Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af planloven
Udkast til lovforslag om ændring af planloven er i høring forud for fremsættelsen af lovforslaget for Folketinget. Økonomiudvalget skal tage stilling til kommunens bemærkninger til lovforslaget.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at det godkendes, at høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af planloven (bilag 2) indsendes til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Problemstilling
Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti indgik den 15. juni 2022 en aftale om ændring af planloven. Aftalen var en opfølgning på den daværende Bolig- og Planstyrelses evaluering fra marts 2021 af de ændringer i planloven, som Folketinget vedtog i 2017.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet et udkast til lovforslag om ændring af planloven og forskellige andre love, som udmønter den politiske aftale af 15. juni 2022. Lovforslaget er nu i høring indtil den 23. juni 2023. Udkastet til lovforslag fremgår af bilag 1.
Økonomiforvaltningens forslag til kommunens bemærkninger til udkastet til lovforslag fremgår af bilag 2.
Løsning
Lovforslaget er bygget op om seks temaer: 1) Byudvikling, 2) Ungdomsboliger til studerende, 3) Nye udviklingsmuligheder på landet, de små øer og ved kysterne, 4) Bedre mobildækning, 5) Forenkling, administrative lettelser og andre justeringer samt 6) Forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocesser.
Hvert tema rummer flere forslag. Det er særligt temaerne Byudvikling og Ungdomsboliger til studerende som er relevante for Københavns Kommune.
En lang række af de foreslåede ændringer har baggrund i ønsker fra kommunerne, herunder fra Københavns Kommune, som indgik i evalueringen fra marts 2021. Det drejer sig fx om muligheden for ved lokalplanlægning at øremærke p-pladser til el- og delebiler og stille krav om ladeinfrastruktur, at stille krav til kvaliteten af bynatur og til vækstbetingelser for at sikre bynatur og biodiversitet samt at stille krav om, at nye ungdomsboliger forbeholdes unge under uddannelse.
Generelt giver de foreslåede ændringer mulighed for i højere grad at indarbejde klimahensyn og understøtte grøn omstilling i planlægning. Der er dog også forslag som kommunen gerne havde set medtaget i lovforslaget, ligesom lovbemærkningerne flere steder bør uddybes yderligere.
Kommunen har ingen bemærkninger til de foreslåede lovændringer under temaerne Nye udviklingsmuligheder på landet, de små øer og ved kysterne, Bedre mobildækning og Forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocesser.
Økonomiforvaltningen har udarbejdet udkast til kommunens høringssvar til udkast til lovforslag i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen.
Bemærkninger til udkast til forslag om ændring af planloven mv.
Kommunens høringssvar omhandler særligt disse emner:
Ny muligheder for at sikre bynatur
Kommunen konstaterer med tilfredshed, at lovforslaget muliggør fastsættelse af en begrønningsprocent i kommuneplanrammerne og i lokalplaner, ligesom der bliver mulighed for i lokalplaner at stille krav til kvaliteten af ny bynatur, fx bestemmelser om etablering af specifikke naturarealer, herunder beplantning, og bestemmelser om vækstbetingelser for naturarealerne og beplantningen både over og under jordoverfladen. Dette vil betyde, at det i langt højere grad vil blive muligt at sikre omfang og kvaliteten af bynatur.
Parkeringsforhold
Med lovforslaget kommer regulering af parkeringsforhold til at fremgå udtrykkeligt af lokalplankataloget i en ny bestemmelse i planlovens § 15, stk. 2, nr. 10. Der skabes mulighed for at regulere parkeringspladsernes anvendelse og mulighed for at stille krav om etablering af ladeinfrastruktur i lokalplaner samt udtrykkelig mulighed for at fastsætte antallet af parkeringspladser, herunder til nul (0-norm). Det forudsættes, at kommunerne sikrer en hensigtsmæssig udvikling i de enkelte bydele og lokalområder, herunder at der er tilstrækkelige parkeringsmuligheder til beboere, butikker, arbejdspladser mv. Det forudsættes også, at muligheden for at planlægge for nulparkering ikke anvendes generelt i større, nye byudviklingsområder. Kommunen efterlyser i høringssvaret en uddybning af ’tilstrækkelige parkeringsmuligheder’ og en nærmere definition af, hvornår der er tale om et større byudviklingsområde.
Midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone
Lovforslaget muliggør, at der i en lokalplan kan fastsættes bestemmelser om midlertidig anvendelse af arealer i en periode på ti år med mulighed for forlængelse. Kommunen bemærker i høringssvaret, at der er tale om et godt supplement til de gældende regler om dispensation til midlertidige anvendelser, men at kommunen gerne havde set, at muligheden for at dispensere fra en lokalplan til midlertidig anvendelse til studieboliger i maksimalt 10 år, var blevet udvidet til tillige at omfatte boliger til socialt udsatte.
Planlægning for vandområder
Lovforslaget giver mulighed for, at der kan kommune- og lokalplanlægges for vandområder inden for en havns dækkende værker også for vandområder, der ikke ligger i byomdannelsesområder. Hidtil har planlægning for vandområder forudsat, at vandområdet indgår i et byomdannelsesområde. Udvidelsen vil give mulighed for en samlet planlægning for land- og vandarealer. Kommunen foreslår, at det præciseres i lovbemærkningerne, at udvidelsen af anvendelsesområdet for så vidt angår Københavns Havn tillige kommer til at omfatte havnens søområde. Kommunen foreslår endvidere, at der indsættes en overgangsbestemmelse, som gør det muligt at håndhæve bestemmelser i gældende lokalplaner, hvor der er planlagt for vandområder udenfor byomdannelsesområder.
Udvidede muligheder for bebyggelse i transformationsområder
Der bliver mulighed for udover boliger, også at kunne planlægge for hoteller og kontorerhverv mv. i første række mod produktionsvirksomheder i transformationsområder. Kommunen foreslår i høringssvaret, at begrænsningen i forhold til, at der alene kan udpeges to transformationsområder hvert fjerde år ændres, så det ikke er begrænsningen i antallet af, hvor mange transformationsområder kommunen kan udpege, der bliver bestemmende for, om en byudvikling kan igangsættes.
Planlægning for ungdomsboliger til studerende
Kommunen bemærker i høringssvaret, at kommunen ser frem til at anvende den foreslåede tilføjelse om, at der i en lokalplan kan optages bestemmelse om, at bygninger kun må anvendes som ungdomsboliger til studerende med tilhørende forslag til ændring af lov om boligforhold og lejeloven. Administrationen af ændringerne for så vidt angår tilsynet med private ungdomsboliger kan dog blive en ressourcekrævende opgave. I høringssvaret har kommunen en række konkrete bemærkninger og forslag til præcisering af de foreslåede bestemmelser og lovbemærkninger.
Mulighed for i en lokalplan at træffe afgørelse om dispensation fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer
Lovforslaget muliggør, at en lokalplan kan indeholde undtagelser (dispensationer) fra bygge- og beskyttelseslinjer i naturbeskyttelseslovens §§ 16-19. I dag træffes disse afgørelser som selvstændige afgørelse uafhængigt af lokalplanprocessen. Efter kommunens opfattelse er der tale om en hensigtsmæssig forenkling, som vil medføre et mere overskueligt og samlet sagsforløb. Efter kommunens opfattelse kan det med fordel præciseres i lovbemærkningerne, at der skal søges om dispensation efter naturbeskyttelsesloven på ny, hvis der er forløbet mere end 3 år siden lokalplanens bekendtgørelse, og dispensationen i lokalplanen ikke er udnyttet.
Ophævelse af krav om forudgående offentlighed
Kommunen er enig i, at den foreslåede ophævelse af planlovens § 23c om obligatorisk forudgående offentlighed ved ændringer af kommuneplanen vil forenkle og effektivisere det løbende arbejde med kommuneplanændringer. Kommunen har fortsat mulighed for konkret at inddrage offentligheden på et tidligt tidspunkt i planprocessen, fx ved udvikling af nye byudviklingsområder.
Ophævelse af revisionsbestemmelse
Kommunen har ingen bemærkninger til ophævelsen af den tidligere planlagte revision af planlovens indførelse af almenboligkravet tilbage i 2015. Kommunen anvender i vidt omfang muligheden for at stille krav om 25 % almene boliger i lokalplaner, men etableringen af de almene boliger halter bagefter etableringen af private boliger i mange områder. Kommunen påpeger i høringssvaret, at kommunen har behov for flere redskaber til at fremme opførelse af almene boliger, fx i form af mulighed for at rækkefølgeplanlægge i lokalplaner således, at en andel af den muliggjorte bebyggelse i lokalplanen og en del af de almene boliger skal være etableret, inden resten af lokalplanen kan realiseres.
Det fremgår også af høringssvaret, at kommunen foreslår, at det præciseres i lovbemærkningerne, at der er dispensationsadgang efter planlovens § 19, uanset formuleringen af en kompetencenorm, samt at det præciseres, hvornår der kan være tale om fortsat lovlig anvendelse.
Økonomi
Indstillingen har ingen konsekvenser for kommunens økonomi.
Videre proces
Efter Økonomiudvalgets godkendelse af kommunens høringssvar sender Økonomiforvaltningen høringssvaret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget i efteråret 2023, og det forventes, at lovændringerne træder i kraft den 1. januar 2024.
Søren Hartmann Hede / Nanna Westerby Jensen
Beslutning
Dagsordenpunkt 5: Københavns Kommunes høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af planloven (2023-0256996)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. juni 2023
Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1 og ÆF2):
”At det i høringssvaret tilføjes, at der ønskes en nuancering af anvendelseskategorierne på restaurationsområdet så der kan sondres mellem bespisning og natklub.”
og
”At det i høringssvaret tilføjes, at København ønsker en nærmere præcisering af de klageberettigede, herunder eventuelt kravet om en direkte retlig interesse.”
Det af Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev godkendt uden afstemning.
Det af Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev forkastet med 4 mod 8 stemmer. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: C, B, V og I.
Imod stemte: Ø, A og F.
Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF3):
At følgende tilføjes til høringssvaret:
”De sidste 10 år har andelen af ejerboliger været stort set uændret i København, mens priserne er steget med 125 pct. Skal prisen på ejerboliger ned i København skal der i de kommende år opføres langt flere nye ejerboliger. Derfor havde Københavns Kommune gerne set, at det også blev muligt at stille krav i planloven om at ny boliger skal opføres som ejerboliger og andelsboliger for at bidrage til en balanceret byudvikling, på linje med den mulighed man i dag har for at stille krav om almene boliger.”
Det af Radikale Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF3) blev godkendt med 11 stemmer mod 1. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, Ø, C, B, F og V.
Imod stemte: I.
Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt uden afstemning.
Et samlet Økonomiudvalg afgav følgende protokolbemærkning:
”Med lovforslaget åbnes der alene op for, at der udover ungdomsboliger – også kan etableres nyttehaver midlertidigt i Københavns byudviklingsområder. Partierne finder det beskæmmende at nyttehaver åbenbart vægter højere end muligheden for fx at etablere skæve boliger til nogle af byens allermest udsatte borgere – boliger som vi i den grad står og mangler i København.”