Aftale om statens udtræden af Amager Strandpark
Aftale om statens udtræden af Amager Strandpark
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 13. marts 2007
J.nr. ØU 88/2007
2. Aftale om statens udtræden af Amager Strandpark
Som følge af statens ønske om udtræden af Amager Strandpark stilles forslag om godkendelse af aftale herom, hvormed statens andel i Amager Strandpark overdrages til de to tilbageværende interessent er, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at udkast til aftale om statens udtræden af Amager Strandpark godkendes. Som følge heraf øges Københavns Kommunes andel i Amager Strandpark fra 78 % til 95,6 % fra 2007.
2. at godkende, at den årlige merudgift på 1,04 mill. kr., som følge af den øgede andel i Amager Strandpark, finansieres af Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Teknik- og Miljøforvaltningen drift, funktion 0.28.20.1 fra budget 2008.
3. at udgifterne finansieres via den
vedtagne nedjustering af Kultur- og Fritidsudvalgets ramme med 1,8 mill. kr.,
og at Teknik- og Miljøudvalgets ramme opjusteres med 1,04 mill. kr. med
virkning fra budget 2008.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. marts 2007:
Indstillingen blev anbefalet.
Problemstilling
I forbindelse med kommunalreformen og Københavns Amts nedlæggelse pr. 1. januar 2007 er Københavns Amts andel i Amager Strandpark blevet overdraget til staten. Staten ønsker at overdrage deres andel i Amager Strandpark til de øvrige interessenter, dvs. Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Løsning
Det foreslås, at der indgås aftale med staten om, at statens andel i Amager Strandpark på 18,4 % overdrages til Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune med virkning fra 1. januar 2007, jf. bilag.
I aftaleudkastet foreslås det, at statens andel fordeles forholdsmæssigt ml. de to tilbageværende interessenter i forhold til deres nuværende procentandele. Det betyder, at Københavns Kommune fremover kommer til at have en andel på 95,6 %, mod 78 % i dag, mens Frederiksberg Kommunes procentandel fremover bliver på 4,4 %, mod 3,6 % i dag.
Økonomi
Driftstilskuddet til Amager Strandpark i 2007 på i alt 0,974 mill. kr.
betales af staten. Fra 2008 betales driftstilskuddet af Københavns Kommune og
Frederiksberg Kommune i henhold til de nye fordelingsnøgler, jf. tabel 1.
Tabel 1, De
samlede udgifter til Amager Strandpark, - før og efter
1.000
kr., (2007 p/l) |
Før |
Efter, kr. |
Gammel fordelingsnøgle,
pct. |
Ny fordelingsnøgle iflg.
Aftaleudkast til staten |
Københavns
Kommune* |
6.629 |
7.673 |
78 |
95,6 % |
Frederiksberg
Kommune |
191 |
354 |
3,6 |
4,4 % |
Københavns
Amt |
974 |
|
18,4 |
|
|
|
|
|
|
Alt i alt |
7.793 |
8.027 |
100,0 |
100,0 % |
*Bidrag
inkl. grundbeløb for gl. strandareal
Finansiering
I forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af sagen om udtræden af Køge Bugt og Bellevue Strandparker (BR 628/06), blev det forudsat, at Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme for 2008 skulle nedjusteres med 1,8 mill. kr., svarende til udgiften til Køge Bugt og Bellevue Strandparker.
Det foreslås, at den merudgift som Københavns Kommune vil få fra budgetåret 2008 på i alt 1,04 mill. kr., finansieres via frigjorte midler (i alt 1,8 mill. kr.) som følge af, at kommunen har meldt sig ud af hhv. Køge Bugt og Bellevue Strandpark, ligeledes fra budgetåret 2008.
De øgede merudgifter til driften af Amager Strandpark indstilles overført til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Amager Strandpark, Teknik- og Miljøforvaltningen drift, funktion 0.28.20.1.
Videre proces
13. marts 2007 |
ØU behandler indstilling vedr. statens udtræden af Amager Strandpark og overdragelse til bl.a. København Kommune |
29. marts 2007 |
BR behandler indstilling vedr. statens udtræden af Amager Strandpark og overdragelse til bl.a. København Kommune |
Udkast til aftale om statens udtræden af Amager Strandpark behandles tillige i Frederiksberg Kommunalbestyrelse og i Folketingets Finansudvalg i marts 2007.
Bilag
Bilag 1: Udkast til aftale om statens udtræden af Amager Strandpark og tilhørende bilag
Claus Juhl
/ Bjarne Winge