Legatportion fra Københavns Kommunes fælleslegat vedrørende driften af Det Kongelige Opfostringshus
Økonomiudvalget skal godkende udbetaling af en legatportion fra Københavns Kommunes fælleslegat vedrørende driften af Det Kongelige Opfostringshus.
Indstilling og beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at godkende udbetaling af legatportion på 123.000 kr. fra Københavns Kommunes fælleslegat vedrørende driften af Det Kongelige Opfostringshus.
Problemstilling
Der er tale om et elevlegat og et driftslegat:
- Københavns Kommunes fælleslegat for eleverne ved Det Kongelige Opfostringshus. Uddeling skal ske til opmuntring og støtte for eleverne, fortrinsvis til formål der ikke støttes af det offentlige og finder sted efter indstilling fra forstanderen ved Det Kongelige Opfostringshus, og
- Københavns Kommunes fælleslegat vedrørende driften af Det Kongelige Opfostringshus. Udbyttet af legatet skal udbetales til Det Kongelige Opfostringshus som tilskud til dettes drift.
Det Kongelige Opfostringshus er beliggende i Hellebæk, "Hellebækgård".
I perioden 2007-2011 blev institutionen anvendt af Københavns Kommune til observationskoloni / familiekoloni.
Siden 2007 har Det Kongelige Opfostringshus været ejet af den erhvervsdrivende fond - Fonden Det Kongelige Opfostringshus og den Thorupske Stiftelse. Herefter Fonden DKO. Fonden DKO har pt. en restgæld på ca. 8,5 mill. kr. til Københavns Kommune.
Ifølge fundatsen for Fonden DKO er fondens formål at medvirke til en undervisningsmæssig og socialpædagogisk indsats over for børn og unge af begge køn med adfærds-, kontakt- og trivselsvanskeligheder, som har brug for et helhedsorienteret miljø- og undervisningstilbud for at udvikle sig personligt, fagligt og socialt.
Fonden kan til opfyldelse af dette formål udleje sin faste ejendom til et kommunalt observationssted med specialundervisning og socialpædagogiske aktiviteter, organiseret som døgnmiljø. Fonden forestår bygningsdriften, herunder funktionerne som pedel/havemand, køkkendrift og rengøring.
I 2010 besluttede Københavns Kommmune at omlægge familieskoletilbuddene i Københavns Kommune, og som følge af dette at afvikle kommunens brug af Det Kongelige Opfostringshus i juli 2011 og flytte pladserne til København.
Det bemærkes, at der på grund af ovenstående og manglende indstillinger ikke siden 2003 er foretaget uddelinger fra Københavns Kommunes fælleslegat for eleverne ved Det Kongelige Opfostringshus.
Fonden DKO har i brev af 18. december 2012 søgt om udbetaling af 123.000 kr. fra Københavns Kommunes fælleslegat vedrørende driften af Det Kongelige Opfostringshus.
Udgifterne, der er søgt tilskud til, er følgende:
Tilskud til opvarmning |
40 |
t.kr. |
Vedligeholdelse ved anlægsgartner |
63 |
t.kr. |
Vandspild efter utæt vandrør |
15 |
t.kr. |
Vedligeholdelse af tekniske anlæg |
30 |
t.kr. |
Allerede fejludbetalt af Nordea |
-25 |
t.kr. |
I alt |
123 |
t.kr. |
Løsning
Det er forvaltningens vurdering, at det vil være i overensstemmelse med fundatsen for driftslegat DKO, at der sker udbetaling til vedligeholdelse af ejendommen.
Det bemærkes, at Civilstyrelsen siden 28. januar 2011 har behandlet ansøgning fra Københavns Kommune, Borgerservice om ændring af formålsbestemmelse i Københavns Kommunes fælleslegat for eleverne ved Det Kongelige Opfostringshus primært til et egentligt uddannelseslegat.
Økonomi
Claus Juhl / Thomas Jakobsen
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. august 2013
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.