Mødedato: 13.08.2002, kl. 15:00

Anlægsbevilling til Ovnhallen (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Anlægsbevilling til Ovnhallen (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 13. august 2002


J.nr. ØU 202/2002

16. Anlægsbevilling til Ovnhallen (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at skitseforslaget til indretning af en 3-sporet skole i Ovnhallen tages til efter-

retning

at der gives en anlægsbevilling på i alt 7,49 mill. kr. til udarbejdelse af projektforslag og indledende arbejder vedr. skolen i Ovnhallen med henblik på fremlæggelse af det endelige projektforslag inkl. anlægsøkonomi ultimo 2002

 

 

 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 26. juni 2002

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at udgifterne til etablering af en ny folkeskole i Ovnhallen afholdes inden for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets egen budgetramme, jf. Borgerrepræsentationens beslutning vedrørende "Eksempelprojektet i det centrale Valby" af 4. oktober 2001 (BR 394/01).

Økonomiudvalget har ikke yderligere bemærkninger.

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 4. oktober 2001 en indstilling om de principielle rammer for Eksempelprojektet (BR 394/01). Indstillingen var en fællesindstilling udarbejdet i samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen, Økonomiforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Som led i Eksempelprojektet etableres en ny skole i Ovnhallen inklusive tilhørende idrætsfaciliteter, der placeres i den nærliggende Prøvehal. Der er i finansieringsplanen for projektet under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen afsat i alt 97,8 mill. kr. til etablering af skolen (ekskl. udgifter til etablering af KKFO) og 16,4 mill. kr. til etablering af de tilhørende idrætsfaciliteter.

Der blev samtidig bevilget henholdsvis 3,0 mill. kr. (Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen) og 0,5 mill. kr. (Kultur- og Fritidsforvaltningen) til programmering og udarbejdelse af skitseforslag for en ny skole i Ovnhallen og et kombineret idræts- og kulturhus inkl. faciliteter til skoleidræt i Prøvehallen.

Der blev i den forbindelse nedsat byggeudvalg for respektive den nye skole i Ovnhallen samt for indretning af Prøvehallen. I dette arbejde har repræsentanter for skole, daginstitutioner, Valby Lokaludvalg, det lokale kulturliv, Kultur- og Fritidsforvaltningen, idrætsorganisationer m.fl. deltaget.

På den baggrund fremlægges nu et skitseforslag for indretning af en ny skole inkl. KKFO i Ovnhallen. Sideløbende hermed fremlægges en fællesindstilling i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen med skitseforslag til indretning af et idræts- og Kulturhus i Prøvehallen.

Skitseforslaget for Ovnhallen viser, at der inkl. Maskinhuset m.m. er mulighed for at indrette en velfungerende, åben og fremtidsrettet 3-sporet skole inkl. integreret fritidsordning. Skolens udformning og placering i Eksempelprojektet vil sammen med Prøvehallen gøre den til et markant og velplaceret uddannelses-, kultur-, idræts- og aktivitetstilbud i det centrale Valby.

Det anbefales, at der udarbejdes projektforslag med henblik på yderligere afklaring af projektet herunder de tekniske løsninger, før den samlede anlægsøkonomi fastlægges endeligt i slutningen af 2002.

Det indstilles på den baggrund, at skitseprojektet tages til efterretning, og at der gives en anlægsbevilling på i alt 7,49 mill. kr. til udarbejdelse af projektforslag og udførelse af en række indledende arbejder.

Af hensyn til skolekapaciteten i det centrale Valby er det nødvendigt, at den nye skole kan ibrugtages til skolestart i august 2004. Tidsplanen for det videre arbejde er relativt stram.

 

 

Til top