes, hvis der er færre biler.
En undersøgelse på de Bilfri Dage og efterfølgende referencedage har givet et større kendskab til, hvem der bruger byen, deres ærinde i byen og bilisternes muligheder for at parkere i og omkring det bilfri område, jf. evalueringsrapporten.
Undersøgelsen har dog ikke givet noget entydigt billede af, hvilken effekt en permanent ordning vil få for de erhvervsdrivene i området. Dette bør undersøges nærmere.
Forsøget har heller ikke givet et entydigt billede af beboernes holdning til en permanent trafikfredeliggørelse af området. Blandt alle københavnere mener 84%, at der skal være mindre trafik i Indre By, og 60% mener, at forsøget skal gøres permanent.
Forvaltningerne havde på baggrund af handlingsplanen for Miljøtrafikugen og de Bilfri Dage 2005 nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. erhvervslivet i Indre By.
Arbejdsgruppen er kommet med anbefalinger til, hvad der skal tages højde for i en eventuel fremtidig proces omkring fredeliggørelse af Indre By, jf. evalueringsrapporten.
Arbejdsgruppens medlemmer giver udtryk for, at et evt. fredeliggjort Indre By skal udvikles i en længere dialog mellem væsentlige interessenter, kommunen og politikerne. Medlemmerne af arbejdsgruppen har tilkendegivet, at de gerne indgår i en fortsat proces,
På denne baggrund anbefaler forvaltningerne, at Københavns Kommune i samarbejde med interessenter konkretiserer og konsekvensvurderer forskellige alternativer til fredeliggørelse af dele af Indre By til brug for den videre politiske drøftelse.
Konsekvenser
for borgerne
Evalueringen af Miljøtrafikugen har ingen konsekvenser for borgerne. Evt. stillingtagen til, hvorvidt der skal afholdes Miljøtrafikuge fremover, har dog betydning, idet en beslutning herom vil give borgerne muligheder for fremover at sætte større fokus på lokale trafik- og miljøforhold.
ØKONOMI
Det i handlingsplanen (17. marts 2005 BR 183/05) godkendte budget er overholdt med et marginalt underforbrug.
Der var budgetteret med 2 fuldtidsansatte medarbejdere samt
et antal studerende i afviklingsperioden, en budgetpost på i alt 880.000 kr.
Herudover skulle de tre forvaltninger tilsammen yde 2 årsværk indenfor den
eksisterende budgetramme, således at Økonomiforvaltningen skulle bidrage med ½
mandeår, Miljø- og Forsyningsforvaltningen med ¾ mandeår samt Bygge- og
Teknikforvaltningen med ¾ mandeår.
Det
forventes at Miljøtrafikugen 2006, kan gennemføres inden for en samlet
økonomisk ramme på 3,2 mio. kr.
MILJØVURDERING
Miljøtrafikugen og Bilfri Dage 2005 er blevet Miljøvurderet ved tidligere indstilling af dato 17. marts 2005 BR 183/05
HØRING
Evalueringsrapporten er til dels opbygget af evalueringer indsendt af de lokale aktører for henholdsvis aktiviteter og trafikforsøg.
BILAG
Evaluerings rapport –
med bilag
Mette Lis Andersen Peter Elsman Poul Sax Møller