Mødedato: 13.08.2002, kl. 15:00

Drøftelse og beslutning om anvendelse af provenuet fra selvbudgettering 2000

Drøftelse og beslutning om anvendelse af provenuet fra selvbudgettering 2000

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for tillægsdagsorden tirsdag den 13. august 2002

 

 

J.nr. ØU 205/2002

 

1. Drøftelse og beslutning om anvendelse af provenuet fra selvbudgettering 2000

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget drøfter og beslutter anvendelsen af provenuet fra selvbudgettering 2000 på baggrund af de indkomne ønsker fra forvaltningerne.

 

RESUME

Økonomiudvalget besluttede d. 25. juni 2002 at anmode forvaltningerne og H:S om at indberette ønsker til anvendelse af merprovenuet fra selvbudgettering i 2000.

Deadline for indberetning af ønskerne blev sat til d. 5. august

Det endelige provenu blev i juli 2002 opgjort af Indenrigs- og Sundhedsministeriet til 403 mill. kr. Kommunen modtager midlerne i efteråret 2002.

På baggrund af de indsendte ønsker foreslår Økonomiforvaltningen, at Økonomiudvalget drøfter og beslutter anvendelsen af midlerne.

Det skal bemærkes, at der ikke er nogen formel deadline for, hvornår Økonomiudvalget skal have truffet beslutning om anvendelsen.

 

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2000 besluttede Borgerrepræsentationen at vælge selvbudgettering. Provenuet i selve budgetåret var på 11 mill. kr., som blev indarbejdet i budgettet.

Det endelige provenu blev opgjort i juli måned af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Provenuet udgør 403 mill. kr. Beløbet fremgår af Overborgmesterens brev til medlemmerne af Borgerrepræsentationen af 9. juli 2002. Provenuet kommer til udbetaling i sidste halvår af 2002.

Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2002 (BR 416/01) at engangsindtægten vedr. selvbudgettering i 2000 – i lyset af kommunens samlede økonomi, herunder likviditeten - skulle anvendes til engangsudgifter f.eks. anlægsinvesteringer, bygningsvedligeholdelse, efteruddannelse, gældsnedbringelse o. lign.

Økonomiforvaltningen skal bemærke, at der har været drøftet følgende sager, som er forudsat finansieret af provenuet fra efterreguleringen af selvbudgetteringen i 2000.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har på mødet d. 8. maj 2002 (UU150/2002) besluttet at indstille til Borgerrepræsentationen, at der ydes en tillægsbevilling på 5 mill. kr. for resten af 2002 til imødegåelse af daghøjskoleområdets økonomiske problemer som følge af finanslovens besparelse på det frie optag.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har på mødet den 12. juni 2002 (UU255/2002) besluttet at indstille til Borgerrepræsentationen, at modersmålsundervisningen opretholdes uændret i skoleåret 2002/2003. Nettomerudgiften til at fortsætte modersmålundervisningen udgør som hidtil 5 mill. kr. pr. skoleår.

 

 

Proces for beslutning om anvendelse af provenuet

Økonomiudvalget besluttede d. 25. juni 2002 at tilrettelægge en proces, hvor forvaltningerne og H:S blev anmodet om at fremkomme med ønsker til anvendelse af provenuet indenfor de i Borgerrepræsentationen besluttede formål inden d. 5. august.

Ønsker til anvendelse af merprovenuet fra selvbudgettering i 2000

1.000 kr.

Revisionen

750

Økonomiforvaltningen

16.000

Kultur- og Fritidsforvaltningen

729.246

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

350.800

Sundhedsforvaltningen

270.000

H:S

270.000

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

670.300

Bygge- og Teknikforvaltningen

209.250

Miljø- og Forsyningsforvaltningen

159.400

I alt

2.675.746

./. De indsendte ønsker er vedlagt indstillingen.

Økonomiforvaltningen har som nævnt indhentet ønsker til anvendelsen af engangsindtægten fra H:S. Det skal bemærkes, at en eventuel imødekommelse af ønsker fra H:S bør ske i dialog med Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommunes Økonomidirektorat har tilkendegivet, at Frederiksberg Kommune ikke er indstillet på at tilføre H:S ekstraordinære midler i 2002. Økonomiforvaltningen vil til Økonomiudvalgets drøftelser afklare, hvorvidt dette også gælder såfremt tilførelsen indarbejdes i bidragsfordelingen for 2003.

Økonomiforvaltningen skal på den baggrund foreslå, at Økonomiudvalget drøfter og beslutter anvendelsen af midlerne.

Det skal bemærkes, at der ikke er nogen formel deadline for Økonomiudvalgets beslutning om anvendelse af provenuet

 

ØKONOMI

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

Ønsker fra forvaltningerne til anvendelse af provenu fra selvbudgettering

 

 

 

Erik Jacobsen

/ Bjarne Winge

 

Til top