Ombygning af el-målersystemer og udbygning af lysledernettet (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Ombygning af el-målersystemer og udbygning af lysledernettet (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 13. maj 2003
J.nr. ØU 149/2003
14. Ombygning af el-målersystemer og udbygning af lysledernettet (Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives Københavns Energi en samlet kapitalbevilling på 85,95 mio. kr. til ombygning af elektriske målesystemer og udbygning af lysledernettet, og
at Miljø- og Forsyningsforvaltningen
bemyndiges til at indarbejde projektet i investeringsoversigten i budgetforslaget
for 2004, som angivet i indstillingens økonomiafsnit.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 28. april 2003
Tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. maj 2003
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Liberaliseringen af elforsyningen har sat fokus på netselskabernes omkostninger, fordi der foretages en sammenligning af de danske netselskaber. Det stiller krav til en optimering af Københavns Energis vedligeholdelsesomkostninger, hvilket blandt andet kan opnås gennem en modernisering af de anlægsområder, der vedrører denne ansøgning.
Liberaliseringen har endvidere foranlediget en række lovmæssige krav og brancheanvisninger, der yderligere medfører en tilpasning og ombygning af en række elektriske anlægsområder.
Med denne kapitalbevilling bliver det muligt at gennemføre den nødvendige ombygning og udbygning af de el-anlægsområder, der er omfattet af ansøgningen, samtidigt med at der opnås en levetidsforlængelse og opgradering af anlæggene.
Den ansøgte kapitalbevilling omfatter anlægsområderne :
· Fjernaflæsning af små og mellemstore virksomheder
· Målesystemer i det overordnede net
· Dataopsamlingsudstyr til det overordnede net
· Nedtagning af TACOM-terminaler (tarifcomputere)
· Telesystemer og signalkabler