Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 13. marts 2007
J.nr. ØU 86/2007
3. Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Borgerrepræsentationen skal godkende salg af en del af Karens Minde til opførelse af boliger, herunder 12 "billige boliger". Projektet forudsætter kommunegaranti for realkreditlån og dispensation fra lokalplan.
Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) og Økonomiforvaltningen (ØKF) indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler over for Borgerrepræsentationen (BR),
1. at ejendommen, der er en
parcel på ca.
2. at ejendommen sælges med henblik på opførelse af ca. 38 ustøttede private andelsboliger, heraf 12 "billige boliger",
3 at Borgerrepræsentationen orienteres om Fondens "Koncept for billige boliger, Andelsboliger" jf. vedlagte bilag 4, med tilhørende fortrolige bilag om Fondens økonomi, jf. vedlagte bilag 5.
4. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at stille den fornødne kommunale lånegaranti for den del af realkreditbelåningen, der overstiger 65 % af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets optagelse, jf. lov om almene boliger § 160 n.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. marts 2007:
Indstillingen blev anbefalet.
Dansk Folkeparti tog forbehold.
PROBLEMSTILLING
Borgerrepræsentationen tiltrådte
den 15. december 2005 indstillingen "Boliger for alle - boligplan for Københavns
Kommune 2005-
BR tiltrådte endvidere den 23. marts 2006 indstillingen "Billige boliger" (BR 114/06), herunder reservering af alle egnede kommunale byggegrunde til "billige boliger" og samarbejde med en fond under stiftelse om etablering heraf. Indstillingen udpegede de første 7 mulige kommunale grunde, herunder en del af Karens Minde (den eneste omfattet af lokalplan), som forvaltningerne har arbejdet videre med.
LØSNING
Karens Minde-grunden foreslås solgt til Fonden for Billige Boliger, der nu er stiftet. Købesummen, der fremgår af vedlagte købsaftale, bilag 3, svarer ifølge 2 ejendomsmæglervurderinger til markedsværdien ved salg til boligformål i oprenset stand. Der vedlægges et notat med ejendomsoplysninger og salgsvilkår, jf. bilag 6.
Fonden opfører og etablerer 2
andelsboligforeninger (A/B Vildrose 1 & 2), bestående af henholdsvis ca. 26
andelsboliger med en gennemsnitlig størrelse på ca.
Etablering af billige boliger som andelsboliger er en af de muligheder, der indgår i Fondens koncept, jf. bilag 4 og 5.
Revisionsfirmaet Deloittes vurdering af Fondens koncept vedlægges som bilag 7. Advokatfirmaet Nielsen & Thomsens vurdering af konceptet vedlægges som bilag 8.
De kommende andelsboligforeningers udgifter til erhvervelse af boligerne udgør henholdsvis 81.000.000 kr. for de 26 og 24.480.000 kr. for de 12 "billige boliger".
A/B Vildrose 2 (billige boliger) finansierer 80 % af købesummen ved et afdragsfrit realkreditlån (med kommunegaranti) med fast rente i 10 år og mulighed for refinansiering efter 10 år. Til dækning af en del af renteudgiften på realkreditlånet yder Fonden en renteudjævningskredit med lang løbetid og lav rente, der udbetales successivt til andelsboligforeningen, og som efterfølgende successivt tilbagebetales til Fonden. Andelshaverne finansierer de resterende 20 % ved en kontant betaling på 85.000 kr. (2005-niveau) og ved et indskudslån fra Fonden forrentet med ca. 5 % p.a. og med lang løbetid.
Fonden har for begge andelsboligforeninger anmodet om tilsagn om kommunegaranti for den del af realkreditlånet, der overstiger 65 % af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets optagelse, jf. lov om almene boliger, kap. 11 b.
ØKF's og TMF's uddybende notat om finansieringen og garantistillelsen vedlægges, jf. bilag 9.
Projektet opføres i
overensstemmelse med lokalplan nr. 395 "Karens Minde", jf. ejendomsnotatet
bilag 6, bortset fra størrelsen på de 12 boliger. Lokalplanen fastlægger, at
ingen bolig må være mindre end
TMF's notat om dispensationen vedlægges, jf. bilag 10.
ØKONOMI
Den samlede købesum, jf. bilag 3, indgår på Økonomiudvalgets budget, bevillingen Salg af rettigheder mv., funktion 0.22.05.3, i 2007.
Kommunen refunderer køber udgifterne til afværgeforanstaltninger mv., anslået til ca. 8 mio. kr. ekskl. moms. Udgiften vil blive afholdt af samme bevilling.
En del af købesummen vil medgå til anlæg af Pumpehusvej. Anlægsudgiften anslås pt. til ca. 20 mio. kr. ekskl. moms. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil senere fremlægge en særskilt indstilling herom.
VIDERE PROCES
Hvis Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget tiltræder indstillingen, skal den forelægges for BR.
Hvis BR tiltræder indstillingen, vil ejendommen blive overdraget til køber den 1. april 2007, dog tidligst når der foreligger byggetilladelse til byggeriet. Overdragelsen bortfalder, hvis køber ikke kan opnå byggetilladelse.
BILAG
Politisk behandling:
1. Oversigt over politisk behandling.
Øvrige bilag:
2. Tegning over matr.nr. 4 Kongens Enghave, København, Karens Minde. Den omhandlede parcel er vist som delareal nr. 3.
3. Købsaftale, uden bilag (fortrolig).
4. Fondens koncept for billige boliger.
5. Fondens økonomi (fortroligt bilag til Fondens koncept).
6. ØKF's notat med ejendomsoplysninger og salgsvilkår.
7. Deloittes vurdering af konceptet.
8. Advokatfirmaet Nielsen & Thomsens vurdering af konceptet
9. ØKF's og TMF's notat om finansiering og garantistillelse.
10. TMF's notat om dispensation fra lokalplan nr. 395.
Hjalte Aaberg Claus Juhl