Mødedato: 12.12.2006, kl. 16:30

Socialforvaltningen og § 115-forberedelsesgruppens indstilling vedrørende fordeling af § 115-midler for 2007 (Socialudvalget)

Se alle bilag

Socialforvaltningen og § 115-forberedelsesgruppens indstilling vedrørende fordeling af § 115-midler for 2007 (Socialudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 12. december 2006

 

 

 

J.nr.             ØU 470/2006

 

 

12.                Socialforvaltningen og § 115-forberedelsesgruppens indstilling vedrørende fordeling af § 115-midler for 2007 (Socialudvalget)

 

 

INDSTILLING

Socialforvaltningen indstiller i samarbejde med forberedelsesgruppen til fordeling af § 115-midler,

 

at Socialudvalget godkender, at § 115-midlerne til støtte til frivilligt socialt arbejde for 2007 fordeles i overensstemmelse med forslag i bilag 1, og

 

at Socialudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at det i forbindelse med uddeling af § 115-midler for 2007 godkendes, at Vesterbro Netværks- og Kompetencecenter og SR-Bistand kan overføre bevilligede § 115-midler for 2006 til 2007, i alt kr. 439.468, og

 

at Socialudvalget, under forudsætning af godkendelse af overførsel af § 115-midlerne, ikke imødekommer den del af SR-Bistands § 115 ansøgning for 2007, der vedrører frivillighedscenter i alt kr. 320.000.  

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2006

Kontorchef Birgitte Nystrup Lundgren og fuldmægtig Lars Østergaard deltog under punktet.

Indstillingen blev godkendt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget godkender indstillingen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet overførslen af de pågældende midler er indarbejdet i "Sagen om overførsel af serviceudgifter fra budget 2006 til 2007."

 

 

RESUME

Ansøgningsfristen for at søge om § 115-midler for 2006 var den 4. september 2006. Der er i alt modtaget 258 ansøgninger og der er søgt for i alt 40.400.399 kr. Der er indstillet 11.100.000 kr. til fordeling jf. bilag 1. 226 ansøgninger indstilles til at modtage tilskud via § 115.

 

Socialudvalget besluttede på mødet den 7. juni 2006 (SUD 267/2006), at imødekomme ansøgning fra Frivilligcentret Netvirket, Vesterbro Netværks- og Kompetencecenter (VNKC) samt SR-Bistand om bevilling af 1/3 kommunal medfinansiering til oprettelse af frivillighedscentre. Medfinansieringen på 1/3 af centrenes samlede budget, er en betingelse for at opnå støtte fra Socialministeriets frivilligcenter-pulje.

 

Netvirket har fået godkendelse fra Socialministeriet for projektet, og forvaltningen har bevilliget midler hertil. VNKC samt SR-Bistand har endnu ikke fået godkendelse fra Socialministeriet. Derfor indstiller forvaltningen, at de bevilligede § 115-midler – i alt kr. 439.468 - til medfinansieringen for 2006 overføres til 2007, og at den del af SR-Bistands § 115-ansøgning for 2007, der vedrører frivillighedscenter ikke imødekommes.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Ansøgningsfristen for at søge om § 115-midler for 2006 var den 4. september 2006. Der er i alt modtaget 258 ansøgninger og der er søgt for i alt 40.400.399 kr. Der er indstillet 11.100.000 kr. til fordeling jf. bilag 1. Der er 226 ansøgninger, som indstilles til at modtage midler via § 115.

 

Efter ansøgningsfristens udløb er ansøgningerne sendt til høring i de respektive fagforvaltninger, som har foretaget en socialfaglig vurdering af ansøgningerne. I bedømmelsen af, om de enkelte ansøgninger falder ind under § 115 i Serviceloven er der taget udgangspunkt i Socialministeriets vejledning.

 

Forberedelsesgruppen holdt møde den 8. og 9. november 2006.

 

Frivillighedscentre

Socialudvalget besluttede på mødet den 7. juni 2006, at imødekomme ansøgning fra Frivilligcentret Netvirket, Vesterbro Netværks- og Kompetencecenter (VNKC) samt SR-Bistand om bevilling af 1/3 kommunal medfinansiering til oprettelse af frivillighedscentre. Medfinansieringen på 1/3 af centrenes samlede budget, er en betingelse for at opnå støtte fra Socialministeriets frivilligcenter-pulje.

 

 

Vesterbro Netværks- og Kompetencecenter

VNKC blev bevilliget kr. 229.456 som kommunal medfinansiering til organisationens frivillighedscenter. Forvaltningen har ikke modtaget dokumentation for, at projektet har opnået støtte fra Socialministeriet og det har derfor ikke været muligt at anvise pengene. VNKC forventer snarlig godkendelse fra Socialministeriet, men vil ikke have mulighed for at bruge det bevilligede beløb allerede i 2006. Derfor ønsker VNKC at få overført de bevilligede § 115-midler for 2006 til 2007, og har med den begrundelse undladt at søge § 115-midler for 2007.

 

SR-Bistand

< p class=MsoNormal>SR-Bistand blev bevilliget kr. 210.012 som kommunal medfinansiering til styrkelse af organisationens frivillighedscenter. Forvaltningen har ikke modtaget dokumentation for, at projektet har opnået støtte fra Socialministeriet og det har derfor ikke været muligt at anvise pengene. SR-Bistand forventer godkendelse fra Socialministeriet, men vil ikke have mulighed for at nå at bruge det bevilligede beløb i 2006. Derfor foreslår forvaltningen, at SR-Bistand får overført de bevilligede § 115-midler for 2006 til 2007. SR-Bistand har i § 115 – ansøgningen for 2007 søgt om kr. 320.000 til frivilligcenter, og forvaltningen indstiller at denne ansøgning ikke imødekommes såfremt Socialudvalget godkender overførelse af de bevilligede § 115-midler fra 2006 til 2007.

 

Netvirket

Frivilligcentret Netvirket blev bevilliget ca. kr. 90.000, og forvaltningen har modtaget dokumentation for, at projektet har opnået støtte fra Socialministeriet. Bevillingen er derfor anvist til udbetaling i juli 2006.

Frivilligcentret Netvirket har i § 115-ansøgning for 2007 ansøgt om kommunal medfinansiering til projektet for 2007.

 

MILJØVURDERING

Sagen er ikke omfattet af Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

På Socialudvalgsmøde den 7. juni 2006 blev det besluttet at imødekomme ansøgninger om kommunal medfinansiering til oprettelse af nye frivillighedscentre eller udvikling af eksisterende frivillighedscentre. Medfinansieringen beløber sig til i alt kr. 529.393 i 2006. Der er indtil videre anvist kr. 89.925 til Frivilligcentret Netvirket.

De resterende kr. 439.468 kan først anvises når der foreligger dokumentation for, at Socialministeriet godkender VNKC og SR-Bistand's projekter.

Forvaltningen indstiller, at der overføres kr. 439.468 fra § 115-midlerne i 2006 til § 115-midlerne i 2007 til brug for kommunal medfinansiering af VNKC og SR-Bistand's frivillighedscenterprojekter.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

·        Dagsorden og Beslutningsprotokol, SUD 267/2006

·        Oversigt over § 115-ansøgninger 2007

 

 

Grethe Munk   /

 

Jens Elmelund

                                               

 

 

 

Til top