Økonomiudvalgets mødeplan 2025
Det følger af lov om kommuners styrelse, at Økonomiudvalget for hvert regnskabsår skal træffe beslutning om, hvornår og hvor udvalgets møder skal afholdes.
Borgerrepræsentationens Sekretariat har således udarbejdet et udkast til Økonomiudvalgets ordinære mødeplan for 2025. Udkastet har været sendt rundt til samtlige forvaltninger uden, at dette har givet anledning til bemærkninger.
Økonomiudvalget besluttede på mødet den 4. juni 2024 at sende mødeplanen for 2024 retur til forvaltningen med henblik på at undgå, at der afholdes møder i Økonomiudvalget i ugen efter påske, samt at få undersøgt om et eller begge fællesmøder i august kan flyttes til før sommerferien. Derudover er der ønske om at KL’s faglige top-møder af to dages varighed tilføjes i indstillingen.
Økonomiudvalget forelægges forslag til mødeplan for Økonomiudvalgets ordinære møder i 2025 til godkendelse.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at forslag til mødeplan for Økonomiudvalgets ordinære møder i 2025, som beskrevet i afsnittet ”Løsning” nedenfor, godkendes,
- at Økonomiudvalget vælger én af tre følgende løsninger for tidspunkt for afholdelse af fællesmøder:
model a: Fællesmøder med CSO og Handicaprådet i august 2025 flyttes til tirsdag den 24. juni 2025, hvor begge fællesmøder afholdes. De øvrige ØU møder i august fastholdes.
Model b: Fællesmødet med Handicaprådet den 26. august 2025 flyttes, så det afvikles forud for ØU7, den 3. juni 2025.
Model c: Den nuværende møderække inkl. fællesmøder fastholdes jf. bilag 1.
Problemstilling
Det følger af § 20, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommuners styrelse (lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024), at Økonomiudvalget for hvert regnskabsår skal træffe beslutning om, hvornår og hvor udvalgets møder skal afholdes.
Planlægningen af mødeplanen for 2025 er foretaget ud fra princippet om kortest mulig behandling fra fagudvalg og frem til Borgerrepræsentationen dvs. i udgangspunktet fire uger.
På baggrund af ovenstående har Økonomiforvaltningen i forbindelse med planlægningen af mødedatoerne for henholdsvis Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i 2025 udarbejdet udkast til en samlet mødeplan for Borgerrepræsentationen (BR) og Økonomiudvalget (ØU) og i den forbindelse angivet mulige placeringer af fagudvalgsmøder. Placeres udvalgenes møder således i de skraverede blokke opnås den hurtigst mulige proces mellem udvalgsbehandling og Borgerrepræsentationen.
Den foreløbige mødeplan med forslag til placering af fagudvalgenes møder i de skraverede blokke, jf. bilag 1, har været sendt til alle forvaltninger.
Økonomiudvalget besluttede på mødet den 4. juni 2024 at sende sagen tilbage til forvaltningen med henblik på at undgå, at der afholdes møder i Økonomiudvalget i ugen efter påske, samt at få undersøgt om et eller begge temamøder i august kan flyttes til før sommerferien. Derudover var der ønske om at få undersøgt, at Kl’s fag top-møder af to dages varighed ikke falder oveni et ØU- eller BR-møde.
På den baggrund har forvaltningen flyttet følgende møder:
- ØU4 er flyttet fra den 1. april 2025 til den 18. marts 2025.
- ØU5 er flyttet fra den 22. april 2025 til den 8. april 2025.
Derudover er BR1 flyttet fra den 30. januar 2025 til den 29. januar 2025. Mødet er flyttet for at undgå sammenfald med KL’s Børn og Ung Topmøde den 30.-31. januar 2025. Borgerrepræsentationens mødeplan 2025 skal særskilt godkendes på BR’s møde i august.
Til brug for Økonomiudvalgets stillingtagen hertil fremgår forslag til mødedatoer for Økonomiudvalgets ordinære møder i 2025 af afsnittet ”Løsning” nedenfor.
Løsning
Følgende ordinære møder foreslås afholdt i Økonomiudvalget i 2025:
14. januar (uge 3)
21.-22. januar (budgetseminar, uge 4)
4. februar (CSO, uge 6)
25. februar (uge 9)
4. marts (uge 10)
18. marts (uge 12)
8. april (uge 15)
6. maj (uge 19)
20. maj (uge 21)
3. juni (uge 23)
17. juni (uge 25)
12. august (CSO, uge 33)
19.-20. august (Budgetseminar, uge 34)
26. august (Handicaprådet, uge 35)
9. september (uge 37)
30. september (uge 40)
28. oktober (uge 44)
4. november (uge 45)
25. november (uge 48)
9. december (uge 50)
16. december (uge 51)
I lighed med mødeplanen for 2024 er der planlagt 21 Økonomiudvalgsmøder. Der er i 2025 placeret to møder i februar modsat ét møde i 2024 for at imødekomme forårets sagspres. I stedet er der ét ØU-møde i november 2025, modsat 2024, hvor der var to møder.
Tid og sted
Møderne i Økonomiudvalget finder sted tirsdage i tidsrummet kl. 15.30-18.30 og afholdes som udgangspunkt i udvalgsværelse F på 2. sal på Københavns Rådhus.
I forbindelse med afholdelse af f.eks. budgetseminar afholdes Økonomiudvalgets møde et andet sted end på Københavns Rådhus. Dette bliver oplyst særskilt.
Møder med faste samarbejdspartnere
På Økonomiudvalgets møde den 4. juni 2024 var der ønske om at det undersøges hvordan møderækken i august 2025 kan lempes.
Økonomiforvaltningen foreslår at Økonomiudvalget vælger én af tre foreslåede modeller i indstillingen.
Der vil derudover være et fællesmøde mellem Det Centrale Samarbejdsorgan (CSO) og Økonomiudvalget den 4. februar 2024.
Øvrige datoer
Økonomiforvaltningen kan desuden gøre opmærksom på følgende datoer, hvor det er fulgt op på at der ikke er sammenfald med hverken ØU- eller BR-møder:
- Kommunaløkonomisk Forum (KØF) den 16.-17. januar 2025.
- Børn- og Unge Topmøde den 30.-31. januar 2025.
- Kommunalpolitisk Topmøde 2024 den 20.-21. marts 2025.
- Teknik- og Miljø ´25 den 24.-25. april 2025.
- Social- og Sundhedspolitisk Forum den 8.-9. maj 2025.
- Folkemødet den 12.-14. juni 2025.
- Job Camp den 6.-7. november 2025.
Økonomi
Udgifter til afholdelse af møder og budgetseminarer afholdes inden for Økonomiudvalgets egen budgetramme.
Videre proces
Godkendes forslag til mødeplan for Økonomiudvalgets ordinære møder i 2025, vil Økonomiforvaltningen orientere de øvrige forvaltninger herom samt offentliggøre mødeplanen på Københavns Kommunes hjemmeside.
Søren Hartmann Hede / Christian Vigh
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. august 2024
Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt uden afstemning
Model B i indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.