Kommunernes Landsforenings vurdering af fri-bil-ordningen
Sagen omhandler KL's vurdering af konkret fri-bil-ordningers overensstemmelse med gældende regler.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at vedlagte indhentede udtalelse fra Kommunernes Landsforening om lovligheden af fri-bil-ordning tages til efterretning,
- at det tages til efterretning, at der ikke er grundlag for at gøre krav gældende over for de omhandlede administrerende direktører.
Problemstilling
I forbindelse med behandlingen af revisionsrapport af den 12. maj 2016 om kommunens lønninger for 2015 pålagde Økonomiudvalget i mødet den 16. august 2016 Økonomiforvaltningen at indhente nærmere oplysninger om godkendelser og dokumentation for etableringen af de i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen inden for de seneste 5 år etablerede fri-bil-ordninger for forvaltningernes administrerende direktører med henblik på en nærmere vurdering fra KL (Kommunernes Landsforeningen) af spørgsmålet om overensstemmelsen med de gældende regler.
Løsning
Efter at have indhentet nærmere oplysninger fra forvaltningerne rettede Økonomiforvaltningen i september 2016 henvendelse KL med henblik på landsforeningens stillingtagen til den tvivl, der var rejst om de administrerende direktørers fri-bil-ordningers forenelighed med gældende regler. KL er ved notat af 12. maj 2017 fremkommet med sin vurdering jf. bilag 1.
I udtalelsen konstater KL, at det i Kommunernes Lønningsnævns godkendelse af den 23. oktober 1995 af reglerne om fri bil er anført, at bilordninger vil kunne anvendes over for en begrænset personkreds, og der for administrative medarbejdere, herunder chefer, næppe vil kunne påvises sådanne driftshensyn. Henset hertil er det KL’s vurdering, at de begrundelser, som er anvendt af de tre forvaltninger for at etablere bilordninger, ikke lever op til de betingelser, som skulle opfyldes for at kunne etablere bilordninger.
Fri-bil-ordningerne for de administrerende direktører i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen blev etableret i hhv. 2010, 2011 og 2002. Det var den enkelte borgmester, der som øverste chef for forvaltningen havde kompetence til at træffe beslutning om etablering af ordningen. Etableringen af fri-bil-ordningerne i de enkelte forvaltninger er angiveligt sket med den overordnede, saglige begrundelse, at direktørernes tidsforbrug til transport i forbindelse med møder i og uden for kommunen hermed kunne minimeres. Tidligere administrerende direktører har haft tilsvarende ordninger.
Der eksisterer i dag ingen fri-bil-ordninger for Københavns Kommunes administrerende direktører, idet ordningen i Kultur- og Fritidsforvaltningen som den sidste ophørte i april måned 2016.
Efter gennemgang af sagens dokumenter, har der efter Økonomiforvaltningens vurdering hersket en vis uklarhed om forudsætningerne for at etablere fri-bil-ordninger for administrerende direktører. Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen må den enkelte direktør imidlertid efter Økonomiforvaltningens vurdering kunne antages at have været i god tro om berettigelsen af de fri-bil-ordninger, som forvaltningerne havde godkendt. På det foreliggende grundlag er der derfor efter Økonomiforvaltningens vurdering ikke grundlag for at gøre krav gældende mod de omhandlede administrerende direktører.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
KL’s udtalelse i sagen vil blive kommunikeret til forvaltningerne.
Peter Stensgaard Mørch /Mads Grønvall
Beslutning
Dagsordenspunkt 9: Kommunernes Landsforenings vurdering af fri-bil-ordningen (2017-0228655)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. juni 2017
Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.
Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Enhedslisten tager indstillingen til efterretning, men har behov for at kritisere, at forvaltningerne tilsyneladende ikke selv har kunnet se, at en fri-bil-ordning til en administrerende direktør hører en anden tid til. Og ej heller retrospektivt virker til at have reflekteret over, om det nu også var den rigtige disposition.”