Mødedato: 12.12.2006, kl. 16:30

Indsats for bedre arbejdsklima i Københavns Kommune

Indsats for bedre arbejdsklima i Københavns Kommune

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 12. december 2006

 

 


J.nr. ØU 480/2006

 

1. Indsats for bedre arbejdsklima i Københavns Kommune

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen anbefaler,

1.      At alle udvalg vedvarende skal arbejde for høj brugertilfredshed og medarbejdernes trivsel på kommunens arbejdspladser, og at det er et mål for arbejdet, at fraværet nedbringes med mindst 2 dage gennemsnitligt pr. medarbejder inden udgangen af 2009 fra udgangssituationen i 2006.

2.      At alle udvalg igangsætter et arbejde for større trivsel og mindre fravær blandt forvaltningernes medarbejdere. Aktiviteterne er beskrevet i indstillingen, og en oversigt findes i bilag 1. Hver forvaltning skal lave en handlingsplan for indsatsen, som forelægges for fagudvalget senest i april 2007.

3.      At Økonomiudvalget tager vedlagte rapport (bilag 2) til efterretning.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. december 2006

Godkendt, henholdsvis taget til efterretning.

 

 

Behandling: Iværksættes.

 

 

RESUME

Økonomiudvalget har ønsket en analyse af fraværet blandt kommunens medarbejdere, og projektgruppen fremlægger hermed sin rapport (bilag 2).

 

Indstillingen beskriver de indsatsområder og aktiviteter, som projektgruppen anbefaler at sætte i gang. Aktiviteterne skal foregå decentralt på de enkelte arbejdspladser og centralt i og mellem forvaltningerne, herunder i Center for Koncernservice i Økonomiforvaltningen (Koncernservice). Bilag 1 giver en oversigt over aktiviteter, ansvar, finansiering og tidsfrister.

 

Aktiviteterne skal bidrage til, at Københavns Kommune er en attraktiv arbejdsplads ved at øge medarbejdernes trivsel og nedbringe fraværet med mindst 2 dage i gennemsnit pr. medarbejder inden udgangen af 2009.


 

Til top