Mødedato: 13.04.2021, kl. 15:30
Mødested: Telefonmøde via Teams

Årsopgørelse over sygefravær i Københavns Kommune 2020

Se alle bilag

Økonomiudvalget tager med denne sag årsopgørelse over medarbejdernes sygefravær i Københavns Kommune i 2020 til efterretning. Sygefraværet endte på 11,9 dage i gennemsnit pr. medarbejder, hvilket er et fald på 0,2 dag i forhold til 2019. Sygdom som følge af Covid-19 udgjorde 0,9 dag i gennemsnit pr. medarbejder. Korttidssygefraværet faldt i alle syv forvaltninger, mens langtidssygefraværet steg i fem forvaltninger og for Københavns Kommune samlet set. Fire forvaltninger nåede deres måltal. Samlet set nåede kommunen ikke sit overordnede måltal. 

Desuden orienteres om resultaterne af en afdækning af sammenligningsgrundlaget for erhvervsuddannelseselevernes sygefravær i forhold til andre kommuner. Hovedkonklusionen er, at sygefravær for erhvervsuddannelseseleverne ikke er fuldt sammenligneligt på tværs af kommuner, når det fælleskommunale fraværssystem anvendes.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at "Årsopgørelse over sygefravær i Københavns Kommune 2020", jf. bilag 1, tages til efterretning,
  2. at afdækningen af sammenligningsgrundlaget for erhvervsuddannelseselevers sygefravær tages til efterretning.

Problemstilling

Nye fraværsårsager pga. Covid-19 i 2020
I forbindelse med udbruddet af ny coronavirus i marts 2020 blev der indført nye Covid-19-relaterede fraværsårsager i KMD's fraværssystem, der bl.a. anvendes af Københavns Kommune (KK). Nærværende årsopgørelser viser alene sygdom som følge af Covid-19, og altså ikke andre Covid-19-relaterede fraværsårsager som f.eks. karantæne, hjemsendelse og særlig risikogruppe.

Lavere sygefravær i 2020, men ikke helt i mål
Tabel 1: Udvikling i sygefraværet 2019-2020 og måltalsopfyldelse i 2020 

(Gns. fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat)

Forvaltning

Sygefravær

2019

Sygefravær

2020

Heraf Covid-19-sygdom

2020

Udvikling

2019-2020

Måltal

2020

Målopfyldelse

2020

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

8,9

7,2

0,4

-1,7

8,8

-1,6

Børne- og Ungdomsforvaltningen

12,8

13,0

0,9

0,2

12,6

0,4

Kultur- og Fritidsforvaltningen

8,6

6,8

0,3

-1,8

8,3

-1,5

Socialforvaltningen

12,4

12,0

0,9

-0,4

12,1

-0,1

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

14,1

14,1

1,2

0,0

13,6

0,5

Teknik- og Miljøforvaltningen

8,9

9,2

0,5

0,3

8,4

0,8

Økonomiforvaltningen

8,1

7,8

0,5

-0,3

9,0

-1,2

Københavns Kommune i alt

12,1

11,9

0,9

-0,2

11,6

0,3

Note: Sygefravær er inkl. Covid-19-sygdom. Dette fravær vises også særskilt i tabellen
Kilde: Ledelsesinfo Personale, 26/2-2021

Sygefraværet for kommunens ansatte i 2020 var på 11,9 dage i gennemsnit pr. medarbejder. Det er 0,2 dag lavere end i 2019. Sygefraværet faldt mest i Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) og i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF), nemlig med hhv. 1,8 dage og 1,7 dage. Sygefraværet faldt også i Socialforvaltningen (SOF) (0,4 dag), og i Økonomiforvaltningen (ØKF) (0,3 dag). Disse fire forvaltninger nåede måltallet for sygefravær i 2020. Sygefraværet var uændret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF), og det steg en anelse i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) (0,2 dag) og i Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) (0,3 dag). Disse tre forvaltninger nåede ikke måltallet for 2020. Samlet set endte sygefraværet 0,3 dag højere end kommunens måltal.

Udviklingen i sygefraværet i 2020 skal også ses i lyset af Covid-19-sygdom. Som det fremgår af tabel 1, udgjorde Covid-19-sygdom 0,9 dag i gennemsnit pr. medarbejder af det samlede sygefravær i KK i 2020. Covid-19-sygdom var højest i SUF (1,2 dage) og næsthøjest i BUF og SOF, hvor det lå på 0,9 dag.

Korttidssygefraværet falder i alle forvaltninger, men langtidssygefraværet er steget
Det fremgik af "Halvårsrapport om sygefravær i KK 2020", der blev forelagt Økonomiudvalget den 22. september 2020, at korttidssygefraværet i alle forvaltningerne lå lavere i månederne efter udbruddet af corona i forhold til samme måneder året før. Korttidssygefraværet i KK endte således også i 2020 0,7 dag lavere end i 2019. Korttidssygefraværet faldt i alle syv forvaltninger i 2020. De største fald var i BIF (1,4 dage), KFF (1,0 dag), SOF (0,9 dag) og i BUF (0,9 dag). Derimod steg langtidssygefraværet med 0,4 dag i KK i 2020. Langtidssygefraværet steg i fem forvaltninger og faldt KFF og BIF.

Sygefraværet faldt især for kontoransatte - og steg for personale med borgerkontakt
Udviklingen i sygefraværet for kommunens 14 største faggrupper kan lidt forsimplet opdeles i to forskellige udviklingstendenser: sygefraværet steg for ansatte med udpræget borger-/brugerkontakt i deres job; nemlig faggrupper, der arbejder indenfor sundhed og ældreområdet, socialområdet og børne- og ungedomsområdet. På børne- og ungedomsområdet steg sygefraværet dog kun for pædagogerne og for lærerne, hvorimod det faldt for pædagogmedhjælperne. Desuden steg sygefraværet for specialarbejdere, teknisk service samt rengøringspersonale, der også er grupper, der til en vis grad har borgerkontakt.

På den anden side var der markante fald i sygefraværet for de to kontoradministrative faggrupper administration og IT (2,0 dage) og akademikere (1,2 dage), der har arbejdet hjemmefra en stor del af 2020. Desuden faldt sygefraværet markant for grupperne vejledere/undervisere på beskæftigelsesområdet (2,3 dage) og for socialrådgivere/-formidlere (1,3 dage).

Stigende sygefravær på de fleste institutions- og serviceområder
Der var relativt store stigninger i sygefraværet for seks ud af i alt ni viste institutions- og serviceområder: TMF-drift (1,4 dage), handicaptilbud (1,2 dage), plejecentre (1,2 dage), hjemmeplejen i SUF (0,9 dag), klynger (0,7 dag) samt idræt og kultur (0,6 dag). Sygefraværet var uændret i 2020 for skoleområdet samlet set, mens sygefraværet faldt for hjemmeplejen i SOF (2,0 dage) og job- og beskæftigelsescentrene (1,9 dage). 

Der er stor forskel i sygefraværet indenfor de fleste institutions- og serviceområder (slide 15-22, bilag 1). F.eks. ligger sygefraværet for de fem skoler med lavest sygefravær på ca. 6-8 dage i gennemsnit pr. medarbejder, hvorimod sygefraværet for de fem skoler med højest sygefravær lå på ca. 17-30 dage. Forskellen skyldes især store forskelle i langtidssygefraværet. 

KK har relativt lavt sygefravær sammenlignet med kommuner i Østdanmark
KK endte på en 36. plads på listen over kommuner med lavest sygefravær i 2020. Dette er 11 pladser fra målet om at ligge i den bedste fjerdedel. Generelt ligger sygefraværet højere i det østlige Danmark end i Jylland og på Fyn. KK har relativt lavt sygefravær i sammenligning med kommuner i Østdanmark. Således havde KK det laveste sygefravær i forhold til kommunens 7 nabokommuner i 2020, og det fjerde laveste i forhold til de i alt 29 kommuner i Region Hovedstaden.

Løsning

Covid-19-sygdom implementeres i Ledelsesinfo Personale
Som nævnt indledningsvist er fraværsårsagen 'Covid-19-sygdom' inkluderet i opgørelser over det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder. Dermed indeholder sygefraværstal i KK følgende tre fraværstyper: 'egen sygdom', 'arbejdsskade med fravær' og ’Covid-19-sygdom’. På den måde er det også muligt at sammenligne sygefraværet med alle andre kommuner i Danmark - herunder kommuner, der anvender fraværsregistreringssystemer, hvor Covid-19-sygdom ikke har sin egen fraværsårsag.

Afdækning af sammenligningsgrundlaget for erhvervsuddannelseselevers sygefravær
Økonomiudvalget besluttede den 22. september 2020 – i forbindelse med behandling af halvårsstatus på sygefravær, at en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Uddannelse København i SUF og Koncernservice skulle afdække sammenligningsgrundlaget for erhvervsuddannelseselevers (EUD-elevers) sygefravær på tværs af kommuner.

Den gennemførte afdækning viser, at der er væsentlige variationer i registreringspraksis og opgørelsesmetoder på EUD-elevområdet på tværs af et sammenligneligt udsnit af kommuner (kommunerne i 6-by-samarbejdet og 8 omegnskommuner). En af forskellene er, at eleverne i nogle kommuner selv har ansvaret for at indberette fravær til kommunen, mens de er i skoleperioden, hvilket kan føre til underregistrering. Forskellene vurderes af arbejdsgruppen at være så store, at fraværstal for de enkelte kommuner ikke er fuldt sammenlignelige på tværs. Derfor anbefales, at opslag i det fælleskommunale system ’KRL-Lokale Løndata’ over EUD-elevers sygefravær fremadrettet ikke skal stå alene til benchmark af EUD-elevfravær i KK i forhold til andre kommuner.

Arbejdsgruppen udarbejder et løsningsforslag, som indeholder svar på, hvordan elevfraværet i KK kan styres og administreres. Konkret gennemfører Uddannelse København i SUF i 2. og 3. kvartal af 2021 en afdækning af, om elevfraværet varierer mellem skole- og praktikforløb. Hvis elevfraværet varierer markant i de to forskellige forløb, vil der blive taget stilling til, om der skal igangsættes initiativer for at kunne adskille sygefraværsdata for hhv. skole- og praktikforløb blandt elever. Desuden udarbejdes et revideret forslag til måltal for EUD-elevers sygefravær. Dette fremlægges for Økonomiudvalget sammen med ’Årsopgørelsen over sygefravær 2021’.

Økonomi

Ingen direkte økonomiske konsekvenser

Videre proces

Økonomiudvalget får forelagt 'Halvårsstatus på sygefravær i KK 2021' til september 2021. 

Økonomiudvalget får forelagt et løsningsforslag til styring og administration af EUD-elevernes sygefravær samtidigt med forelæggelsen af ’Årsopgørelse over sygefravær i KK 2021” til marts/april 2022.

Søren Hartmann Hede /Mads Grønvall

Beslutning

Dagsordenspunkt 17: Årsopgørelse over sygefravær i Københavns Kommune 2020 (2020-0854954)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. april 2021

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.

Til top