Orientering om Udmøntning af Regeringens pulje på 1,5 mia. kr. til meraktivitet i 2002 (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Orientering om Udmøntning af Regeringens pulje på 1,5 mia. kr. til meraktivitet i 2002 (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 13. maj 2003
J.nr. ØU 147/2003
10. Orientering om Udmøntning af Regeringens pulje på 1,5 mia. kr. til meraktivitet i 2002 (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at orienteringen tages til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 24. april 2003
Sundheds- og Omsorgsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Borgerrepræsentationen anmoder Sundhedsforvaltningen om retmæssigt og i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning af 14. november 2002 at kontere indtægten fra H:S på 11,7 mill. kr. på det lovbundne udgiftsområde, således at indtægten ikke tilfalder Økonomiforvaltningen.
Økonomiudvalget har derudover ingen bemærkninger til at nærværende indstilling søges gennemført.
Vedlagt notat fra Økonomiforvaltningen
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. maj 2003
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Regeringen har på finansloven for 2002 afsat 1,5 mia. kr. til finansiering af meraktivitet i sygeshusvæsenet. Der blev samtidig åbnet mulighed for at privatpraktiserende speciallæger kan varetage en del af meraktiviteten.
Sundheds- og Omsorgsudvalget har senest på mødet den 24. oktober 2002 (SOU 232/2002) behandlet sagen.
En opgørelse over status i forhold til baseline, for 2002 viser, at den samlede aktivitet i speciallægepraksis og på hospitaler i 2002 var på ca. 172 mio. kr. Det vil sige en overskridelse af den samlede ramme for tildeling af midler fra den statslige pulje til finansiering af meraktivitet i sygeshusvæsenet.
Ifølge den aftalte model for samarbejde og afregning mellem H:S og Københavns og Frederiksberg kommuner, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har godkendt, skal H:S kompensere Københavns Kommune for udgifterne til de aktiviteter i speciallægepraksis, som ligger over baseline.
Når aktiviteten i speciallægepraksis i hele 2002 sammenholdes med baseline fås en meraktivitet på 11,7 mio. kr. på sygesikringsområdet i Københavns Kommune.
Dette betyder at Københavns Kommune skal have tilført 11,7 mio. kr. fra H:S. Merudgifterne, som følge af meraktiviteten, blev taget fra det lovbundne område på sygesikringsområdet, og de 11,7 mio. kr. tilfalder Økonomiforvaltningen.
H:S forventer ikke at have midler til at igangsætte meraktivitetsprojekter i 2003. Sundhedsforvaltningen vurderer derfor, at det ikke er sandsynligt, at der vil blive afviklet et meraktivitetsprojekt med deltagelse af praktiserende speciallæger i 2003.
Sundhedsforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.