Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 - Verdensby med ansvar - udsendelse i offentlig høring

København oplever i disse år den største befolkningsvækst siden 1940’erne. Københavns befolkningsvækst medfører en lang række muligheder, men også udfordringer for byen. Med forslag til Københavns Kommuneplan 2019 fastlægges de overordnede politiske visioner, retningslinjer og rammer for byens fysiske udvikling frem mod 2031.

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til at sende forslag til Københavns Kommuneplan 2019 i 8 ugers offentlig høring.  

Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 er en digital kommuneplan, der findes i sin helhed på www.kp19.kk.dk.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at det godkendes, at ”Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 - Verdensby med ansvar” sendes i 8 ugers offentlig høring.

Problemstilling

Økonomiudvalget besluttede den 19. marts 2019 at sende forslag til Københavns Kommuneplan 2019 i intern høring blandt kommunens politiske fagudvalg, lokaludvalg og råd.

På baggrund af de indkomne høringssvar har Økonomiforvaltningen revideret kommuneplanforslaget, som fremlægges med henblik på at sende forslaget i 8 ugers offentlig høring.

Løsning

Verdensby med ansvar

Forslag til Kommuneplan 2019 er udarbejdet med udgangspunkt i Københavns Kommuneplanstrategi 2018, herunder de centrale budskaber, som københavnerne kom med under høringen af strategien i efteråret 2018, samt en række faglige analyser om de væsentlige temaer i kommuneplanen. I samarbejde med de øvrige forvaltninger har Økonomiforvaltningen udarbejdet et forslag til en politisk hovedstruktur for kommuneplanen (bilag 1), der indeholder følgende fokusområder:

• En social og mangfoldig by
• En grøn, sund og bæredygtig by
• En kulturel storby med kant
• En by i vækst med talenter og arbejdspladser
• En international byregion

En social og mangfoldig by

For at undgå store boligprisstigninger er der med den forventede befolkningsvækst på 100.000 behov for 60.000 nye boliger frem mod 2031. Heraf skal 12.000 boliger være ungdomsboliger. For at imødekomme det store boligbehov udlægges der med kommuneplanen nye områder til byudvikling i Valby Syd, Nordøstamager, Tingbjerg, Bystævneparken, Nordhavn, Bådehavnsgade, Vejlandskvarteret og Jernbanebyen.

Som følge af Borgerrepræsentationens beslutning den 9. maj 2019 indføres der med kommuneplanen et nyt administrationsgrundlag for, hvordan kommunen anvender kravet om 25 % almene boliger. Det nye grundlag betyder, at det bliver muligt at stille krav om almene boliger i flere tilfælde, end det er tilfældet med Kommuneplan 2015.

Med forslag til Kommuneplan 2019 revideres boligstørrelsesbestemmelserne, så det bliver muligt at bygge flere mindre boliger. 50 % af etagearealet i nybyggeriet vil med de nye bestemmelser kunne indrettes som boliger ned til 50 m2, mens den resterende del af etagearealet skal indrettes så den gennemsnitlige boligstørrelse er mindst 95 m2 i gennemsnit.

Til sidst kan nævnes et særskilt fokus på nye boformer, boligeksperimenter samt udbygning af de kommunale funktioner.

En grøn, sund og bæredygtig by

Et centralt tema i kommuneplanen er byens grønne områder. Der udpeges seks nye potentialeområder for mellemstore og store grønne områder, ligesom der er fokus på tiltag, der kan forbedre kvaliteten af byens grønne åndehuller.

Kommuneplanen har endvidere et øget fokus på københavnernes sundhed og kommuneplanen lægger bl.a. op til, at der skal skabes rammer for nye lægehuse i den videre planlægning.

I takt med at byen vokser stiller det krav til en god kollektiv trafik og infrastruktur. Kommuneplanen fastholder den overordnede målsætning om, at de kørte ture i byen skal fordeles ligeligt mellem bil, cykel og kollektiv trafik. Der introduceres et nyt mål for gang og så fokuseres der på yderligere udbygning af den kollektive trafik.

På baggrund af en analyse af de gældende bestemmelser for parkering indeholder forslaget til kommuneplanen forslag om ændring af parkeringsnormerne, så de fremover fastsættes efter bebyggelsens funktion (bolig, erhverv, skole, daginstitution, plejecenter mv.) i stedet for kommuneplanens områdetype. Der introduceres endvidere en mulighed for at etablere forsøgsordninger med delvis bilfrie bydele efter konkret vurdering i planlægningen af de enkelte byområder.

En kulturel storby med kant

Byens kultur- og fritidsfaciliteter skal udvikles i takt med byens befolkningsvækst og der skal i højere grad arbejdes med samlokalisering. Med en stigende befolkning følger en højere udnyttelse af de eksisterende arealer og faciliteter. Det medfører et behov for at udnytte pladsen mere effektivt og udvide mulighederne for at bruge bygninger og arealer på nye måder eller i kombination med andre anvendelser.

I kommuneplanen udpeges bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmiljøer. Det med henblik på bl.a. at kunne videreføre Københavns særegenhed, historie og identitet når byen udvikles. 

Der er endvidere et fokus på midlertidighed i byudviklingen, havnen som rekreativt byrum og på København som værtsby for store sports- og kulturbegivenheder.

En by i vækst med talenter og arbejdspladser

Med ændringerne i rækkefølgeplanen for byudvikling skabes der plads til i alt 2,8 mio. m2 nyt erhvervsbyggeri. Der er fokus på et varieret udbud af erhvervslejemål ved bl.a. at fastholde områder til blandet erhverv, herunder 8 kreative zoner, der bl.a. skal tilbyde attraktive lokaliseringsmuligheder for håndværksvirksomheder, kreative virksomheder og iværksættere, der ønsker fleksible og prisbillige lejemål.

Kommuneplanen fokuserer desuden på at skabe gode rammer for en bæredygtig turisme, byens iværksættermiljøer, innovationsdistrikter og universiteter. Herunder er der et særligt fokus på København som attraktiv studieby for danske og udenlandske studerende.

En international byregion

Greater Copenhagen-samarbejdet er centralt i målet om at tiltrække investeringer og international arbejdskraft. Kommuneplanen fokuserer i den forbindelse på vigtigheden af nye og forbedring af eksisterende forbindelser til ind og udland.

Et andet fokusområde er samspillet i hovedstadsområdet i forhold til en regional boligudbygning, der bl.a. skal sikres gennem Fingerplanen.

Dertil fokuserer kommuneplanen på København som en grøn foregangsby, der er international kendt for grønne løsninger og en byudvikling, hvor den grønne dagsorden går hånd i hånd med økonomisk vækst, jobskabelse og øget livskvalitet.

Rammer og retningslinjer for byens udvikling

Foruden de overordnede politiske visioner indeholder kommuneplanen også en række konkrete retningslinjer og rammer for byens udvikling. Hovedparten af ændringerne i disse relaterer sig til konkrete ændringer i kommuneplanens rammer som følge af ønsker fra grundejere eller på baggrund af forvaltningens vurdering, som følge af ændret rækkefølgeplan eller mindre tekniske justeringer.

En beskrivelse de væsentlige ændringer i kommuneplanens retningslinjer og rammer i forhold til Kommuneplan 2015 fremgår af bilag 4-7. 

I henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer har Økonomiforvaltningen vurderet, at Kommuneplan 2019 skal miljøvurderes. Ved screening er forvaltningen nået frem til, at ændring af rækkefølgeplan og forlængelse af metro til Nordhavn er primære emner for vurderingen. Miljøvurderingen er vedlagt som bilag 8.

Ændringer som følge af intern høring af kommuneplanforslaget

I forbindelse med den interne høring har Økonomiforvaltningen udarbejdet en hvidbog (bilag 2) på baggrund af de 22 modtagne høringssvar (bilag 3) fra de seks fagudvalg, 12 lokaludvalg samt Ældrerådet, Handicaprådet, Udsatterådet og Frivilligrådet. Samlet set indeholder høringssvarene over 400 høringspunkter eller ændringsforslag. Heraf har 56 høringspunkter ledt til ændringer i kommuneplanforslaget. En gennemgang af høringssvarene viser et generelt fokus på de to første temaafsnit i kommuneplanen, en social og mangfoldig by samt en grøn, sund og bæredygtig by.

Af væsentlige ændringer i kommuneplanen som følge af den interne høring kan nævnes,

• Tilføjelse af nyt tekstafsnit ”En tilgængelig by for alle”, der sætter fokus på, at byplanlægningen af København skal tage højde alle københavnere uanset social baggrund, etnicitet, handicap eller alder.

• Tilføjelse af kapitlet ”5 principper for øget dialog med københavnerne” med henblik på at tydeliggøre vigtigheden af Københavns Kommunes københavnerdialog.

   

• Ændring af kravet til gennemsnitsstørrelsen for bofællesskaber fra 75 m2 til 65 m2 i snit med henblik på at sikre bedre rammer for flere mindre boliger.

Offentlig høring af kommuneplanforslaget

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, gennemføres en 8 ugers offentlig høring af kommuneplanforslaget, der planlægges afholdt fra den 26. august til den 21. oktober 2019.

Den offentlige høring har bl.a. til formål at:

• give københavnerne en tilbagemelding på, hvordan deres fire hovedbudskaber fra dialogprocessen #københavnersnak (plads til alle, pas på byens kvaliteter, mere cyklisme og kollektiv trafik samt mangfoldighed, diversitet og møder på tværs), afspejles i kommuneplanforslaget.
• engagere offentligheden i en dialog om indholdet i forslag til Københavns Kommuneplan 2019 med fokus på, at de væsentligste ændringer kommunikeres ud til udvalgte målgrupper.

Foruden brug af høringsportalen Bliv Hørt, igangsættes en række dialogskabende aktiviteter, der er rettet mod at få særligt tre målgrupper engageret, herunder erhvervslivet, professionelle aktører i byggebranchen samt københavnerne. For at nå ud til målgrupperne indgås samarbejde med relevante aktører, der kan hjælpe med at løfte forskellige arrangementer såsom to konferencer og to lokale bydelsdebatter i Tingbjerg/Bystævneparken og Jernbanebyen med inddragelse af Lokaludvalg, grundejere og boligorganisationer.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 sendes i 8 ugers offentlig høring.

Det endelige forslag til Københavns Kommuneplan 2019 forventes forelagt til politisk behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen december 2019.  Se bilag 10 for uddybning af den videre proces for den endelige vedtagelse af kommuneplanforslaget.

Peter Stensgaard Mørch                          /Søren Tegen Pedersen

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 - Verdensby med ansvar - udsendelse i offentlig høring (2019-0153375)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. august 2019

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Et samlet Økonomiudvalg afgav følgende protokolbemærkning:

”Kommuneplanen er en vigtig anledning til debat og dialog om Københavns udvikling. Partierne er derfor enige om ikke at stille ændringsforslag til Kommuneplanen, før udkastet til Kommuneplan har været i høring blandt borgere, organisationer, virksomheder og andre interessenter. Det sker i respekt for høringsfasen. Når denne er afsluttet, vil partierne hver især på baggrund af høringssvarene fra københavnerne, fagudvalg, lokaludvalg, råd og nævn og de enkelte partiers mærkesager fremlægge deres forslag i forbindelse med forhandlingerne om den endelige Kommuneplan.”

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Vi kan støtte store dele af forslaget til kommuneplan. Vi ser frem til forhandlingerne om kommuneplanen, hvor vi dog vil fremsætte nogle forbedringsforslag.

Vi ønsker at tillade boliger i flere nye områder i kommuneplanen, så vi kan opfylde ønsket om flere boliger. Vi ser gerne, at Refshaleøen og Kløverparken samt hele godsbaneterrænet indgår i kommuneplanen.

Vi er ikke indstillet på at nedsætte parkeringsnormen for hverken cykler eller biler, idet vi mener, at det er vigtigt, at københavnerne kan parkere i nærheden af deres bolig.

Vi ønsker at gøre plads til at øge andelen af privatejede boliger. Vi er ikke enige i kravet om, at 25 procent af alle nye boliger skal være almene. Vi ønsker, at der som udgangspunkt ikke opføres boliger på så støjplagede arealer, så støjniveauet ikke kan overholde den vejledende grænse for sundhedsskadelig støj.

Vi savner omtale af de nødvendige infrastrukturanlæg i kommuneplanen, bl.a. den kommende havnetunnel og udvidelse af metronettet.

Vi finder, at der bør anlægges en Metrolinje til Brønshøj, så bydelen ikke skal nøjes med en letbane, der kommer til at skille bydelen ad langs Frederikssundsvej.”