Stibro til Nordhavn (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Stibro til Nordhavn (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra tirsdag den 13. maj 2008
J.nr. ØU 213/2008
3. Stibro til Nordhavn (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Borgerrepræsentationen
skal tage stilling til, om forvaltningerne skal arbejde videre med en stibroforbindelse
til Nordhavn samt om finansieringen af broen skal medtages i budgetforhandlingerne
for 2009.
|
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den
13. maj 2008 Indstillingen blev anbefalet. |
Problemstilling
Visionen om, at Nordhavn skal
være fremtidens bæredygtige bydel, indebærer, at der fra starten er fokus på at
etablere et bæredygtigt transportsystem. Dette betyder bl.a. gode forhold for
cyklister, så den nye bydel kan blive en integreret del af cykelbyen København.
Borgerrepræsentationen vedtog
den 13. december 2007 (BR 571/07) et medlemsforslag, der pålagde TMF og ØKF,
inden sommerferien, at komme med et konkret oplæg til en stibroforbindelse til
Nordhavn. Stibroen skal være en direkte, tryg og komfortabel forbindelse over
den barriere, der i dag udgøres af jernbanen, den stærkt trafikerede Kalkbrænderihavnsgade
og Kalkbrænderihavnen.
Løsning
Teknik- og Miljøforvaltningen
(TMF) og Økonomiforvaltningen (ØKF) har undersøgt forskellige løsninger for en
stibro til Nordhavn. Arbejdet har resulteret i en teknisk rapport "Indledende
undersøgelse af stibroforbindelse til Nordhavn", Rambøll, Københavns Kommune,
marts 2008. På den baggrund har forvaltningerne udarbejdet et resuménotat
vedlagt som bilag 1 til denne indstilling. Notatet beskriver de vigtigste forhold
og indeholder visualiseringer af to udvalgte hovedforslag for en stibro.
TMF og ØKF mener, at en
stibro til Nordhavn er et vigtigt element i at skabe et højklasset cykelrutenet
til Nordhavn. TMF og ØKF anbefaler derfor, at man arbejder videre med en
stibroløsning (svarende til linjeføring 3 i bilag 1), så man allerede fra
byudviklingens start får skabt et godt grundlag for at gøre cyklen til det mest
attraktive transportmiddel.
På langt sigt har broen et
stort trafikalt potentiale - ved en fuldt udbygget Nordhavn forventes op mod
10.000 cyklister i døgnet at benytte forbindelsen. Når 1. etape er gennemført
ca. år 2015, forventes ca. 1.000 cyklister i døgnet at benytte broen, og efter
2. etape vil cykelpotentialet stige til ca. 2.500. Til sammenligning kører der
i dag ca. 4.000 cyklister på Bryggebroen. Stibroen vil blive ca. 280 m lang
plus ca. 150 m lange ramper på Svanemølleanlægget. Broen forventes at koste ca.
160 mio. kr. inkl. flytning af bådpladser og boldbaner. Til sammenligning er
Bryggebroen ca. 190 m lang og kostede i 2005/06 ca. 56 mio. kr.
Fordele og ulemper ved en stibro
De væsentligste fordele ved
broen er, at den skaber en sikker, tryg og hurtig stiforbindelse til/fra
Nordhavn. Derudover skaber den et rekreativt forløb og et flot udsigtspunkt og
kan være et spændende element i Kalkbrænderihavnsgades gaderum - en byport
eller et symbol på Nordhavn. Broen vil udgøre rygraden i Nordhavns
cykelforbindelser til den
øvrige by, og kan bidrage som løftestang for den
bæredygtige udvikling af området.
De væsentligste ulemper er,
at en stibro vil gribe ind i Svanemølleanlægget og Kalkbrænderihavnen, som er
nærmere beskrevet nedenfor. Desuden er det en ulempe, at broen skal være 10
meter høj for at komme over jernbanen, da denne højde kan betyde, at nogle
cyklister vil fravælge broen.
Konsekvenser for lystbådsejlerne i Kalkbrænderihavnen
Kalkbrænderihavnen er
hjemsted for Havnelavet Sundkrogen, som udgøres af en række sejlklubber, og som
blev flyttet fra Skudehavnen i 1990'erne. Forvaltningen har under arbejdet med
stibroen været i dialog med havnelavet. Sejlklubberne har en lejekontrakt med
Arealudviklingsselskabet, der tidligst kan opsiges med 12 måneders varsel til
1. januar 2014. Hvis sejlbåde skal kunne passere under stibroen, skulle denne
være 19 meter høj. Ramperne til en sådan bro skal være 500 meter lange, hvilket
ikke kan indpasses i byrummene. Ved stibroens krydsning af Kalkbrænderihavnen
vil den anbefalede linieføring derfor spærre for ca. 140 ud af de i dag 250
bådpladser. Havnelavet har oplyst, at en oplukkelig bro ikke vil være en
acceptabel løsning. Dertil kommer, at en oplukkelig bro ikke er hensigtsmæssig
af hensyn til cykeltrafikkens afvikling. Forvaltningerne har derfor vurderet,
at der ikke er behov for at undersøge den løsning for nærværende.
Forvaltningerne foreslår, at
muligheden for at etablere nye bådpladser i Kalkbrænderiløbet undersøges
nærmere. En sådan undersøgelse skal godtgøre, at sejladsen til Svanemølleværket
kan foregå med den fornødne sikkerhed samt afklare, hvad det vil koste at sikre
de nye lystbådepladser tilstrækkeligt. Hvis det viser sig at være muligt at
etablere nye bådpladser i Kalkbrænderiløbet, kan det maritime miljø bevares, og
der kan etableres en lystbådehavn med klubhuset i centrum.
En anden mulighed er, at
lystbådehavnen flyttes til en helt anden placering. På kort sigt kan det f.eks.
ske ved et mageskifte med motorbåde i Svanemøllehavnen.
På længere sigt kan der i
forbindelse med arkitektkonkurrencen tænkes en helt ny lystbådehavn et andet
sted i Nordhavn. En fremtidig lystbådehavn indgår derfor som et element i den
kommende konkurrence for Nordhavns udvikling.
Kystdirektoratet skal give
tilladelse til at etablere en stiforbindelse over Kalkbrænderihavnen. TMF og
ØKF vurderer, at det vil være meget vanskeligt at få sådan en tilladelse, hvis
ikke der foreligger en konkret plan for genetablering af bådpladserne.
Konsekvenser for B93´s boldanlæg
En stibro vil "lande" ved
Svanemølleanlægget, som Københavns Kommune i dag lejer ud til Boldklubben B93.
Forvaltningen har derfor i forbindelse med arbejdet været i dialog med B93. I
lejekontrakten har kommunen en række juridiske forpligtelser. For at få plads
til stibro og rampeanlæg er der behov for, at forvaltningerne indgår i dialog
med B93 om koordinering af stibroprojektet og sammenhængen til boldbanerne. Det
vil desuden blive sikret, at der skabes en god sammenhæng mellem stibroen og
planerne for den fremtidige anvendelse af gasværksgrunden.
Dialog med Østerbro Lokaludvalg og interessenter
Østerbro Lokaludvalg samt
repræsentanter fra B93 og sejlklubberne har deltaget i en følgegruppe. Østerbro
Lokaludvalg støtter tanken om, at der skal etableres gode stiforbindelser til
Nordhavn, men foretrækker en tunnel under banen kombineret med en krydsning af
Kalkbrænderihavnsgade i niveau (linieføring 6 i bilag 1).
Forvaltningerne vurderer, at
det ikke er hensigtsmæssigt at føre cykelruten over Kalkbrænderihavnsgade i
niveau på dette sted. Dels har det en miljømæssig konsekvens, at tilføre et
ekstra stop for bilisterne på Kalkbrænderihavnsgade, og dels er det vanskeligt
at finde en tryg og sikker løsning for et krydsningspunkt på dette sted.
Desuden vil cykelrutens passage mellem de to ejendomme påvirke væsentlige
funktioner i forbindelse med ejendommens drift og kræve ekspropriation af både
bebyggede og ubebyggede arealer. TMF skønner, at forslaget kan realiseres for
45-50 mio. kr. ekskl. moms. I beløbet er ikke medtaget evt. omkostninger til
erstatning/ekspropriation. Lokaludvalget foreslår endvidere, at en konkurrence
om stibroens udformning afventer resultatet af byudviklingskonkurrencen for
Nordhavn; et forslag, som forvaltningerne tilslutter sig.
B93, Havnelavet Sundkrogen,
Østerbro Lokaludvalg samt to medlemmer af Østerbro Lokaludvalg har vedlagt en
udtalelse til denne indstilling, se bilag 2, 3, 4 og 5.
Økonomi
I bilag 1 fremgår et
skønsmæssigt økonomisk overslag for de to hovedforslag. Prisen på den
anbefalede linieføring er 157 mio. kr. ekskl. moms. Dette overslag inkluderer
20 mio. kr. til genetablering af bådpladser
og 5 mio. kr. til genetablering af kunstgræsbane.
Overslaget inkluderer ikke
udgifter til erstatning og ekspropriation og heller ikke udgifter til Svanemølleruten.
Den endelige anlægspris vil bl.a. afhænge af udformningen og kan ikke
fastlægges før en arkitektkonkurrence og efterfølgende projektering af broen.
Udgifter til erstatning og
ekspropriation vil ligeledes afhænge af den konkrete udformning af broen.
TMF og ØKF anbefaler, at
finansieringen af stibroen kommer til at indgå i budgetforhandlingerne for
2009.
Videre proces
TMF
og ØKF anbefaler, at det videre arbejde med en stibro til Nordhavn afventer
resultatet af arkitektkonkurrencen for byudviklingen i Nordhavn. Dette skyldes,
at en stibroløsning bør ses i sammenhæng med konkurrenceforslagets bud på stinet,
placering af forbindelser til Østerbro og placering af lystbådehavn. Udfaldet
af konkurrencen kan komme til at påvirke valg af linieføri
ng for stibroen. Nedenfor er kort skitseret de forskellige projektfaser
for en stibro. Det er afgørende for tidsplanen, at der i 1. projektfase opnås
et positivt forhandlingsresultat med sejlklubberne, B93 og Kystdirektoratet.
1. projektfase (marts 2009-medio 2010)
o
Samarbejde med
Arealudviklingsselskabet om undersøgelse af muligheden for mageskifte mellem
bådpladserne i Kalkbrænderihavnen og Svanemøllehavnen samt muligheden for
genetablering af bådpladser i Kalkbrænderiløbet. Forhandlinger med berørte
interessenter og myndigheder samt arkitektkonkurrence.
2. projektfase (medio 2010-medio 2011)
o
Evt. udarbejdelse
af lokalplantillæg samt miljøvurdering, Licitation og prækvalifikation
3. projektfase (medio 2011-primo 2013)
o
Gennemførelse af
anlægsarbejder
Bilag
- Oversigt
over politisk behandling
1.
"Indledende
undersøgelse af stibro til Nordhavn - resuménotat", Teknik- og Miljøforvaltningen
og Økonomiforvaltningen, april 2008
2.
Udtalelse fra B93
3.
Udtalelse fra
Havnelavet Sundkrogen
4.
Udtalelse fra
Østerbro Lokaludvalg
5.
Mindretalsudtalelse
fra Rosemarie Boeck og Torkil Groving
Hjalte Aaberg Claus
Juhl