Københavns Kommunes finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer 2023

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at Københavns Kommunes finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer 2023, jf. bilag 1, godkendes.

Problemstilling

Københavns Kommunes likviditet er primært placeret i kommunens investeringsforening, der ultimo 2022 udgør ca. 15,8 mia. kr. Økonomiudvalget forelægges en gang årligt Københavns Kommunes finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer til godkendelse, som blandt andet fastlægger rammerne for kommunens investeringsforening.

Økonomiudvalget besluttede på møde den 23. november 2021 en model for grønne investeringer i kommunens investeringsforening jf. tabel 1.

Tabel 1. Mål for grønne / bæredygtige investeringer årene 2022-2025. Andel i pct. fordelt på obligationer og aktier.

Andelen af grønne investeringer skal udgøre 23 % ved udgangen af 2023 og skal stige til 30 % ved udgangen af 2025. I løbet af 2023 skal grønne / bæredygtige af aktier udgøre 50 % af alle aktier.

Det blev samtidig besluttet, at Økonomiforvaltningen i nærværende sag om kommunens finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer, skal give en status på grønne investeringer.

På Økonomiudvalgets møde den 6. december 2022 blev der i forbindelse med behandling af dagsordenspunkt 3, Igangsætning af tilbudsindhentning vedrørende Københavns Kommunes investeringsforening, bedt om, at mulighederne for sociale investeringer følges, og at der i nærværende sag foretages en sammenligning af kommunens finansielle risikoprofil og afkast i 2022 med andre investorer

Løsning

Finansiel risikopolitik

Kommunens finansielle risikopolitik fremgår af bilag 1. I bilaget er der blandt andet status på kommunens likviditet, investeringsforening og langfristet gæld, herunder langfristet gæld inklusive kommunens selskaber. Bortset fra opdatering af status er der ikke ændringer i politikken.

Risikoprofil og afkast 2022 – sammenligning

På Økonomiudvalgets møde den 6. december blev der efterspurgt en drøftelse af Københavns Kommunes risikoprofil samt investeringer generelt, inkl. et benchmark på afkastet i forhold til andre store aktører ved næste opdatering af kommunens finansielle risikopolitik. Af bilag 2 fremgår en sammenligning af Københavns Kommunes investeringsforenings risikoprofil og afkast i 2022 med andre kommuner og investorer (pensionskasser).

I en portefølje af værdipapirer vil risiko overordnet blive defineret som variation eller udsving i forventet afkast. Risikoen bestemmes blandt andet af, hvor stor en andel af de forskellige aktivklasser (aktier, forskellige slags obligationer m.v.) der indgår i porteføljen. Der er sædvanligvis sammenhæng mellem risiko og forventet afkast, hvor der kan opnås højere forventet afkast, hvis der kan accepteres mere risiko (større variation).

En sammenligning af rammer og aktivfordeling for København med de andre 6-byer viser, at der ikke er store forskelle mellem rammerne for hvilke værdipapirer der kan investeres i. Generelt udgøres størstedelen af investeringerne af realkreditobligationer, og der kan desuden investeres en mindre andel i erhvervsobligationer og aktier. Generelt er der tale om en forholdsvis forsigtig risikoprofil.

Der er noget større forskel når der sammenlignes med pensionsselskaber, der har en betydeligt lavere andel af realkredit- og statsobligationer, og til gengæld en aktieandel, der er tre gange højere end Københavns. Desuden investerer pensionsselskaberne i private equity, infrastruktur, ejendomme. Forskel i tidshorisont er en væsentlig del af forklaringen på forskellene i aktivfordeling, hvor pensionsselskaber overordnet har længere tidshorisont end kommuner.

Næsten alle investorer havde tab på investering i værdipapirer i 2022, og det var både på obligationer og aktier. Københavns Kommune havde i 2022 et afkast i investeringsforeningen på 1.368 mio. kr. svarende til -8,23 %. En sammenligning af afkastet med 10 andre kommuner (store og mindre jyske og fynske kommuner) og 15 pensionsselskaber viser, at alle i 2022 havde negativt afkast, der spænder fra -6,2 % til –15,2 %. Gennemsnittet for pensionsselskaberne var på -10,90 % og det gennemsnitlige afkast 2022 for de andre kommuner i analysen var på –9,42 %.

Ansvarlige investeringer, herunder grønne investeringer

Politikken for ansvarlige investeringer, der fremgår af bilag 3, bygger på selskabers efterlevelse af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse m.v., med reference til anerkendte internationale konventioner og normer.

Politikken omfatter desuden forbud mod investering i virksomheder, der producerer atomvåben og andre kontroversielle våben, samt virksomheder indenfor fossile brændstoffer og virksomheder indenfor tobak.

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine februar 2022 er en lang række statsejede eller statsligt kontrollerede russiske virksomheder sat på kommunens negativliste, da adfærden ikke er i overensstemmelse med kommunens politik for ansvarlige investeringer. Der må således ikke investeres i disse selskaber.

Økonomiudvalget besluttede på møde d. 6. december 2022, at grænseværdien for forsyningsselskabers kulkapacitet sættes ned til 5 %, således at forsyningsselskaber (el og varme), hvor mere end 5 % af produktionskapaciteten stammer fra kul, bliver fravalgt. Der er ikke sket andre ændringer i politikken siden 2022.

Negativlister med selskaber, som kommunen, med baggrund i sin politik for ansvarlige investeringer, ikke ønsker at investere i, fremgår af bilag 4-7.

Status vedrørende grønne / bæredygtige investeringer

Der investeres i grønne / bæredygtige aktier via investeringsforeninger, der enten skal være en artikel 9 efter EU’s Offentliggørelsesforordning, eller være Svanemærket. Investeres der i enkeltaktier skal disse leve op til definitionen af en bæredygtig investering i EU’s Offentliggørelsesforordning artikel 2(17).

Økonomiforvaltningen har fået udarbejdet en status på grønne investeringer (bilag 8) omhandlende markedet og status på regulering og tilsyn af bæredygtige investeringer. Analysen viser overordnet, at Københavns Kommunes målsætning om grønne investeringer er ambitiøs men også realistisk. Det nævnes, at hvis målsætningen skal være endnu mere ambitiøs, kan det overvejes at øge andelen af grønne obligationer. Grønne obligationer vil dog typisk give et lavere lidt lavere afkast end ikke-grønne obligationer.

Analysen viser, at der i forhold til regulering og tilsyn mangler retningslinjer fra EU og tilsynsmyndighederne i forhold til en mere konkret af definition af en bæredygtig investering efter Artikel 2(17). Det betyder, at bl.a. kapitalforvaltere i praksis har forskellige måder at definere en bæredygtig investering efter Artikel 2(17) på.

EU’s Taksonomi er stadig under udvikling, og kan på nuværende tidspunkt ikke stå alene som værktøj til definition af bæredygtige investeringer. Det forventes, at brugbarheden af taksonomien bliver bedre i de kommende år blandt andet i takt med, at der rapporteres flere data fra virksomhederne.

Af tabel 2 fremgår grønne / bæredygtige investeringer i Københavns Kommunes investeringsforening pr. den 30. april 2023. Disse udgør 3.955 mio. kr. svarende til 28 % af den samlede værdi. Målsætningen er en andel i 2023 på 23 %. Grønne obligationer udgør 2.929 mio. kr. svarende til 24 % af alle obligationerne.

Grønne / bæredygtige aktier udgør 1.026 mio. kr. svarende til 73 % af alle aktier. Som nævnt ovenfor kan der på nuværende tidspunkt være forskelle i måden at opgøre en bæredygtig aktie efter Artikel 2(17) på, hvorfor tallet bør tages med et vist forbehold. Det forventes, at opgørelsesmetoderne bliver mere præcise og ensartede i de kommende år.

Tabel 2. Grønne / bæredygtige investeringer pr. den 30. april 2023

Ved tilbudsindhentning vedrørende kapitalforvaltning i første halvår 2023 har kommunen stillet krav om, at tilbudsgiver skal kunne leve op til målsætningen om grønne investeringer, herunder at minimum 50 % af aktierne skal være grønne / bæredygtige.

Sociale investeringer

Medlemsforslag om sociale investeringer blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 14. juni 2022 (dagsordenspunkt 3). Det fremgik af sagen, at der i praksis findes ingen eller kun meget få relevante investeringsmuligheder herfor. Endvidere fremgik det, at sociale investeringer gennem investering i unoterede værdipapirer og alternative investeringsfonde (AIF’er) har en række begrænsninger, der gør, at de i praksis kan være vanskelige at gennemføre. Siden behandling af medlemsforslaget i 2022 har Økonomiforvaltningen ikke kunnet konstatere ændringer i mulighederne for at foretage sociale investeringer.

Økonomi

Intet at bemærke.

Videre proces

Næste forelæggelse af Københavns Kommunes finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer for Økonomiudvalget forventes at ske juni 2024, hvor der blandt andet vil være en aktuel status på grønne investeringer.

Udvalget har tidligere anmodet om målinger af CO2-aftrykket af investeringerne i kommunens investeringsforening. P.t. foreligger der dog ikke meningsfulde benchmark / sammenligningstal, hvorfor informationsværdien ved at vise tallene er begrænset. Økonomiforvaltningen vil foreligge disse for udvalget, når de foreligger