Mødedato: 12.12.2006, kl. 16:30

Masterplan for lokalisering af centralforvaltningen (TMU, KFU, BIU, SU, SOU, BUU og ØU)

Masterplan for lokalisering af centralforvaltningen (TMU, KFU, BIU, SU, SOU, BUU og ØU)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 12. december 2006

 

 


J.nr. ØU 468/2006

 

4. Masterplan for lokalisering af centralforvaltningen (TMU, KFU, BIU, SU, SOU, BUU og ØU)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Samtlige forvaltninger indstiller, at de stående udvalg og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at godkende

at der gives en anlægsbevilling på 139,09 mio. kr. til gennemførelse af ombygningen af Hans Nansens Gård, således at ejendommen kan rumme størstedelen af Kultur- og Fritidsforvaltningens og Børne- og Ungdomsforvaltningens centrale administrationer. Bevillingen gives til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme konto 6.50.3

at der gives en anlægsbevilling på 72,29 mio. kr. til gennemførelse af første del af ombygningen af Njalsgården, således at ejendommen kan rumme dele af Teknik- og Miljøforvaltningens centrale administration. Bevillingen gives til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme konto 6.50.3

at der gives en anlægsbevilling på 2,24 mio. kr. til gennemførelse af ombygningen af Bernstorffsgade, således at ejendommen kan anvendes til Socialforvaltningens og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens centrale administrationer. Bevillingen gives til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme konto 6.50.3

at de samlede anlægsudgifter på i alt 213,6 mio. kr. finansieres ved indtægterne fra salg af ejendommene Rådhuspladsen 77 samt Islands Brygge 35-37, i alt 272 mio. kr. På grund af tidsforskydningen mellem udgifterne og indtægterne mellemfinansieres anlægsudgifterne ved kassetræk. Salgsprovenuet indtægtsføres på Økonomiudvalgets konto for salg af ejendomme, 0.05.3.

at der af salgsprovenuet fra salg af ejendommene afsættes 25 mio. kr. til ekstraordinær vedligeholdelse af kommunens ejendomme. Midlerne afsættes som en anlægspulje under Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme konto 6.50.3

 

at  forvaltningerne i overensstemmelse med forudsætningerne i Masterplanen (BR 387/06) afholder flytteomkostninger inden for eget budget med mulighed for interne lån.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. november 2006

Indstillingen blev tiltrådt. 

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 16. november 2006

Indstillingen blev godkendt.

Per Bregengaard (Ø) tog forbehold.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2006

Sagen blev udsat

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2006

Indstillingen blev godkendt

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 23. november 2006

Udvalget godkendte indstillingen.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2006

Der blev stemt om indstillingen.

 

Afstemning

 

For

Imod

Undlod

Klaus Bondam (B)

X

 

 

Bo Normander (B)

X

 

 

Anne Vang (A)

X

 

 

Johannes Nymark (A)

X

 

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

X

 

 

Hamid El Mousti (A)

 

 

 

Lars Dueholm (V)

X

 

 

Karin Storgaard (O)

X

 

 

Torben Kastrup (F)

X

 

 

Jette Gottlieb (Ø)

X

 

 

Winnie Berndtson (U)

 

 

X

Resultat

9

0

1

 

 

Indstillingen blev anbefalet.

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2006

Bo Asmus Kjeldgaard (F) stillede følgende ændringsforslag:

"Børne- og Ungdomsudvalget tiltræder forslaget med den ændring, at bygningen Islands Brygge 35, der fysisk er adskilt fra Islands Brygge 37, udmatrikuleres og bevares til daginstitution. Placeringen, der er i overensstemmelse med behovsprognosen, vil ifølge en uvildig mæglervurdering foretaget i august 2006 reducere salgsprovenuet med 10 mio. kr., der imidlertid samlet set fortsat vurderes at indbringe mindst 180 mio. kr."

 

Forslaget blev vedtaget uden afstemning.

 

Indstillingen blev herefter godkendt med denne ændring af fjerde "at".

 

Udvalget gør opmærksom på, at det af bilag 1 fejlagtigt fremgår, at den eneste enhed for BUF, som ikke flyttes til Hans Nansens Gård, er Center for Informatik, og at der fortsat mangler lokalisering af to ud af tre børne- og ungdomsdistrikter, som p.t. er placeret på Islands Brygge.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. december 2006

Økonomiud valget anbefalede indstillingen med Børne- og Ungdomsudvalgets ændringsforslag af 6. december 2006 med bemærkning om, at i forbindelse med udmatrikuleringen af Islands Brygge 35 skal Børne- og Ungdomsudvalget anvise budgetmæssig dækning inden for udvalgets egen ramme for det mistede salgsprovenu som følge af udmatrikuleringen.

 

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Samtlige forvaltninger indstiller anlægsbevillinger til gennemførelse af Masterplanen, lokaleplan for centraladministrationen. Med Masterplanen samles fagforvaltningernes centraladministrationer i domiciler, tæt ved Rådhuset.

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningens centraladministration samles i Hans Nansens Gård.

Dele af Teknik og Miljøforvaltningens administrative enheder samles i Njalsgården.

Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen samler deres centraladministration i Bernstorffsgade.

 

De samlede anlægsudgifter finansieres af salg af ejendomme Rådhuspladsen 77 samt Islands Brygge 35-37, hvoraf 25 mio. kr. afsættes særskilt til vedligeholdelse af kommunens ejendomme.


 

Til top