Ambitionsniveauet for Klimaplan 2035 vil sætte retning for udviklingen af indsatsområder og delmål. Forvaltningerne anbefaler, at pejlemærkerne fortsat kan anvise ambitionsniveauet og dermed målsætninger for det videre arbejde med Klimaplan 2035. Forvaltningerne vurderer på baggrund af det gennemførte arbejde, at målsætningerne er ambitiøse. Der er dog på nuværende tidspunkt usikkerhed om mulighederne for at nå reduktionsmålene i 2035, idet målopfyldelse for den geografiske udledning afhænger af teknologisk udvikling og investeringer, mens reduktion af forbrugsbaserede udledninger afhænger af samarbejde med erhvervsliv, civilsamfund og borgere, samt teknologisk fremskridt generelt. De indsatser, som skal understøtte realisering, fremlægges løbende i roadmaps. Første roadmap vedlægges, når udkast til Klimaplan 2035 fremlægges ultimo 2024.

Teknik og Miljøudvalget har godkendt,

Udvalgene forelægges medio 2024 forvaltningernes anbefalinger til delmål og indsatsområder. Den endelige klimaplan, herunder ambitionsniveauer, godkendes ultimo 2024 forud for offentlig høring.

Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget skal tage stilling til, hvilket ambitionsniveau der skal danne ramme for det videre arbejde med udviklingen af Klimaplan 2035.

En verdensborger udleder i dag 6 tons CO₂ i gennemsnit, men for at være i overensstemmelse med Parisaftalens mål, skal klimaaftrykket pr. verdensborger ned på 3 ton i 2030 og 1 ton i 2050. Udledningen fra Københavns geografi, som den nuværende klimaplan KBH2025 har sat mål for, forventes allerede at være reduceret til ca. 1 ton per københavner, når Klimaplan 2035 træder i kraft. Men ser man omvendt på udledningerne forbundet med de varer og tjenester, der efterspørges og forbruges af Københavns Kommune og københavnerne, er niveauet 10 tons per københavner.

Borgerrepræsentationen igangsatte i september 2021 udviklingen af Klimaplan 2035 og vedtog tre pejlemærker for arbejdet. Pejlemærkerne afspejler en ambition om at fastholde og intensivere arbejdet med at nedbringe CO₂-udledningerne fra byen samt at udvide fokus til at nedbringe det globale klimaaftryk fra det, kommunen og københavnerne køber og forbruger. De CO₂-reduktioner, som pejlemærkerne lægger op til, forudsætter at Københavns Kommune, i højere grad end i dag, tager et koordinations- og faciliteringsansvar for handlinger og indsatser, der sikrer reduktioner, udbygger de adfærdsrelaterede virkemidler, og arbejder med at nå målene gennem samarbejder og partnerskaber.

Baggrund/indledning
Afklaring af ambitionsniveau er et led i udarbejdelsen af en samlet Klimaplan 2035, der skal forelægges Borgerrepræsentationen ultimo 2024. Ambitionsniveauet vil skabe grundlaget for indsatsområder og delmål i Klimaplan 2035, som vil blive forelagt de to udvalg medio 2024.

I marts 2023 drøftede Teknik- og Miljøudvalget afgrænsningen for Klimaplan 2035, og at klimaplanen skal have en forbrugsbaseret og en geografisk afgrænsning for CO₂-udledninger. Et mål om klimapositivitet indgår i en geografisk afgrænsning, mens københavnernes forbrug og kommunens indkøb indgår i en forbrugsbaseret afgrænsning. Derfor vil Klimaplan 2035 have to separate opgørelser og dermed to bundlinjer for CO₂-udledninger. Aktiviteter uden for afgrænsningen, der er væsentlige for Københavns Kommunes klimaarbejde, fx skovrejsning, vil også blive opgjort i Klimaplan 2035.

På baggrund af forvaltningernes arbejde med pejlemærkerne, anbefaler forvaltningerne, at de fortsat anviser ambitionsniveauet, og at der arbejdes videre med at målet for de geografiske udledninger er klimapositivitet i 2035, hvilket blandt andet kan opnås med ”Carbon Capture and Storage”-anlæg (CCS). For de forbrugsbaserede udledninger anbefales, at der arbejdes videre i retning af et mål om halvering af borgernes forbrugsbaserede udledning i 2035, svarende til cirka 5 ton CO₂ per københavner. For kommunens indkøb anbefales ligeledes, at der arbejdes videre i retning af en halvering i 2035, hvilket svarer til en reduktion på 500 kilo CO₂ per københavner.

Kun enkelte andre byer internationalt har målsætninger, der er lige så ambitiøse og omfattende som målsætningerne i Klimaplan 2035, og derfor er der ikke meget erfaring af trække på. Generelt er der derfor en usikkerhed om mulighederne for at nå reduktionsmålene i 2035, idet målopfyldelse for den geografiske udledning afhænger af teknologisk udvikling og investeringer, mens reduktion af forbrugsbaserede udledninger afhænger af samarbejde med erhvervsliv, civilsamfund og borgere, samt teknologiske fremskridt i produktionsprocesser generelt. Reduktionsmålene forudsætter også en omstilling af tilgangen til CO₂-reduktioner, hvor effektmåling af fx partnerskaber er mere indirekte end de virkemidler, den nuværende klimaplan har kunnet anvende.

Forvaltningerne kan ikke på nuværende tidspunkt i arbejdet med klimaplanen anvise alle konkrete prioriteringer frem mod 2035, men vil frem mod godkendelsen af det endelige ambitionsniveau komme tættere på de konkrete virkemidler og indsatsområder, der kan arbejdes med i første del af Klimplan 2035. De konkrete indsatser fremlægges løbende i roadmaps i løbet af planperioden. Det første roadmap med indsatser vedlægges, når Klimaplan 2035 fremlægges i 2024.

1) Geografisk
Det geografiske perspektiv ligger i forlængelse af den nuværende klimaplan, og udledninger i dette perspektiv vil være knap 1 ton CO₂ pr. københavner i starten af 2026, som primært kommer fra energiproduktion og transport. Målsætningen om klimapositivitet i 2035 for CO₂-udledninger inden for Københavns Kommunes geografi betyder, at der skal fjernes mere CO₂ fra atmosfæren end der udledes. Ea Energianalyse har for Teknik- og Miljøforvaltningen analyseret mulige udviklinger af energisystemet i Københavns Kommune. Analyserne viser, at det er muligt at opnå klimapositivitet med et CCS-anlæg på HOFORs Amagerværket, og alternativt muligvis med et CCS-anlæg på ARC. CCS på Amagerværket og/eller ARC er målet for den analyse, som Københavns Kommune i forlængelse af Budget 2024 har bedt HOFOR stå i spidsen for.

Borgerrepræsentationen har i september 2021 besluttet, at mulighederne for reduktion af biomasse skal undersøges nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af Klimaplan 2035.Teknik- og Miljøudvalget har den 12. juni 2023 besluttet, at der som del af Klimaplan 2035 skal udarbejdes en Energistrategi i samarbejde med energi- og forsyningsselskaberne i København. Den vil være det primære redskab til kommunens indsats på energiområdet i Klimaplan 2035, og kan bl.a. bidrage med ambitioner og grundprincipper, som udvikling, samarbejde og investeringer kan læne sig op ad. I bilag 2 beskrives dette nærmere. De juridiske muligheder for udfasning af biomasse og konsekvenserne for kommunens økonomi vil blive belyst i løbet af processen.

I vedlagte bilag 3 beskrives nærmere, hvad klimapositivitet er, hvilke udledninger der er inden for Københavns geografi, samt hovedkonklusionerne fra Ea Energianalyses arbejde.

2) Forbrugsbaseret
Målsætninger for de forbrugsbaserede udledninger omfatter mål for københavnernes forbrug og for kommunens indkøb. For begge målsætninger anvendes 2019 som referenceår for at give et retvisende billede, da 2020 og 2021 har været præget af Corona og en midlertidig afskaffelse af det kommunale anlægsloft. Målsætningen for forbrug udtrykkes i tons/kilo per københavner, da målet dermed er uafhængig af, at Københavns befolkning vokser.

Københavnernes forbrugsbaserede udledninger
Hver københavner sætter i dag et klimaaftryk på knap 10 tons CO₂ per år, som udgøres af privat forbrug fra husholdningerne (58%), kapitalinvesteringer (27%) og offentlige investeringer (15%). Størstedelen af udledningerne stammer fra mad, transport og bolig. Københavnernes klimaaftryk er mindre end udledningerne fra en gennemsnitsdansker. Det skyldes dels, at københavnere har lavere disponibel indkomst, dels bor de i mindre boliger og har færre biler end gennemsnitsdanskeren, samt at næsten alle københavnere har fjernvarme. Tal fra CONCITO viser, at man individuelt kan reducere sit klimaaftryk betydeligt ved at ændre vaner og forbrugsmønstre, men for at opnå omfattende reduktioner er det en forudsætning, at der også sker strukturelle ændringer som fx ændringer i standardudbuddet i supermarkeder eller kantiner, forbedret adgang til klimavenlige transportformer eller alternative boformer mv.

En 50 % reduktion af københavnernes forbrugsbaserede udledninger i 2035 i forhold til 2019 svarer cirka til, at de samlede forbrugsbaserede udledninger reduceres til 5 ton CO₂ per københavner i 2035. En fremskrivning viser, at de forbrugsbaserede udledninger kan forventes at falde med 2 tons, alene som følge af udviklingen i omverdenen. I fremskrivningen er der taget højde for demografiske og økonomiske udviklinger, omstilling til elbiler, udbygning af vedvarende energikilder og omstillingen i resten af verden mv. Udledningen forventes derfor at være i underkanten af 8 ton CO₂ per københavner i 2035, hvilket betyder, at Københavns Kommune skal igangsætte lokale tiltag målrettet forskellige emissionsområder og i tilstrækkelig grad påvirke adfærd og efterspørgsel, så der opnås en reduktion på ca. 3 ton CO₂ per københavner i 2035 (jf. bilag 4). En målsætning på 5 ton CO₂ per københavner i 2035 vurderes at være ambitiøs. Målsætningen medfører, at der vil skulle gennemføres indsatser inden for alle følgende forbrugsområder: Fødevarer, byggeri og bolig, mobilitet, rejser og oplevelser, forbrugsprodukter, energiforbrug og kommunens indkøb.

Kommunen spiller en central rolle i at skabe rammer, der gør det let at træffe klimavenlige valg i hverdagen. FNs Klimapanel beskriver velunderbyggede og afprøvede strategier til at arbejde med påvirkning af adfærd og efterspørgsel, der kan bringes i anvendelse. En tilgang er ”undgå, skift og forbedre-strategier”, hvor klimabelastende forbrug undgås, skifte til mindre klimabelastende forbrug, eller ressourceeffektiviteten forbedres. Strategierne kan anvendes på alle forbrugsområderne (jf. bilag 2).

Københavns Kommune har allerede erfaring med anvendelse af den type strategier, fx at undgå madspild, at understøtte skift til genbrug eller forbedre muligheden for grøn mobilitet. Dertil arbejdes der med aktiviteter, der kan øge hastigheden og gennemslagskraften i klimaomstillingen, herunder uddannelses- og beskæftigelsesindsatser, der vil være forudsætninger for at højne videns- og kompetenceniveauet. Modsat den nuværende klimaplan, vil mange virkemidler udvikles undervejs som enten ”undgå, skift eller forbedre”-strategier. Derudover vil det i højere grad være nødvendigt at kommunen tager en faciliterende rolle og igangsætter indsatser, samarbejde og konkrete partnerskaber i fællesskab med borgere, virksomheder og vidensinstitutioner (jf. bilag 2). Fx forventes et partnerskab på tværs af byggeriets værdikæde med klimaambitiøse bygherrer, rådgivere og leverandører af byggematerialer og tekniske løsninger at kunne igangsætte markante reduktioner.

Denne tilgang kræver, at der afsættes midler til at facilitere partnerskaber og rammer for samarbejde med borgere og civilsamfund. Herudover vil der være behov for at interessevaretage over for staten med henblik på at sikre kommunen flere regulerende virkemidler til at påvirke københavnernes forbrugsbaserede udledning.

Konkrete eksempler på indsatser målrettet forbrugsudledninger:

Generelt er der usikkerhed om mulighederne for at nå reduktionsmålene i 2035 for de forbrugsbaserede udledninger. Målopfyldelse afhænger af teknologisk udvikling, investeringer, samarbejde med erhvervsliv, civilsamfund og borgere. Reduktionsmålene forudsætter også en omstilling af tilgangen til CO2-reduktioner, hvor effektmåling af konkrete indsatser kan blive vanskelig, da kommunen alene kan påtage sig en faciliterende og adfærdsunderstøttende rolle.

Udledninger fra kommunens indkøb

Forvaltningerne indstiller, at der i udviklingen af Klimaplan 2035 arbejdes i retning af en delmålsætning om en halvering af klimaaftrykket forbundet med Københavns Kommunes indkøb i 2035, svarende til en reduktion på ca. 500 kilo CO₂ per københavner. Dermed indstiller forvaltningerne, at mål-året for delmålsætningen for indkøb sættes til 2035 frem for 2030, som oprindeligt var foreslået med pejlemærket. Målåret anbefales udsat, fordi forvaltningerne vurderer, at der ikke kan anvises en tilstrækkelig del af en realiserbar vej frem mod halvering allerede i 2030. Samtidigt følger målsætningen for indkøb dermed den overordnede målsætning for forbrugsrelaterede reduktioner.

En fremskrivning (bilag 5) viser, at Københavns Kommunes klimaaftryk fra indkøb vil stige med 4 procent i 2035 i forhold til 2019, hvis kommunen ikke gør yderligere, og hvis de globale udledninger udvikler sig som ventet. Stigningen skal ses i lyset af en forventet befolkningstilvækst i perioden på 12 procent.

En stor del af udledningerne fra indkøbet stammer fra bygge- og anlægsaktiviteter (25 procent), borgerrettede serviceudgifter, fx botilbudspladser (15 pct.), forsyning, brændsel og drivmidler (8 procent) og transport af borgere (7 procent). En målsætning om at reducere klimaftrykket fra indkøb med 50 procent fra 2019 til 2035 vil kræve store reduktioner inden for alle områder af kommunens indkøb og vil alt andet lige være et ambitiøst mål. Dermed er der også usikkerheder om mulighederne for at realisere målet om halvering i 2035 bl.a. på grund af eksterne afhængigheder, og fordi det fulde billede af mulige omstillingsgreb endnu er ukendt. Samtidigt vil markedsudviklingen herunder teknologispring både nationalt og globalt, alt andet lige have stor betydning for, om Københavns Kommune kan indfri målet.

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Gennemførelse af den kommende Klimaplan 2035 vil afhænge af, at Borgerrepræsentationen afsætter finansiering i kommende budgetaftaler.

Når Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget har godkendt, vil Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen fortsætte arbejdet med Klimaplan 2035. At-punkterne om ambitionsniveauerne for klimaplanen vil danne rammen om det videre arbejde med at udarbejde delmål og indsatsområder, der forventes forelagt udvalgene i maj 2024. Ambitionsniveauet skal også danne ramme for det videre arbejde med kommende Energistrategi, der forventes forelagt udvalgene i august/september 2024. Energistrategien udarbejdes som del af Klimaplan 2035.

                  Søren Hartmann Hede                            Søren Wille

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget godkender,

Udvalgene forelægges medio 2024 forvaltningernes anbefalinger til delmål og indsatsområder. Den endelige klimaplan, herunder ambitionsniveauer, godkendes ultimo 2024 forud for offentlig høring.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 4. december 2023

Indstillingens 1.-2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne mener, at der frem mod næste behandling af Klimaplan 2035 skal udarbejdes et delmål for nedbringelse af CO2-udledning fra kommunens indkøb i 2030.”

Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne tilslutter sig de overordnede målsætninger – og understøtter fuldt ud de nationale klimamål, men står naturligvis ved de aftaler, der er indgået.”

Socialdemokratiet og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne bakker op om indstillingen, men er nervøse for mulighederne for at måle kommunens indflydelse på reduktionen af den forbrugsbasserede Co2-udledning.”  

Dagsordenspunkt 8: Ambitionsniveau for Klimaplan 2035 (2023-0410039)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. december 2023

Et samlet Økonomiudvalg fremsatte følgende ændringsforslag som tilføjelse til indstillingens 4. at-punkt:

”Dog således at forvaltningerne frem mod næste behandling af Klimaplan 2035 skal udarbejde forslag til delmål for nedbringelse af CO2-udledning fra kommunens indkøb i 2030.”

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt uden afstemning.