Justering af styringsmodel for anlæg i 2023

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at en af følgende modeller for tilpasning af anlægsmåltallet i 2023 godkendes:
   • Model A: Nedjustering af måltallet på baggrund af forvaltningernes indmeldinger, svarende til en reduktion på 243 mio. kr.
   • Model B1: Nedjustering af det samlede måltal til anlægsrammen + 9 pct., svarende til en reduktion på 391 mio. kr.
   • Model B2: Nedjustering af det samlede måltal til anlægsrammen + 6 pct., svarende til en reduktion af på 491 mio. kr.
   • Model B3: Nedjustering af det samlede måltal til anlægsrammen, svarende til en reduktion på 693 mio. kr.
2. at såfremt model A vælges, udskydes Økonomiforvaltningens angivne projekter i bilag 1 fra 2023 til 2024 eller senere i anlægsoversigten for 3. kvartal 2023.

Problemstilling

Københavns Kommunes anlægsramme i 2023 er på 3.355 mio. kr., ekskl. idrætsmilliarden. Økonomiudvalget besluttede på mødet den 22. november 2022 en styringsmodel for bruttoanlæg, hvor måltallet i 2023 blev fastsat til anlægsrammen + 18 pct., svarende til et måltal på 3.953 mio. kr. Måltallet blev fastsat højere end anlægsrammen, fordi tidligere års erfaringer viste, at der var behov for at sigte efter et måltal over anlægsrammen for at fremme eksekveringen.

I 2022 blev der imidlertid eksekveret for 4.280 mio. kr., hvilket var en overskridelse af anlægsrammen på 348 mio. kr. Den forventede eksekvering i løbet af året var ikke faldende, som det har været tendensen i tidligere år, men lå stabilt på 4,2 mia. kr. gennem hele året.

Forvaltningernes forventede regnskab pr. april 2023 er 4.156 mio. kr. inkl. idrætsmilliarden. De tekniske forbrugsfremskrivninger viser ligeledes et forventet forbrug på dette niveau, hvilket er markant over anlægsrammen. ØU orienteres på mødet den 13. juni om resultatet af en teknisk fremskrivning pba. forbruget pr. 31. maj.

I Økonomiaftalen er der ikke fastsat nogen sanktion for overskridelse af anlægsrammen i regnskabet, men aftalen hviler på en forudsætning om, at de aftalte rammer overholdes under ét.

Københavns Kommune har hidtil altid bidraget til den samlede aftaleoverholdelse, men i lyset af, at forventet regnskab pr. april viser et merforbrug på både service- og anlægsrammen, vurderes der at være en væsentlig risiko for, at kommunens samlede rammer overskrides, hvis der ikke foretages en opbremsning af anlægsforbruget. Risikoen forstærkes af, at der med Økonomiaftalen for 2024 er aftalt en normalisering af udgiftsstyringen vedrørende indkvartering af fordrevne fra Ukraine allerede fra 2023, hvilket betyder, at de ca. 100 mio. kr., som Københavns Kommune forventer at bruge på området, skal afholdes inden for den samlede anlægsramme.

Løsning

Økonomiforvaltningen indstiller, at principperne fra styringssagen (ØU 22. november 2022) videreføres, men at måltallet justeres. Det vil sige, at projekter vedrørende idrætsmilliarden ikke påvirkes af den foreslåede nedjustering af måltallet. Når måltallet i 2. anlægsoversigt 2023 korrigeres for idrætsmilliarden, udgør det 4.047 mio. kr.

Nedenfor beskrives fire modeller, hvor model A baserer sig på forvaltningernes egne indmeldinger om projekter, der kan udskydes fra 2023 til senere år, uden at det medfører merudgifter i forhold til de samlede projektbudgetter, mens modellerne B1-B3 tager udgangspunkt i Københavns Kommunes anlægsramme på 3.355 mio. kr. tillagt en procentsats på samme måde som i den oprindelige styringssag.

Model A: Nedjustering af måltal pba. forvaltningernes indmeldinger

Måltallet reduceres med 243 mio. kr. til 3.804 mio. kr., svarende til anlægsrammen + 13 pct. Det giver en forventet overskridelse af anlægsrammen på 449 mio. kr.

Økonomiforvaltningen har været i dialog med forvaltningerne om, hvilke anlægsprojekter i budget 2023, der kan udskydes til 2024 eller senere, uden at det medfører merudgifter i forhold til de samlede projektbudgetter. Det drejer sig primært om projekter, der ikke er igangsat, og hvor der endnu ikke er indgået kontrakt. Forvaltningerne har oplyst, at der kan udskydes projekter fra 2023 til senere år for i alt 243 mio. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1. Model A: Nedjustering af måltal pba. forvaltningernes indmeldinger, mio. kr.

I Økonomiforvaltningens indmelding indgår udskydelse af 92 mio. kr. vedrørende grundkøbspuljen. Der vil herefter restere 20 mio. kr. i udisponerede midler i puljen for at sikre mulighed for at kunne gennemføre nødvendige grundkøb, som kan falde i 2023.

Herudover indgår projekter, som Byggeri København udfører for forvaltningerne for i alt 29 mio. kr., som endnu ikke er kontraktligt forpligtet, og som hovedsageligt ikke vedrører lovpligtig kapacitet. Herudover udskydes budget til vedligeholdelsesprojekter i Københavns Ejendomme for 65 mio. kr. Oversigten over de enkelte projekter samt forvaltningernes bemærkninger hertil fremgår af bilag 1 (fortroligt). 

Model B1-B3: Reduktion af procent for måltal ud over anlægsrammen

I model B reduceres tillægget af måltal til anlægsrammen fra de 18 pct., der blev fastsat i styringssagen (ØU 22. november 2022). Der forelægges tre modeller, hvor tillægget reduceres til henholdsvis 9, 6 eller 0 pct.

Model B1: Nedjustering af måltallet til anlægsrammen + 9 pct

Måltallet reduceres med 391 mio. kr. til 3.657 mio. kr., svarende til en forventet overskridelse af anlægsrammen med 302 mio. kr.

Model B2: Nedjustering af måltallet til anlægsrammen + 6 pct

Måltallet reduceres med 491 mio. kr. til 3.556 mio. kr., svarende til en forventet overskridelse af anlægsrammen med 201 mio. kr.

Model B3: Nedjustering af måltallet til anlægsrammen

Måltallet reduceres med 693 mio. kr. til 3.355 mio. kr. Med denne model forventes ingen overskridelse af anlægsrammen.

Reduktionen fordeles ud fra udvalgenes andel af måltallet i 2. anlægsoversigt 2023. Det nye måltal og ændringen i forhold til 2. anlægsoversigt 2023 fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Model B1-B3: Fordeling af måltal og reduktioner, mio. kr.

Økonomiforvaltningen har bedt forvaltningerne vurdere konsekvenserne af at reducere måltallet ud over model A. Da nedjusteringen i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i alle modeller svarer til indmeldingen, har det ikke været relevant at inddrage forvaltningen.

Økonomiforvaltningen

Hvis måltallet reduceres med mere end 185 mio. kr., vil det medføre, at det resterende udisponerede beløb i grundkøbspuljen udskydes, hvilket medfører, at der ikke kan eksekveres på nødvendige grundkøb, der kan falde i 2023. Derudover vil det blive nødvendigt at udskyde eller annullere kontraktligt forpligtede projekter. Byggeri København vurderer, at udskydelse eller annullering vil være forbundet med betydelige udgifter blandt andet til erstatning til entreprenører og disses samarbejdspartnere i de tilfælde, hvor der er indgået kontrakter om leverancer mv. Det bemærkes, at ved en eventuel genstart af projekterne vil der igen skulle gennemføres udbud og den tidligere betalte kompensation til samarbejdspartnere være tabt.

Teknik- og Miljøforvaltningen

Hvis Teknik- og Miljøudvalgets måltal reduceres med mere end de indmeldte 39 mio. kr., vil det være nødvendigt at udskyde kontraktligt forpligtede udgifter. Merudgifterne forbundet hermed afhænger af hvilke projekter, der udskydes, og disse projekters budgetter, faser og tidsplaner. Udgifterne vil generelt svare til leverandørernes tabte fortjeneste, som leverandørerne kan gøre krav på, uanset om projekterne gennemføres i henhold til den aftalte tidsplan. Herudover vil der være interne omkostninger forbundet med at berosætte projekter og igangsætte igen. Hvis anlægsporteføljen reduceres, vil der ligeledes opstå udfordringer med finansiering af Teknik- og Miljøforvaltningens anlægsorganisation i 2023. Udskydelse af projekter kan endvidere medføre gener for borgere og erhvervsliv, ligesom der kan være afledte udgifter som følge af tabte stordriftsfordele, omprojektering, genudbud etc.

Kultur- og Fritidsforvaltningen

Konsekvensen af en reduktion af Kultur- og Fritidsudvalgets måltal vil forventeligt være, at der skal træffes beslutning om at udskyde projekter. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil kvalificere konsekvenserne yderligere frem mod 3. anlægsoversigt, hvor periodiseringen af anlægsprojekter sker på baggrund af forvaltningens forventede forbrug på anlæg i 2023.

Børne- og Ungdomsforvaltningen

Hvis Børne- og Ungdomsforvaltningens anlægsbudget reduceres med mere end de 14 mio. kr., der er indmeldt, vil det være nødvendigt at udskyde monteringsrelaterede aktiviteter, så forældet inventar, undervisnings- og beskæftigelsesmidler ikke udskiftes, samtidig med installering af akustikregulering, solafskærmninger mm. udskydes. Afhængigt af måltalsreduktionen kan det desuden blive nødvendigt at udskyde finansiering af planlægningsfaser på nye skoler og daginstitutioner og til- og ombygninger af egne ejendomme, som på sigt både vil betyde fordyrelser og at forvaltningen vil have svært ved at opretholde den nødvendige kapacitet i fremtiden. Herudover vil det blive nødvendigt at udskyde renoveringer af udearealer og legepladser, hvilket vil gøre forvaltningen nødsaget til at lukke eller afspærre legepladser.

Socialforvaltningen

Hvis Socialforvaltningens anlægsbudget reduceres med mere end det indmeldte, vil det medføre, at forvaltningen skal lave en hårdere prioritering blandt forvaltningens anlægsprojekter, hvilket kan indebære merudgifter i 2023 og 2024.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Hovedandelen af porteføljen i 2023 har karakter af projekter, der skal udvide kapaciteten på plejehjems- og sygeplejeområdet, men også nationale digitaliseringsprojekter, hvor Københavns Kommune har påtaget sig en ledende rolle, såsom telemedicin, og endelig projekter vedrørende CURA, Sundheds- og Omsorgsforvaltningens omsorgssystem, hvor udskydelse sandsynligvis vil resultere i en fordyrelse. Desuden er der projekter, hvor en udskydelse både vil reducere forvaltningens plejehjemskapacitet og føre til en betydelig fordyrelse i tomgangshusleje.

Økonomiforvaltningens vurdering af modellerne

Model A.

Set i lyset af regnskab 2022 og forvaltningernes forbedrede prognosepræcision er det vurderingen, at et måltal på 13 pct. over anlægsrammen medfører en stor sandsynlighed for, at anlægsrammen overskrides betragteligt i regnskabet. Omvendt er der med denne model sikkerhed for, at reduktionen kan gennemføres, uden at det medfører merudgifter til projekterne og at reduktionen fordeles ud fra forvaltningernes egne vurderinger af mulighederne for udskydelse af projekter.

Model B1-B3

Model B1 (+9 pct.) forventes fortsat at medføre et regnskabsresultat, der overskrider anlægsrammen betydeligt. Model B2 (+ 6 pct.) vil øge sandsynligheden for, at regnskabsresultatet bliver på niveau med eller lidt højere end anlægsrammen. I model B3 forventes regnskabsresultatet at overholde rammen, men der er dog samtidig risiko for en meget kraftig opbremsning, og at regnskabet bliver lavere end anlægsrammen.

Model B1-B3 vil i stigende omfang medføre, at allerede igangsatte projekter skal sættes i bero eller annulleres, hvilket vil medføre merudgifter i forhold til de samlede projektbudgetter på grund af erstatninger til entreprenørerne. Jo lavere måltallet er, jo større er risikoen samtidig for, at der er projekter omfattet af krav til lovbunden kapacitet, der ikke længere kan overholde den oprindelige tidsplan. Derudover vil en kraftig opbremsning med stor sandsynlighed betyde, at det vil være vanskeligt efterfølgende at opstarte anlægsprojekterne igen og løfte det samlede eksekveringsniveau, idet projektorganisationerne i ØKF og TMF vil skulle beskæres for at modsvare et lavere anlægsbudget.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv, men udskydelse af flere projekter end de indmeldte, hvis model B1-3 vælges, kan have økonomiske konsekvenser for de enkelte projekter.

Videre proces

De enkelte udvalg skal frem mod anlægsoversigten for tredje kvartal 2023, som forelægges for Økonomiudvalget den 23. august 2023, tilpasse deres anlægsbudgetter til måltallet.

Søren Hartmann Hede / Nanna Westerby Jensen