Mødedato: 13.06.2000, kl. 16:30

Principbeslutning om bydelsråd.

Principbeslutning om bydelsråd.

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde tirsdag den 13. juni 2000


J.nr. ØU 169/2000

3. Principbeslutning om bydelsråd.

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationens godkendelse,

  1. en bydelsordning i Københavns Kommune indrettes i overensstemmelse med principperne i en aftale indgået af et flertal af partier bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Solidarisk Alternativ.
  2. der i forbindelse med EU-afstemningen den 28. september 2000 afholdes en vejledende folkeafstemning om følgende tema: Skal der med virkning fra 1. januar 2002 indføres bydelsstyre i alle bydele i Københavns Kommune
  3. udgifterne til den vejledende folkeafstemning på indtil 3 mio. kr. afholdes af Økonomiudvalgets konto 6.51.3 til uforudsete udgifter

at der oprettes servicecentre i alle bydele inden udgangen af 2001 i overensstemmelse med principperne i en aftale indgået af et flertal af partier bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum Demokraterne, Det Konservative Folkeparti, Fælles Kurs, Socialistisk Folkeparti, Solidarisk Alternativ, Venstre og Dansk Folkeparti.

Økonomiudvalgets beslutning: Indstillingen blev uddelt på mødet.

  1. Der blev begæret afstemning om indstillingens 1. "at" ("at en bydelsordning i Københavns Kommune indrettes i overensstemmelse med principperne i en aftale indgået af et flertal af partier bestående af Socialdemokraitet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Solidarisk Alternativ").
  2. Indstillingens 1. "at" blev anbefalet med 7 stemmer for og 3 stemmer imod.

    For stemte: Peter Martinussen, Lars Rimfalk Jensen, Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard, Morten Kabell, Lars Hutters og Jens Kramer Mikkelsen.

    Imod stemte: H. Thustrup Hansen, Søren Pind og Peter Skaarup.

  3. Der blev begæret afstemning om et af H. Thustrup Hansen fremsat ændringsforslag om, at ordet "bydelsstyre" i 2 ."at" erstattes med "bydelsråd".
  4. Ændringsforslaget blev forkastet med 3 stemmer for og 7 stemmer imod.

    For stemte: H. Thustrup Hansen, Søren Pind og Peter Skaarup.

    Imod stemte: Peter Martinussen, Lars Rimfalk Jensen, Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard, Morten Kabell, Lars Hutters og Jens Kramer Mikkelsen.

  5. Der blev begæret afstemning om et af H. Thustrup Hansen fremsat ændringsforslag om, at følgende tilføjes til 2. "at": ", skal bydelsforsøget kun fortsætte i de 4 nuværende forsøgsbydele, eller skal bydelsforsøget ophøre fra 1. januar 2002."
  6. Ændringsforslaget blev forkastet med 3 stemmer for og 7 stemmer imod.

    For stemte: H. Thustrup Hansen, Søren Pind og Peter Skaarup.

    Imod stemte: Peter Martinussen, Lars Rimfalk Jensen, Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard, Morten Kabell, Lars Hutters og Jens Kramer Mikkelsen.

  7. Der blev begæret afstemning om indstillingens 2. "at" ("at der i forbindelse med EU-afstemningen den 28. september 2000 afholdes en vejledende folkeafstemning om følgende tema: Skal der med virkning fra 1. januar 2002 indføres bydelsstyre i alle bydele i Københavns Kommune.")
  8. Indstillingens 2. "at" blev anbefalet med 7 stemmer for; 3 undlod at stemme.

    For stemte: Peter Martinussen, Lars Rimfalk Jensen, Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard, Morten Kabell, Lars Hutters og Jens Kramer Mikkelsen.

    Undlod: H. Thustrup Hansen, Søren Pind og Peter Skaarup.

  9. Et enigt Økonomiudvalg anbefalede indstillingens 3. "at" ("at udgifterne til den vejledende folkeafstemning på indtil 3 mio. kr. afholdes af Økonomiudvalgets konto 6.51.3 til uforudsete udgifter.")
  10. Der blev begæret afstemning om indstillingens 4. "at" ("at der oprettes servicecentre i alle bydele inden udgangen af 2001 i overensstemmelse med principperne i en aftale indgået af et flertal af partier bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum Demokraterne, Fælleskurs, Socialistisk Folkeparti, Solidarisk Alternativ, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.")

Indstillingens 4. "at" blev anbefalet med 9 stemmer for og 1 stemme imod.

For stemte: Peter Martinussen, Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard, Lars Rimfalk Jensen, Søren Pind, H. Thustrup Hansen, Peter Skaarup, Lars Hutters og Jens Kramer Mikkelsen.

Imod stemte: Morten Kabell.

***

Per Bregengaard forlod mødet kl. 18.05 under behandlingen af pkt. 3.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 15. juni 1999 (BR 296/99) en tidsplan for de væsentligste beslutninger om bydelsforsøget.

Tidsplanen indebærer, at Borgerrepræsentationen skal træffe principbeslutning om afvikling af bydelsforsøget eller indførelse af en bydækkende ordning med bydelstyre i perioden marts - juni 2000. Dette tidspunkt er fastsat ud fra hensynet til, at det skal være muligt at nå at gennemføre principbeslutningen, uanset udfaldet af denne, inden forsøgets udløb den 31. december 2001.

Den 16. marts 2000 (BR 108/2000) havde Borgerrepræsentationen en temadrøftelse af bydelsforsøget, baseret på de samlede resultater af evalueringen og PLS Consults perspektivering heraf dokumenteret i rapporten "Evaluering af forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune, December 1999" samt Økonomiforvaltningens rapporter om bydelsgrænser, opgaver og finansiering.

Partierne har med udgangspunkt heri, drøftet principperne for en bydelsordning.

Drøftelserne har resulteret i, at et flertal bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Solidarisk Alternativ anbefaler, at spørgsmålet om hvorvidt der med virkning fra næste valgperiode skal indføres bydelsstyre i hele byen, afgøres ved en folkeafstemning, der afholdes i forbindelse med EU-afstemningen den 28. september 2000 med følgende tema: Skal der med virkning fra 1. januar 2002 indføres bydelsstyre i alle bydele i Københavns Kommune.

 

 

Til top