Parkering på pladsen bag Rådhuset (Kultur- og Fritidsudvalget)
Parkering på pladsen bag Rådhuset (Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 13. maj 2003
J.nr. ØU 153/2003
5. Parkering på pladsen bag Rådhuset (Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at det indstilles til Borgerrepræsentationen,
at tilladelse til privat parkering på pladsen bag Rådhuset mod betaling ophører fra den 1. august 2003,
at pladsen alene anvendes til tjenstlig parkering,
at en del af
parkeringspladsen manuelt afspærres uden for normal arbejdstid med henblik på
at der til enhver tid kan anvises parkeringsplads til Borgerrepræsentationens
medlemmer,
at 2 parkeringspladser på fortovet mod Vester Voldgade nedlægges,
at Kultur- og Fritidsforvaltningen efter aftale med Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at etablere cykelparkering på de 2 parkeringspladser på fortovet mod Vester Voldgade eller på et velegnet sted på selve parkeringspladsen, f.eks. bag pladsens træer,
at parkering foran Rådhuset uden særlig parkeringstilladelse forbydes, og at uvedkommende parkering vil medføre politianmeldelse og parkeringsbøde, og
at Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til at foretage nødvendige ændringer til gavn for en hensigtsmæssig anvendelse af parkeringsarealet til brug for tjenstlig parkering.
Kultur – og
Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. februar 2003
Udvalgsmedlemmerne fremsender specifikke skriftlige spørgsmål til forvaltningen med henblik på skriftlig besvarelse.
Sagen blev udsat således at forvaltningen ved den fornyede forelæggelse af indstillingen præciserer sagen i forhold til de rejste spørgsmål.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. april 2003
Klaus Bondam begærede særskilt afstemning om indstillingens 6. at-punkt (om parkering foran Rådhuset).
Et flertal (Klaus Hansen, Mona Heiberg, Klaus Bondam og Jens Kjær Christensen) stemte for indstillingspunktet.
Et mindretal (Martin Geertsen, Leslie Arentoft og Helle Sjelle) stemte imod.
Indstillingens 6. at-punkt om parkering foran Rådhuset blev dermed tiltrådt og skal forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Der blev begæret afstemning om de øvrige at-punkter (1.-5. at samt 7. at) under ét.
Et mindretal (Klaus Hansen, Mona Heiberg og Klaus Bondam) stemte for de øvrige at-punkter.
Et flertal (Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Helle Sjelle og Jens Kjær Christensen) stemte imod.
Indstillingens øvrige at-punkter blev dermed forkastet.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. maj 2003
Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen uden bemærkninger.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Borgerrepræsentationen vedtog den 17. juni 1992, at ansatte skulle betale en årlig afgift på 3.000 kr. for tilladelse til at parkere på offentlige arealer, og at ordningen skulle træde i kraft den 1. oktober 1992.
På parkeringspladsen bag Rådhuset, som er omfattet af ordningen, har parkeringen de seneste år jævnligt givet anledning til problemer på grund af de til tider kaotiske parkeringsforhold og manglende pladser til tjenstlig parkering. Dette er de administrerende direktører ved flere lejligheder blevet gjort opmærksom på af medlemmer fra Borgerrepræsentationen, som også har henstillet til, at der blev gjort noget for at få løst problemerne.
I den anledning har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Bygge- og Teknikforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.