Intern Revisions Årsberetning for 2013
I henhold til Funktionsbeskrivelsen for Intern Revision udarbejder Intern Revision efter afslutningen af hvert regnskabsår en årsberetning til Borgerrepræsentationen om Intern Revisions virksomhed.
Tidligere beslutninger
Revisionsudvalget har godkendt,
- Intern Revisions årsberetning for 2013.
Revisionsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
2. at tage Intern Revisions årsberetning for 2013 til efterretning.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Det skal bemærkes, at det er Borgerrepræsentationen, der ved budgetvedtagelsen fastlægger de økonomiske rammer for alle udvalg i Københavns Kommune. Derudover har Økonomiudvalget ingen yderligere bemærkninger til nærværende sag, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Revisionsudvalgets budgetramme.
Problemstilling
Intern Revision afgiver årligt efter afslutningen af regnskabsåret en beretning til Borgerrepræsentationen, hvor Intern Revision redegør om sin virksomhed. Beretninger indeholder en redegørelse for blandt andet følgende forhold:
- Aktiviteter i årets løb.
- Ressourcemæssige forhold.
- Regnskabet.
I henhold til afsnit 11 i Funktionsbeskrivelsen for Intern Revision forelægges årsberetningen Borgerrepræsentationen med en indstilling fra Revisionsudvalget efter forud indhentet erklæring fra Økonomiudvalget.
Løsning
Revisionsudvalget godkender Intern Revisions årsberetning for 2013.
Økonomi
Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen
Videre proces
Efter Revisionsudvalgets godkendelse af årsberetningen for 2013 oversender Intern Revision beretningen og den godkendte indstilling til Økonomiudvalget. Økonomiudvalget oversender Intern Revisions årsberetning for 2013 til Borgerrepræsentationen sammen med udvalgets erklæring.
Borgerrepræsentationen behandler Intern Revisions årsberetning for 2013. Årsberetningen vil være tilgængelig på Intern Revisions hjemmeside.
/ Lone Forsberg
Oversigt over politisk behandling
Intern Revision indstiller til Revisionsudvalget,
- at Revisionsudvalget godkender Intern Revisions årsberetning for 2013,
- at Revisionsudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen – efter forudgående indhentet erklæring fra Økonomiudvalget – at tage Intern Revisions årsberetning for 2013 til efterretning
Revisionsudvalgets beslutning i mødet den 8. april 2014
Indstillingen blev godkendt.
Protokolbemærkninger:
Ingen.
Beslutning
Dagsordenspunkt 15: Intern Revisions Årsberetning for 2013
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. maj 2014
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.