Mødedato: 12.12.2000, kl. 15:00

Redegørelse for principper til kommunens budgetforslag 2002.

Redegørelse for principper til kommunens budgetforslag 2002.

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 12. december 2000


J.nr. ØU 364/2000

3. Redegørelse for principper til kommunens budgetforslag 2002.

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget tager redegørelsen for principper til kommunens budgetforslag 2002, herunder principperne for håndtering af ubalancerne i Sundheds- og Omsorgsudvalget samt H:S, til efterretning

 

Økonomiudvalgets beslutning: O, C, V og B stillede følgende ændringsforslag:

"Budgetforslaget for 2002 tager udgangspunkt i skatteprocenten for år 2000"

Lars Hutters (L) stillede følgende underændringsforslag:

"Budgetforslaget for 2002 tager udgangspunkt i skatteprocenten for år 2000, idet forhandlingerne med Finansministeriet giver mulighed for at undgå asociale skattestigninger i Københavns kommuneskat"

Der blev først stemt om Lars Hutters' underændringsforslag.

For stemte 1 medlem: L

Imod stemte 12 medlemmer: O, B, C, V, A, F og Ø.

Underændringsforslaget blev dermed forkastet.

Der blev herefter stemt om ændringsforslaget fra C, V, O og B.

For stemte 4 medlemmer: O, C, V og B.

Imod stemte 9 medlemmer: L, A, F og Ø.

Ændringsforslaget blev dermed forkastet.

Redegørelsen blev herefter taget til efterretning med følgende protokolbemærkninger:

L: " Sol tager redegørelsen til efterretning, idet der er blevet stillet i udsigt: 1) Underbudgetteringen på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område bliver fjernet i januar 2001 med indstilling af et realistisk budget. 2) Forvaltningen agter at evaluere bydelsforsøget"

F: " SF tiltræder indstillingen, men skal understrege at SF ikke kan støtte de foreslåede effektiviseringsbeparelser i de enkelte udvalg. SF betragter udelukkende de fastsatte budgetrammer i udvalgene som et udgangspunkt for budgetdrøftelserne i udvalgene. SF vil i de enkelte udvalg tage afstand far uacceptable besparelser og vil i budgetbehandlingerne i efteråret 2001 stille ændringsforslag som tilbageruller sådanne uacceptable besparelser."

Ø: "Enhedslisten tilslutter sig ikke en videreførelse af 2%-besparelsen. Enhedslisten vil derfor anbefale at en udskydelse af anlægsudgifterne tages af bordet - udbygningerne af skoler, daginstitutioner o.s.v. halter i forvejen bagefter behovet og tåler ikke yderligere udskydelser."

 

RESUME

Økonomiforvaltningen indstiller, at principperne i budgetlægningen for 2001 videreføres i budget 2002.

Ud fra disse principper er det, på nuværende tidspunkt, Økonomiforvaltningens forventning, at der også i den kommende fireårs-periode vil kunne tilvejebringes en udisponeret pulje i kommunens økonomi.

Økonomiforvaltningen vurderer, at ubalancerne i Sundheds- og Omsorgsudvalget samt H:S ikke sikrer et tilstrækkeligt balanceret økonomisk planlægningsgrundlag for budgetlægningen i 2002. Økonomiforvaltningen vil derfor, i forbindelse med januar-indstillingen, fremlægge en vurdering af behovet for at imødegå ubalancerne i Sundheds- og Omsorgsudvalget samt H:S.

Vurderingen vil tage udgangspunkt i de effektiviseringkrav, som kommunens øvrige forvaltninger er pålagt samt en vurdering af kommunens generelle økonomiske råderum.

I forlængelse af bydelsafviklingen vil Økonomiforvaltningen i januar-indstillingen have indarbejdet bydelenes budgetter i forvaltningernes budgetter. Herudover vil Økonomiforvaltningen i marts 2001 fremlægge en vurdering af eventuelle serviceforskelle i bydelene og BR-kommunen.

 

 

Til top